https://frosthead.com

Sådan fik giraffen sin lange hals: Den skete i spurt

Hvordan giraffen fik sin hals er et spørgsmål, som folk har stillet i århundreder, både i videnskabslaboratorier og gamle myter. Takket være en undersøgelse af fossiler fra giraffefædre har forskere endelig opdaget, hvordan giraffhalser voksede så længe.

Relateret indhold

  • Giraffer tilbringer deres nætter stille og konstant humming

Forskere har længe undret over, hvorfor giraffer ville vokse sådan en ugudelig ekstremitet. Når alt kommer til alt er det eneste andre levende medlem af giraffefamilien, okapi, en stump hals og knas på blade, der vokser tæt på jorden. Så forskere fra New York Institute of Technology forsøgte at løse mysteriet, skriver Laura Geggel til Live Science .

Ved at undersøge hvirvler fra nakken af ​​71 forskellige dyr, der tilhører 11 forskellige arter (inklusive girafer i dag), opdagede hovedforfatter Melinda Danowitz og hendes kolleger, at giraffens forfædre allerede havde lidt længere halse end forventet, rapporterer Brian Switek for National Geographic . Det betyder, at forlængelsen startede for over 16 millioner år siden, før undergruppen for giraffer - giraffidae - brød fra andre to-toed dyr.

For omkring 16 millioner år siden opdelte girafflinjen: På den ene side rykkede ryghvirvlerne overarbejde, mens de på den anden blev længere. Dette er grunden til at den moderne giraff og okapi har så forskellige staturer, skriver Geggel.

Den første "virkelig langhalsede giraff" dukkede kun op for 7, 5 millioner år siden, skriver Switek, og det var ikke en kort proces. Generation efter generation forlængede halsbenene hos de fleste giraffefædre fra enten toppen eller bunden. Men den moderne langhalsede giraff var den eneste, hvis ryghvirvler strakte sig i begge retninger for at producere den lange fysik, som zoologiske gæere i dag kender og elsker.

Endnu mere interessant forlængede giraffens halse jævnligt, men i pasformer i millioner af år. Som Switek skriver:

Hvis du kunne samle alle disse fossile bits og stykker til en kortfilm, der afspiller giraffevolutionen, ville du ikke ende med den jævn omdannelse af en lille staturet planteæder til en ruvende, ternet browser. Der ville være start og stop og sidehistorier, hvor slutningen ikke er et mål, men en happenstance.

Fra en lang historie med evolutionsflukes fremkommer giraffen.

Sådan fik giraffen sin lange hals: Den skete i spurt