Sidste sommer var Giulia Rossetto, specialist i antikke tekster ved universitetet i Wien, på et tog hjem til Pordenone i det nordlige Italien, da hun tændte for sin bærbare computer og åbnede en serie fotografier af et manuskript kaldet ”Arabisk nye fund 66.”
Det er intet almindeligt manuskript. I antikken var det almindelig praksis, når pergamentforsyningen var begrænset til at skrabe blækket fra gamle manuskripter med kemikalier eller pimpsten, og genbruge dem. Den resulterende dobbelttekst kaldes en palimpsest, og manuskriptet, som Rossetto studerede, indeholdt flere sider, hvis kristne tekst, en samling af helgenes liv skrevet i det arabiske århundrede arabisk, skjulte en meget ældre tekst under, i svageste græsk. Der blev ikke kendt noget om, hvad denne "undertekst" indeholdt. Rossetto, en ph.d.-studerende, fik billederne som en eftertanke, da en ældre lærd klagede over, at det at læse dem var uden for hans svigtende syn.
Men det var heller ingen almindelige fotografier. De blev taget ved hjælp af en avanceret teknik kendt som multispektral billeddannelse, eller MSI, hvor hver side af en tekst fotograferes mange gange, mens de er belyst af forskellige farver og bølgelængder af lys og derefter analyseret ved hjælp af computeralgoritmer for at finde en kombination, der tydeligst adskiller de to lag tekst. Da Rossetos tog kørte gennem de østrigske alper, vendte hun mellem billederne og justerede kontrasten, lysstyrken og farvetonen for at minimere udseendet på den arabiske overtekst, mens hun pluk ud små græske bogstaver, hver omkring tre millimeter høje.
Manuskriptets stil antydede, at det sandsynligvis blev skrevet i Egypten i det femte eller sjette århundrede, og Rossetto forventede en anden kristen tekst. I stedet begyndte hun at se navne fra mytologi: Pershone, Zeus, Dionysus. Den tabte forfatterskab var klassisk græsk.
Der var ingen internetforbindelse på toget. Men så snart hun kom hjem, skyndte Rossetto sig hen til sin computer for at kontrollere hendes transkription mod kendte klassiske tekster. ”Jeg prøvede forskellige kombinationer, og der var ikke noget, ” husker hun. ”Jeg tænkte, 'Wow, dette er noget nyt.“ ”
I sit digt "Endymion", der er baseret på en græsk myte om en hyrde, der er elsket af månegudinnen Selene, hyldede John Keats den vedvarende kraft fra overlegne kunstværker. ”En ting med skønhed er en glæde for evigt, ” skrev han. ”Dens skønhed øges; det vil aldrig / passere i intetheden. ”Det er helt sikkert spændende at afsløre mistet poesi fra en gammel civilisation, hvorfra vi trækker så mange af vores litterære traditioner, som at finde nogen materiel skat.
Og dette løfte når ud over æstetik. Da klassisk græsk litteratur blev genopdaget i løbet af den europæiske renæssance, genindtog den den vestlige civilisation og plantede frø, der stadig forme vores liv i dag: Thomas Jeffersons ideer om jagt på lykken blev udløst af de græske filosoffer; suffragister blev inspireret af Euripides 'heltinde Medea. Ligesom at finde et gammelt fotografi af en langdød slægtning, kan det at opdage et mistet stykke tekst hjælpe os med at skimte os selv i de mennesker, der kom foran os.
Rossettos tekst er kun et af hundreder, hvis gendannelse for nylig blev annonceret af forskere, der deltager i et projekt til at dechiffrere hemmelighederne for en unik statskasse. I Sinai-ørkenen, i Egypten, er et kloster kaldet St. Catherine værter for verdens ældste kontinuerligt opererende bibliotek, der er brugt af munke siden det fjerde århundrede. Foruden trykte bøger indeholder biblioteket mere end 3.000 manuskripter akkumuleret gennem århundreder og bemærkelsesværdigt godt bevaret af det tørre og stabile klima. Munkene ved St. Catherine var især glade for at genbruge ældre pergament til deres religiøse tekster. I dag rummer biblioteket mindst 160 palimpsests - sandsynligvis den største samling i verden. Men de gamle skriftlærde gjorde deres arbejde frustrerende godt. I de fleste tilfælde var teksterne nedenunder skjult og indtil nu tænkte tabt.
**********
St. Catherine's, et samfund på 25 græske ortodokse munke ved foden af Sinai-bjerget, overskrider historien, idet gamle traditioner lever videre ind i nutiden. Den første omtale af den skrevne samling kommer fra en beretning fra en pilegrim fra det fjerde århundrede ved navn Egeria, som beskrev, hvordan munkene læste bibelske passager for hende, da hun besøgte et kapel, der blev bygget til minde om Moses 'brændende busk. I det sjette århundrede beskyttede den byzantinske kejser Justinian dette kapel med heftige granitvægge. Femtenhundrede år senere står de intakte.
