Den to år gamle Latina-pige ankom til et akut i Massachusetts i 1999 med intens skuldersmerter. ” Se pegó, se pegó, ” græd hendes spansktalende mor.
Relateret indhold
- Seks måder borgerkrigen ændrede amerikansk medicin
- Briller indeholder undertekster til fremmedsprogssamtaler
For den deltagende beboer lød udtrykket som "hun blev ramt", som i, hun blev ramt af en anden person. Røntgenstråler afslørede en brudt knoglen. Derefter så lægen udskrivningspapirer fra en tidligere indlæggelse på hospitalet, som tydede på, at pigen havde brudt hendes knyteben bare to måneder tidligere. På grund af mistanke om overgreb mod børn kontaktede hospitalet Department of Social Services (DSS).
Efter at have afhørt familien uden tolk, konkluderede DSS-sagsbehandleren, at barnet ikke var sikkert derhjemme. Den lille pige og hendes fire år gamle bror blev hentet fra deres mor på stedet og anbragt i DSS-varetægt. To timer senere interviewede teamet moren ved hjælp af en uddannet spansk tolk og opdagede, at barnet faldt ned af trehjulet og ved et uheld slog hendes skulder. Efter adskillige dage med bureaukratiet genvundet mor forældremyndighed over sine børn.
Denne unge piges historie er blot et eksempel på et voksende problem i hele USA, da det nationale sundhedsvæsen har kæmpet for at tilpasse sig det voksende antal mennesker, der ikke taler engelsk som deres primære sprog. Ifølge US Census-data, der blev frigivet tidligere i denne måned, taler over 63 millioner amerikanere et andet sprog end engelsk derhjemme, og over 25 millioner selvidentificerer sig som at have begrænset engelskkundskaber.
Rampant miskommunikation kompromitterer patientsikkerheden og kvaliteten af plejen, mens den udvider eksisterende sundhedsmæssige forskelle. Nogle teknologiske løsninger er stigende, fra videokonferencesessioner med tolke til smartphoneapplikationer, der fungerer som digitale oversættere, men disse innovationer har måder at gå på, før de kan stå ind til medicinsk uddannet personlig hjælp.
”God kommunikation er vigtig for ethvert medicinsk møde, uanset om du taler om et besøg på udslæt eller nogen, der er i ICU, ” siger Glenn Flores, den fornemme formand for sundhedspolitisk forskning ved Medica Research Institute i Minneapolis.
”Vi ved fra omfattende litteratur, at sprogbarrierer påvirker adgang til pleje, sundhedsstatus, brug af sundhedsydelser, patient / læge-kommunikation, tilfredshed med pleje, kvalitet og sikkerhed - det spænder virkelig over spektret med hensyn til påvirkningen, ” siger han.
Ukendt af mange patienter og læger har personer med begrænset engelsk færdigheder været garanteret sprogtjenester i henhold til føderal lovgivning i årtier. Afsnit VI i Civil Rights Act fra 1964 forhindrer forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn eller national oprindelse af enhver organisation, der modtager føderal finansiering. Og i Lau v. Nicols (1974) fastsatte Højesteret præcedens for, at sprog kan bruges som en fuldmagt til national oprindelse, idet han specifikt sagde, at skolebørn, der ikke taler engelsk som første sprog, skal have lige uddannelsesmuligheder.
Fordi stort set alle sundhedsudbydere accepterer Medicare, Medicaid eller anden form for føderal finansiering, indebærer afgørelserne, at udbydere ikke kan diskriminere på baggrund af sprog og skal levere en tolk til begrænsede engelskkundskaber. Disse rettigheder blev bekræftet igen i 2000, da præsident Bill Clinton udstedte en udøvende ordre, der gentog kravene i afsnit VI og skitserede forventninger til sundhedsudbydere.
