Mindre end to uger efter den tragiske skyde ved Tree of Life-synagogen i Pittsburgh kom næsten 400 mennesker til US Holocaust Memorial Museum tidligere denne måned for at høre en diskussion om Renia Spiegel, en polsk jødisk teenager, der blev dræbt af nazister i 1942. Begivenheden blev co-hostet af Smithsonian magazine, hvor vi udgav den første engelske oversættelse af Renias dagbog i vores novembernummer.
Smithsonians øverste driftsansvarlige og Pittsburgh indfødte Albert Horvath åbnede panelet med et ord om den nylige fremkomst af antisemitisme over hele kloden. ”Når du læser Renias dramatiske og bevægende dagbog, er du klar over, hvor hurtigt den verden, vi tror, vi kender helt kan ændre sig, ” sagde Horvath. ”Vi forventede aldrig, at vores magasiner skulle nå postkasser samme dag som det værste angreb på jøder i amerikansk historie.”
Panelet i 80 år efter Kristallnacht: Diarister i Holocaust inkluderede Renias søster, Elizabeth Bellak, hendes niese, Alexandra Bellak og ekspert i unge krigstidens diarister, Alexandra Zapruder.
I løbet af tre år og 700 sider dokumenterede Renia i sin dagbog, hvordan historien indgreb og transformerede hendes teenageliv. Da Tyskland besatte sit land, og da hendes verden blev revet i stykker, søgte Renia tilflugt på sin dagbogs sider, som inkluderer en slående kombination af ungdommelig uskyld og eksistentielle bekymringer for hendes familie.
”Når du læser en dagbog og derefter den ene og den anden, er du klar over, hvad vi alle ved om os selv og om vores egen tid, ” sagde Zapruder. ”At vi har helt unikke stemmer og perspektiver, en helt unik måde at tænke på verden på og udtrykke vores liv, når vi lever dem.”
Med dagbogens nye oversættelse håber Alexandra, Renias niese, at mange flere falder ind under ”Renias trylleformular.” Alligevel opretholder hun et strejf af skyld for at sprede, hvad Renia måtte have ønsket at være hendes private tanker. Denne følelse af invasion er velkendt for Zapruder, der skrev om dagbogene til flere andre folkedrabbende og krig for Smithsonian . Der er ikke noget let svar på Bellaks følelse, men Zapruder har fundet, hvad hun mener er en etisk beregning.
”Ingen vil blive glemt, vi vil alle tro at det betyder noget, at vi levede i denne verden, og at vi bidrog med noget til det, ” sagde hun. "For de mennesker, hvis liv blev taget fra dem på en så brutal og uretfærdig måde, især så ung, til at være i stand til at bevare denne hukommelse og dele den, synes jeg er en handling med virkelig dybtgående menneskehed."
Zapruder ved førstehånds, at registrering af personlig historie kan give sårbare befolkningsagenturer. Hun arbejder i amerikanske ESL-klasser, hvor børn, der for nylig er indvandret fra Mellemamerika, er chokeret over, hvordan dagbøger som Renias resonerer med deres rejser, frygt og udfordringer. ”Ved at læse disse dagbøger bliver de inspireret til at tro, at de har noget at sige, der kan bidrage til den historiske fortegnelse, ” sagde Zapruder.
Da Elizabeth ankom til Amerika med sin mor i 1946, troede hun, at hun havde fundet et hjem. ”Livet blev normalt, ” sagde hun og tilføjede, ”vi håber, det forbliver på den måde, fordi det ændrer sig igen.”
Elizabeth har ikke læst sin søsters dagbog fuldt ud. Hun er ikke sikker på, at hendes mor gjorde det før hendes død i 1969. Alligevel håber Elizabeth, at folk får noget ved at læse Renias ord. ”Måske vil folk læse [det], ” sagde hun. ”Og måske vil de acceptere tolerance i verden. Fordi det, tror jeg, er det vigtigste, vi kan finde, og det er svært at finde. ”