Når du nærmer dig det, ser det sandfarvede kloster, beliggende lavt på bjerget, ydmygt og tidløst ud, som noget, der er lavet af ørkenen. Indvendigt er en varning af stentrin, buer og gyder; et firkantet klokketårn trækker øjet opad mod de taggete bjergtoppe ovenfor. På trods af stigningen og faldet i de omkringliggende civilisationer har livet her ændret sig bemærkelsesværdigt lidt. Munkenes første daglige tilbedelse begynder stadig kl
Centralt i St. Catherine's, nu som i Egerias tid, er biblioteket, og den ansvarlige for det er pastor Justin Sinaites, der bærer et langt, gråt skæg og de sorte klæder, der er traditionelle for hans tro. Født i Texas og opdraget protestant, opdagede far Justin, som han foretrækker at blive kendt, græsk ortodoksi, mens han studerede bysantinsk historie ved University of Texas i Austin. Efter at have konverteret til troen tilbragte han mere end 20 år bo på et kloster i Massachusetts, hvor han som leder af klosterets publikationer blev dygtig til at bruge computer- og desktop-publiceringsteknologi. I 1996 flyttede far Justin til St. Catherine, og da klosterets abbed besluttede at digitalisere bibliotekets manuskriptsamling for at gøre det tilgængeligt for lærde over hele verden, blev far Justin bedt om at lede anstrengelsen.
Da jeg nåede til fars Justin i Egypten telefonisk i efteråret, var han tankevækkende og artikuleret og gav indtryk, ligesom klostret selv, af at findes på et fly uden for verdslige begrænsninger. Bedt om at beskrive bibliotekets fysiske størrelse, virkede han først forvirrende. ”Jeg tror ikke på disse vilkår, ” sagde han. Under vores samtale besvarede han rutinemæssigt mine spørgsmål med historier, der var rodfæstet hundreder af år i fortiden. Da bibliotekaren alene fik adgang til bibliotekshvelvene, blev manuskripterne altid bragt til ham en efter en, deres mørklagte kanter og dråber stearinlysvoksen vidner om århundreder med brug og brug. ”Jeg var så ivrig efter at gå ind og se alt andet, og det kunne jeg ikke, ” siger han. Derefter for omkring ti år siden “gjorde de mig til bibliotekar.”
Endelig kunne han udforske den fulde samling, inklusive palimpsests. Problemet var, at der ikke syntes meget håb om at læse dem. Men i 2008 meddelte forskere i De Forenede Stater afslutningen af et ti-årigt projekt til brug af multispektral billeddannelse til at læse mistede værker af den græske matematiker Archimedes skjult under liturgien i en bysantinsk bønebog fra det 13. århundrede. Far Justin, der allerede kendte medlemmer af gruppen, spurgte, om de ville komme til St. Catherine's.
Det resulterende samarbejde, kendt som Sinai Palimpsests-projektet, er instrueret af Michael Phelps fra det Californien-baserede Early Manuscripts Electronic Library, en nonprofit-forskningsgruppe, der arbejder med universiteter som UCLA og andre institutioner for at digitalisere historiske kildematerialer og gøre dem tilgængelige for undersøgelse. Fra 2011 startede Phelps og andre medlemmer af projektet 15 besøg i klosteret over fem år, hver gang de kørte i timevis gennem Sinai-ørkenen, stedet for den igangværende konflikt mellem egyptiske sikkerhedsstyrker og islamiske militante. Mange af palimpsests kommer fra en cache på ca. 1.100 manuskripter fundet i et tårn ved klosterets nordmur i 1975 og består af beskadigede blade, der blev efterladt, da biblioteket blev flyttet i det 18. århundrede, derefter skjult for beskyttelse efter et jordskælv. De er tørre, de falder i stykker og knebles ofte af rotter.