"Hvis du har nogen, der er begrænset i engelsk, og som kommer ind til tjenester, skal du sikre, at de har meningsfuld adgang til dine programmer, " siger Mara Youdelman, administrerende advokat ved National Health Law Programme i Washington, DC "Du kan ' t vend dem væk, fordi de ikke taler engelsk. Du kan ikke sige, 'Kom tilbage næste onsdag, når min tosprogede personale er her.' Du kan ikke få dem til at medbringe deres egne tolke. Disse patienter skal have samme adgang, som en engelsktalende patient gør. ”
Problemet er, at afsnit VI ikke leveres med tilknyttet finansiering. "Der er ikke noget krav om, at hverken den føderale regering eller staten betaler for sprogtjenesterne i udbydernes kontorer, " siger Youdelman.
Kun 13 stater og Washington, DC har valgt at specifikt godtgøre udgifterne til medicinske tolke gennem Medicaid. De resterende stater - inklusive dem med de største ikke-engelsktalende befolkninger, såsom Californien og Florida - hævder, at udgifterne til sprogtjenester indregnes i eksisterende refusionssatser. Som et resultat er udbydere, der er ansvarlige for en højere procentdel af den begrænsede engelskkompetencepopulation, tvunget til at bære omkostningerne ved levering af tolke alene, hvilket skærer ned i driftsomkostninger og bringer de samfund, de betjener, til ulempe, tilføjer Youdelman.
I mellemtiden nægter Medicare og mange private forsikringsselskaber at betale for tolke, på trods af mange politiske beslutningstagers bestræbelser på at få Medicare refusion i loven om overkommelig pleje.
Det var ikke første gang sprogspørgsmål ikke havde prioriteret sundhedspolitikken. I 2000 fremhævede den banebrydende rapport “Til Err er menneskelig” mange patientsikkerhedsspørgsmål, der skyldes læge-fejl. Men det undlod at inkludere sprogbarrierer som en betydelig trussel mod patientsikkerheden på trods af de tusinder af sprogrelaterede sager, der er indleveret til Institut for Sundhed og Humanitære Tjenester.
Uden høje og klare meddelelser om loven er mange sundhedsudbydere uvidende om deres ansvar, og håndhævelsen af afsnit VI har været vanskelig.
”Den måde, hvorpå dette i øjeblikket håndhæves, er gennem administrative klager, ” siger Youdelman. ”Så hvis en patient mener, at han eller hun blev diskrimineret, kan de indgive en klage til Kontoret for Borgernes Rettigheder ved Institut for Sundhed og Humanitære Anliggender.” Men mange af disse personer er sandsynligvis ikke klar over deres rettigheder, eller de kan fejlagtigt tro, at indgivelse af en klage kunne have indflydelse på deres indvandringsstatus, siger Youdelman. Som et resultat forbliver mange tavse.
Hvis der rapporteres om en hændelse, og det konstateres, at udbyderen forsætligt eller utilsigtet diskriminerer nogen, er konsekvenserne temmelig svage. Generelt er udbyderen og kontoret for borgerlige rettigheder ganske enkelt enige om, hvilke processer der skal rettes, og hvilke politikker der skal implementeres. I teorien kunne regeringen straffe lovovertrædere ved at trække føderal finansiering tilbage, men det har aldrig sket.
”Der er to måder at få udbydere af sundhedsydelser til at følge mandaterne, ” siger Francesca Gany, direktør for Center for Immigrant Health and Cancer Disparities ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center. ”Den ene er at give incitamenter til at overholde, og den anden er straf, hvis de ikke gør det. Og ingen af dem, gulerod eller pind, har set meget opmærksomhed. ”
Selv på hospitaler, der har implementeret sprogtolkningsprogrammer, vælger mange læger at bruge deres egne færdigheder eller en ad hoc-tolk for at spare tid. ”Læger kalder ofte ikke tolke, når de har brug for det, ” siger Gany. "I betragtning af de tidsbegrænsninger, som udbydere er under, hvis det tager en ekstra iota tid at bruge en tolk, vil de prøve at komme forbi med deres egne rudimentære sprogfærdigheder."
