Når vi tænker på handel med vilde dyr, tænker vi normalt på historier som denne fra decemberudgaven af Smithsonian, der beskriver de eksotiske væsner, der stjæles fra Ecuadors regnskov. Vi tænker ikke på den handel, der finder sted her i USA, og vi tror bestemt ikke, at maden på vores tallerken kunne have fået ulovligt. Craig Welch, i sin historie om geoduck-muslinger sidste år, gav en antydning af den galskab bag skaldyrsmugling i det nordvestlige stillehav:
Banditter forfalsker optegnelser, stash deres stjålne geoduck-smugler i hemmelige rum i bådskrog eller anvender nattsynsbriller til at gribe tusinder af geoducks efter mørke, når muslingfiskeri er ulovligt. "Vi har set skatteunddragelse, udpresning, e-mail-svig, hvidvaskning af penge, mennesker, der handler med muslinger for Vicodin - du nævner det, " siger lt. Ed Volz, leder af specialundersøgelser for. "Der er bare enorme penge at tjene."
Dyrelivsmyndighederne har intensiveret undercover-undersøgelser, spioneret på geoduck-tyve fra både (selvom nogle krybskytter bruger radar for at opdage fartøjer, der følger dem), foretager overvågning fra strande og bruger undervands kameraer til at dokumentere tyverier. I en brodsoperation for et årti siden betalte en geoduckforhandler en hit mand $ 5.000 for at skrue op en rival, der kørte de lønninger, som dykkerne tjente med at grave geoducks. Den "hit mand" - en informant - registrerede transaktionen for føderale agenter. Det ville blive offer blev indledt og gemte sig, og forhandleren arresteret. I dag er informanten også i fængsel, dømt i 2003 for masterminding af en ny smuglerring, der ulovligt høstede mere end 1 million dollars geoducks værd.
Da jeg først læste Welchs historie, kunne jeg næppe tro på, at disse historier kunne være sandt. Dette er bare muslinger (omend virkelig store muslinger). Kunne nogen virkelig være villig til at gå så langt på skaldyr?
Desværre er svaret ja, og Welch går nærmere ind i sin nye bog, Shell Games: Rogues, Smugglers og the Hunt for Nature's Bounty . Der er dyrelivsloper, der går undercover for at ilder ud smugleringer og foretager efterfølgende jagter for at spore krybskytter. Der er informanter, der hjælper føderale agenter med at udsætte forseelser med forhandlere af fiskere og fisk og skaldyr, der var lokket af de lette penge til handel med havets rigdom.
Welch fokuserer på politiet med vilde dyr i den nordvestlige delstat Washington og deres arbejde med at spore krybskytter og smuglere af geoducks, krabber og abalone, men hans bog er også ispedd fortællinger om andet handel med vilde dyr, som den japanske mand, der handlede tusinder af dollars sjældne, ulovlige sommerfugle og opdrættere af rulleduer, der blev arresteret for at dræbe rovfugle. Den mest bisarre historie forbinder pastor Sun Myung Moon's Unification Church (dvs. Moonies), mest berømt her i Washington for sit ejerskab af Washington Times, til det ulovlige salg af babyhajer til saltvandakvarier.
Jeg skulle nok ikke være så chokeret over disse forbrydelser. Hvis der er penge at have, vil nogle mennesker følge dem, uanset lovligheden eller konsekvenserne. Men disse konsekvenser bekymrer mig. Krydsling driver nogle arter mod udryddelse med ukendte følger for økosystemer. Grådighed bestræber sig på at bevare og redde arter for fremtiden. Og liv udsættes endda for fare, når den stjålne fisk og skaldyr tages fra farvande afgrænser af sundhedsmæssige årsager; de kan fanges fra områder i nærheden af spildevandsudfald, for eksempel eller under rødvande.
Welch siger, at problemet bliver værre her i USA. Måske vil hans bog hjælpe med at hæve profilen for dette emne. "Muslingsmugling" kan lyde sjovt, men det er et emne, der fortjener opmærksomhed.