Overteksten er en kopi af liturgisk tekst på syrisk fra det 11. århundrede. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Underteksten er en syrisk oversættelse fra det niende århundrede af "On Drugs", en farmakologihåndbog af den græske læge Galen. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Hyldemarkering: arabiske nye fund 8. Overtekst - en kopi fra det 5. eller 6. århundrede af hidtil ukendt klassisk græsk medicinsk tekst. Denne folio beskriver den kirurgiske procedure til fjernelse af en polyp fra næsen. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Hyldemarkering: Arabiske nye fund 8. Undertekst - en kopi fra det 5. eller 6. århundrede af hidtil ukendt klassisk græsk medicinsk tekst. Denne folio beskriver den kirurgiske procedure til fjernelse af en polyp fra næsen. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Hyldemarkering: arabiske nye fund 8. Overtekst - en kopi fra det 5. eller 6. århundrede af en hidtil ukendt klassisk græsk medicinsk tekst, en ordliste over den antikke græske medicinske terminologi. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Hyldemarkering: arabiske nye fund 8. Undertekst - en kopi fra det 5. eller 6. århundrede af en hidtil ukendt klassisk græsk medicinsk tekst, en ordliste over den antikke græske medicinske terminologi. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
Hyldemarkering: arabiske nye fund 8. Overtekst - den ældste overlevende kopi af de kristne evangelier i arabisk oversættelse (slutningen af det 8. eller 9. århundrede). (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) 
En illustreret græsk medicinsk tekst blev fundet under den ældste arabiske oversættelse af evangelierne. (Med tilladelse fra St. Katarinas kloster i Sinai, Egypten) Far Justin bragte hver palimpsest ud på sin side for at blive fotograferet af projektets hovedkameraoperatør, Damianos Kasotakis, der brugte et 50 megapixel kamera specialbygget i Californien. Fotografering af hver side tog cirka syv minutter, og skodden klikkede gentagne gange, mens siden blev oplyst af infrarøde, synlige og ultraviolette lys, der løb over farvespektret. Forskerne leget med forskellige filtre, belysning fra mærkelige vinkler, alt hvad de kunne tænke på, kan hjælpe med at udvælge detaljer fra en sides overflade. Derefter "stablede" en gruppe billedspecialister, der er baseret i USA, billederne for hver side for at skabe en "digital terning" og designede algoritmer, nogle baseret på satellitbillede-teknologi, som tydeligst ville genkende og forbedre bogstaverne under overteksten .
”Du kaster bare alt, hvad du kan tænke på det, ” siger Kasotakis, ”og beder for det bedste.”
**********
Måske lytter nogen. Sent i sidste måned meddelte klosteret og det tidlige manuskript elektroniske bibliotek på en konference i Athen, at de i løbet af fem år havde afbildet 6.800 sider fra 74 palimpsests, som vil blive gjort tilgængelige online af UCLA engang i begyndelsen af 2018. Indtil videre deres arbejde har afsløret mere end 284 slettede tekster på ti sprog, inklusive klassiske, kristne og jødiske tekster, der stammer fra det femte århundrede indtil det 12. århundrede. Samlingen sammenlignes med de største manuskriptopdagelser i det 20. århundrede, herunder Nag Hammadi-kodekserne i Egypten og Dødehavsrullerne.
Som en del af Sinai Palimpsests-projektet porer allerede omkring to dusin lærde fra hele Europa, USA og Mellemøsten over disse tekster. Et af de mest spændende fund er en palimpsest bestående af rester fra mindst ti ældre bøger. Manuskriptet er en markant tekst i sig selv: den tidligste kendte udgave af de kristne evangelier på arabisk, der stammer fra det ottende eller niende århundrede. Men hvad der er nedenunder, forudsiger Phelps, vil gøre det til et "berømthedsmanuskript" - flere tidligere ukendte medicinske tekster, der stammer fra det femte eller det sjette århundrede, inklusive medikamentopskrifter, instruktioner til kirurgiske procedurer (herunder hvordan man fjerner en tumor) og henvisninger til andre kanaler, der kan give ledetråde om grundlaget for den gamle medicin.
Et andet fragment af denne palimpsest indeholder en smuk to-siders illustration af en blomstrende plante - fra en "urteagtig" eller guide til medicinske planter, som Nigel Wilson, en klassiker i Oxford, der studerer teksten, mener kan være et værk af Crateuas, læge til den gift-besatte anatoliske konge Mithradates i det første århundrede f.Kr. Kopier af hans tegninger, der er lavet så sent som 600 år efter hans død, overlever, men indtil nu kendte vi kun hans skrifter gennem citater fra det første århundredes læge Dioscorides. ”Dette er det første skrot, vi har fået af et faktisk manuskript til hans arbejde, ” siger Wilson.
Fra den samme palimpsest gendte Agamemnon Tselikas, direktør for Center for Historie og Palæografi i Athen, de tidligste kendte versioner af klassiske tekster af Hippocrates, far til vestlig medicin, som er fire århundreder ældre end nogen eksemplarer, der tidligere var kendt. Andre fragmenter inkluderer bits, så uventede som en version af en gammel græsk eventyrhistorie kaldet Apollonius af Tyrus, som nu er den ældste kendte latinske oversættelse og den tidligste med illustrationer i 500 år.