At være tosproget får dig kun så langt, siger Youdelman. ”Ikke mange mennesker, der havde sproguddannelse på gymnasiet eller college eller studeret i udlandet, ville kunne oversætte specialiseret medicinsk terminologi som at beskrive mulighederne for kræftbehandling. Så der er bestemt en overtillid, som mange udbydere har om deres sprogfærdigheder. ”
En del af problemet stammer fra en kultur inden for medicin, der siger, at læger altid skal have svarene, bemærker Wilma Alvarado-Little, en medicinsk tolk og tidligere medformand for bestyrelsen for det nationale råd for tolkning i sundhedsvæsenet. ”Når læger konstant bliver sat i situationer, hvor de har brug for at vide, er det ikke det ideelle svar ved at sige 'jeg ved ikke', ” siger hun.
For at vurdere lægers sprogfærdigheder stiller Alvarado-Little ofte en række relevante spørgsmål: Hvem kan svare på grundlæggende kommandoer, hvem kan navigere, hvem kan joke på sproget?
”Men det sidste spørgsmål, hvis de føler, at de er på det niveau, de kan fortolke, er 'Føler du, at din sprogfærdighed kan holde op i en domstol?'” Siger hun. ”Mange mennesker er ikke klar over, at tolke bliver en del af det medicinske kort, som er et juridisk dokument. Og så skal kommunikationen være på stedet. ”
At have tolke, der er trænet specifikt til kliniske omgivelser, er ekstremt vigtigt. I 2012 ledede Flores en undersøgelse i akuttafdelinger, der undersøgte brugen af professionelle tolke, utrænet ad hoc-tolke eller ingen tolke. Undersøgelsen fandt, at brugen af trænede tolke resulterede i 10 procent færre fejl med potentielle medicinske konsekvenser end at bruge utrænede tolke, og at brug af utrænet tolke kunne være lige så farligt som at bruge ikke tolke.
”Når patienter med begrænset engelskkundskaber ikke har professionelle medicinske tolke eller tosprogede udbydere til rådighed, er de nødt til at ty til brugen af ad hoc-tolke, som er familiemedlemmer, venner, folk fra venteværelset eller fremmede trukket fra gaden, ” siger Flores. Dette kan introducere en række fordomme, f.eks. Når et familiemedlem tilbageholder information for at forsøge at beskytte en elsket, eller når en taler bruger slang eller formsprog, der er unikke for deres land.
Sådanne fejl kan føre til fejldiagnoser, unødvendige tests og forkert informerede behandlinger, der sætter en patients sundhed i fare.
I en anden højprofilt sag følte en Florida-teenager sig utilpas, mens han deltog i en sportsbegivenhed i gymnasiet. Før sammenbruddet fortalte han sin kæreste, ” Me siento intoxicado .” Da paramedikerne kom, gentog kæresten, der talte begrænset engelsk, rus, som paramedicinerne, der talte minimal spansk, fortolkede som ”beruset”.
De bragte teenageren til skadestuen, hvor han blev behandlet for stofmisbrug. Men efter at drengen tilbragte 48 timer i koma, bestilte hospitalets personale en CT-scanning, som afslørede, at teenagers hoved var oversvømmet med blod. Det viser sig, at følelse af rus kan også betyde "syg i maven", hvilket er et symptom på en hjerneoreurisme. Denne kommunikationsfordeling førte til en retssag om malpractice på 71 millioner dollars.
Så hvad kan der gøres? Mange eksperter mener, at alle aspekter af sundhedsvæsenets proces - fra førstegangsbestillinger til behandlingsprotokoller - skal omvurderes for at imødekomme de lokale befolkningers sprogbehov.
For eksempel afslørede en undersøgelse af apoteker, at kun halvdelen af dem var i stand til at udskrive deres recept på et andet sprog end engelsk, mens en anden undersøgelse viste, at begrænsede engelskkundskaber familier grundlæggende ikke var i stand til at bruge hospitalets skiltning til at navigere fra parkeringspladsen til skadestue.
