Kender du den koloniale historie bag denne typisk vietnamesiske sandwich? Foto af Flickr-bruger Ernesto Andrade.
Der er ikke noget galt med den koreanske taco - intet uhyggeligt med kombinationen af kimchi og varm sauce, intet frygteligt ikonoklastisk om bulgogi indpakket i billowy tortillas. Hvis noget, repræsenterer den koreanske taco et kreativt øjeblik i foodie-kulturen, blandingen af to tilsyneladende forskellige smagsprofiler i et overraskende velsmagende - og palatalt sammenhængende måltid. Det er skålen-du-øjeblikket med fusions mad-trenden, den smarte bevægelse til tider krediteres Wolfgang Puck, der gav os ting som buffalo kylling forår rulle og BBQ nachos. Men at kalde den koreanske taco - eller fusionsfødevarebevægelsen - noget nyt ville være at omskrive historien. "Fusions mad", blandingen af kulinariske verdener for at skabe nye, hybride retter, har eksisteret siden handelens begyndelse; så stor er dens historie, at det næsten er umuligt at skelne den "originale" iteration af fusionsmad. Det mest berømte eksempel, dog så allestedsnærværende, at det er vanskeligt at forbinde oprindelse til kultur, er nudlen: spaghetti ville ikke eksistere, hvis kineserne ikke havde perfektioneret metoden først.
”Det er virkelig svært at opfinde nye retter, og endnu sværere at opfinde nye teknikker, ” forklarer Rachel Laudan, madhistoriker og forfatter af Cuisine and Empire: Cooking in World History . ”Næsten alle fødevarer er fusionsretter.” Men der er en forskel mellem mad, som vi let genkender som fusion og mad, hvis blandede fortid forbliver skjult for den afslappede observatør. Retter, der ofte betragtes som ekstremt nationaliserede, som ramen i Japan eller karry i Indien, har ofte virkelig oprindelse i fusionen af køkkener, der mødtes under kolonial ekspansion og migration.
”Når kulturer blandes, er fusion uundgåelig, ” tilføjer Corrine Trang, forfatter af vietnamesisk madelskere: A Culinary Journey of Discovery . ”Ønskede at spise de fødevarer, de var vant til at spise.” Men da grebet på imperialismen begyndte at falde i det 19. og 20. århundrede, begyndte en unik idé om nationalisme at tage sin plads. Da nye provinser kæmpede for at bevise deres nationale magt på internationalt plan, adopterede lande ofte en national skål, ligesom de vedtog et flag eller et nasjonalsang. Generelt repræsenterede retter, der blev vedtaget som repræsentationer for et lands ”nationale” kultur, virkelig et områdes kulturelt forskellige historie. Nedenfor har vi samlet en liste over fødevarer, hvis oprindelse er eksempler på blanding af kulturer i en klassisk "fusion" -ret.
Bánh mì : En typisk vietnamesisk gademad, bánh mì (specifikt bánh mì thit) kombinerer toner crunchy, salt og krydret til glæde af sandwichelskere overalt. Men denne typiske vietnamesiske sandwich repræsenterer et fremragende eksempel på fusionsmad. En traditionel bánh mì består af kød (ofte pâté), syltede grøntsager, chili og koriander, der serveres på en baguette. Indflydelsen af fransk kolonialisme er klar: Fra pâté til mayonnaise, der holdes sammen af den afgørende franske baguette, taler den typisk vietnamesiske sandwich om Vietnams koloniale fortid. Hvilket ikke skal sige, at det ikke har en plads i Vietnams kulinariske gave. ”Så længe der er efterspørgsel, har du altid produktet. Grundlæggende forretningspraksis. Hvorfor ville du tage noget væk fra markedet, hvis det sælger godt? ”Spørger Tang og forklarer, hvorfor denne kolonialismes vest har sådan moderne succes. ”Bánh mì er praktisk og lækker. Det er deres version af fastfood. ”
Jamaicansk patty: En af de mest populære jamaicanske fødevarer, patty ligner idéen en empanada (en skål, der også har tværkulturel oprindelse): wienerbrød indeholder en kødagtig fyldning, der er animeret med urter og krydderier, der er oprindelige til det jamaicanske køkken. Men snacks "afgørende for det jamaicanske liv" er ikke hundrede procent jamaicansk; i stedet er det et fusionsprodukt af kolonialisme og migration, der kombinerer den engelske omsætning med østindisk krydderier, afrikansk varme (fra cayennepeber) og den jamaicanske Scotch Bonnet-peber. Så mens patty muligvis giver den kinesiske nudle et løb for sine penge i form af gade mad om aftenen, er dens komplekse kulinariske historie langt mindre ujævn.
Vindaloo: Curry vindaloo er et allestedsnær grund i enhver indisk restaurants repertoire, men denne krydret gryderet kommer fra blandingen af det portugisiske køkken og Goan. Goa, Indiens mindste stat, var under portugisisk styre i 450 år, i hvilket tidsrum de europæiske kolonister påvirkede alt fra arkitektur til køkken, inklusive den populære krydret gryderet kendt som vindalho (den faldne 'h' er kun en angliciseret stavemåde af skålen. ) Selve navnet er et derivat af den portugisiske vinho (vineddik) og ahlo (hvidløg), to ingredienser, der giver curryen sin unikke smag. Fadet er en replikation af den traditionelle portugisiske gryderet Carne de Vinha d'Alhos, som traditionelt var en vandbaseret gryderet. I Goa moderniserede portugiserne deres traditionelle skål til at omfatte chili i regionen, og i dag er curry vindaloo kendt som en af de spicier karryretter, der er tilgængelige. Og denne tendens er ikke entydig med vindaloo, da Laudan påpeger, at "curry, som vi kender det, også stort set har britisk oprindelse."
Ramen: Intet siger ”universitetsstuderende” helt som den fluorescerende orange bouillon af instant ramen nudler. Den ægte ret er dog stadig en japansk kulinarisk bærebjælke - og en skål, der hævder rødder i Japans imperialistiske historie. I slutningen af 1800-tallet og ind i begyndelsen af 1900'erne vandt Japan en række magtkampe med Kina, hvilket gjorde det muligt for ø-nationen at kræve forskellige kinesiske territorier som deres egne (herunder Tawian og tidligere-kinesiske besiddelser i Korea). Men land var ikke den eneste måde, japanerne valgte at udøve deres imperialistiske magt over deres mangeårige rivaler. De tog også deres traditionelle kinesiske nudler - saltere, chewier og mere gul på grund af teknikken med at tilføje alkali til salt vand under kogeprocessen - og skabte en skål kendt som Shina soba, bogstaveligt talt "kinesisk noodle." Navnet på skålen gradvist hærdet med tiden (Shina er en særlig pejorativ måde at beskrive noget som kinesisk) og blev kendt som ramen, men dens kejserlige historie er stadig. Som madhistorikeren Katarzyna Joanna Cwiertka skriver i moderne japansk køkken: Mad, magt og national identitet, "ved fysisk samspil med Kina gennem indtagelse af kinesisk mad og drikke blev de japanske masser bragt nærmere ideen om imperium."