Advokater opfordrer hospitaler og andre sundhedsudbydere til rutinemæssigt at begynde at indsamle data om de primære sprog, der er talt af deres patienter, og om de har begrænset engelskfærdigheder, så udbydere kan være forberedt med passende sprogtjenester.
Hospitaler kunne også screene læger og sygeplejersker for ikke-engelsksprogede færdigheder for at afgøre, om de er kvalificerede til at bruge disse evner i kliniske interaktioner, og de skulle give lønforhøjelser for passende tosprogede klinikere. ”Det er vigtigt at ændre institutionens kultur, så det ikke længere er OK for plejeudbydere at komme forbi med rudimentære sprogfærdigheder, ” tilføjer Gany.
I mellemtiden begynder hospitalerne at bruge en række omkostningseffektive teknologier, der kan tjene som alternativer til personlig fortolkning.
”Teknologien findes der til at forbinde veluddannede tolke med læger, selvom de ikke er i samme rum, ” siger Gany. Mange virksomheder tilbyder telefontolkningstjenester, hvor du kan betale for fjernadgang til talere på hundreder af sprog.
En patient fra Highland Hospital i Oakland tester et videooversættelsessystem. Tolken ser på skærmen, hvor patienten og lægen ses sammen sidde. (LIZ HAFALIA / San Francisco Chronicle / San Francisco Chronicle / Corbis) I en populær mulighed kaldet ekstern samtidig medicinsk tolkning bruger kliniker og patient hver et headset, der er tilsluttet en tolk på et fjerntliggende sted. Denne tilgang, der er modelleret efter FNs tolkesystem, giver mulighed for hurtig og pålidelig kommunikation på forskellige sprog.
”Flere og flere hospitaler begynder at bruge disse tjenester. Det er bedre, end det plejede at være, men det er stadig ikke næsten nok, ”siger Gany.
Telefontolke er undertiden begrænset, fordi de ikke kan se ikke-verbale signaler, så nogle plejeudbydere er også begyndt at inkorporere videokonferencer med tolke via tablets, laptops og smartphones — selvom disse tjenester kan være dyre.
Andre virksomheder har udviklet smartphone-oversættelses- og tolkningsapplikationer, der er specialiserede i almindelige sundhedsydelser og nomenklatur. Men sådanne teknologier er ikke perfekte, og mange læger er fortsat skeptiske.
"Google Translate, Canopy og nogle af disse telefonapps er virkelig farlige, og de har endda en ansvarsfraskrivelse om, at de ikke skal bruges til sikkerhedskritiske opgaver, " siger Flores. For eksempel siger Google Translate, at mig siento intoxicado betyder "jeg føler mig beruset", og det ville ikke have været meget hjælp for paramedicinere i Florida-sagen.
Flores mener, at der kunne udvikles en smartphone-applikation, der tilstrækkeligt fungerer som en pålidelig tolk, men dette er langt væk. Han foretrækker i stedet at se grundlæggende - og overkommelige - ændringer komme fra statspolitiske beslutningstagere og hospitalsledere.
En rapport fra 2002 fra Office of Management and Budget fandt, at det ville koste yderligere $ 4, 44 pr. Besøg for at give alle begrænsede engelskkundskaber i USA de relevante sprogtjenester. Og stater kunne godtgøres for over 50 procent af disse Medicaid-omkostninger gennem det føderale medicinske bistandsprocentprogram.
Uden sådanne handlinger vil millioner af amerikanere dog være tabt i oversættelsen.
”Jeg har set, hvad der sker før og efter at vi har implementeret tolketjenester, ” siger Gany. ”Patienter er så taknemmelige for, at de springer op og giver dig et kram, fordi det er første gang, at de føler sig forstået på et lægekontor. Og læger har med mig fortalt, at det var første gang, at de var i stand til at diagnosticere depression hos en patient eller finde ud af om deres tidligere historie. Det gør en enorm forskel. ”