Giulia Rossetto, der opdagede sit eget kendte manuskript ombord på en togtur hjem til Italien, samler stadig konsekvenserne af hendes fund. Indtil videre har hun dechifret 89 linjer med tekst (mange af dem ufuldstændige) og lært at de hører til et tidligere ukendt digt skrevet på græsk hexameter - det samme skema, der blev brugt til Homers epos. De fortæller om en myte, hvor Dionysus, den unge søn af Zeus og Persefone, sidder på en trone, da en gruppe morderiske titaner forsøger at vinde hans tillid. Rossetto fandt også nummer 23 i teksten, som hun mener betegner et bognummer og antyder, siger hun, at linjerne kan komme fra Rhapsodies, som de gamle har tilskrevet den mytiske digter Orpheus og samlet i 24 bøger, ligesom Homers digte . Rhapsodies blev bredt undersøgt indtil mindst i det sjette århundrede, men er i dag kun kendt gennem fragmenterede citater fra senere filosofer.
Nu har Rossetto fundet, hvad der kan være linjer fra selve Rhapsodies . Opdagelsen, siger Claudia Rapp, professor i byzantinske studier ved universitetet i Wien og Rossettos vejleder, er den slags ting, der måske vises en gang i en generation. ”Drømmen for alle, der arbejder med palimpsest materiale, er at finde tidligere ukendte stykker klassiske tekster fra hedensk antik.”
**********
Hemmelighederne i hvert enkelt manuskript vil holde lærde travlt i årene fremover. Alligevel er der en endnu større opdagelse, der kommer ud af dette projekt, ud over de mange tekstuelle afsløringer: St. Catherine's overraskende historie.
Rapp, der også fungerer som Sinai-projektets videnskabelige direktør, er især blevet fascineret for at lære, hvad palimpsests afslører om den proces, hvorpå pergamenter blev genbrugt. I ingen af dem er der et tilsyneladende forhold mellem overtekst og undertekst, siger hun. Faktisk blev spredte sider fra flere ældre manuskripter på forskellige sprog ofte samlet for at lave en ny bog. I stedet for at individuelle skriftlærde vælger manuskripter til at skrabe rent til personlig brug, antyder dette en organiseret produktion, måske endda kommerciel cirkulation, af genanvendte pergamentark.
Skt. Katarinas mure fra det sjette århundrede stiger op til 65 fod og beskytter steder, herunder et kapitel fra det fjerde århundrede. (Getty Images) Og det store udvalg af sprog, der blev afsløret, var helt uventet. Nogle af teksterne hjælper endda med at rekonstruere tabte sprog, herunder kaukasisk albansk, der blev talt i et gammelt rige i nutidig Aserbajdsjan og kristen palæstinensisk arameisk, der blev brugt af kristne i Palæstina indtil 1200-tallet.
Forskere opdagede også flere græske tekster oversat til syrisk, som først blev talt af syriske kristne, før de blev et stort litterært sprog i hele Mellemøsten. Vi ved allerede, at i det ottende og niende århundrede sponsede det islamiske kalifat, som derefter var baseret i Baghdad, et kæmpe program til at oversætte græsk klassisk viden gennem syrisk til arabisk (et projekt, der hjalp med at redde meget af klassisk vestlig viden i mørketiden). Disse syriske undertexter viser, at kristne lærde ved St. Catherine var en del af denne indsats. ”Vi kan se denne store oversættelsesbevægelse i processen, ” siger Phelps.
Hver overraskelse tilføjer et stykke til puslespillet. Opdagelsen af to ukendte kristne tekster på det gamle sprog Ge'ez antyder, at etiopiske munke, som ikke antages at have haft meget kontakt med Sinai i antikken, en gang måske kunne have praktiseret ved klosteret. Og en palimpsest, som Michelle Brown, en tidligere kurator ved Det Britiske Bibliotek i London, beskriver som en "Sinai-sandwich", er bemærkelsesværdig for det forhold, det antyder mellem fire forskellige lag af tekst. Dets ældste lag blev skrevet på græsk ved St. Catherine's. Dernæst er en undertekst i et latinsk skrift, der blev brugt i Italien i slutningen af det syvende århundrede, derefter et latinsk insulært manuskript fra det ottende århundrede, en skrivestil, der var banebrydende for munke i Irland, der blomstrede på de britiske øer. Det øverste lag er et arabisk skrift skrevet ved St. Catherine's omkring århundredeskiftet.
Dette er et rigtig gennembrud - en "rygerpistol, " siger Brown. Forskere har antaget, at der var lidt kontakt mellem Mellemøsten og Vesten i middelalderen, før korstogene, men Brown mistænkte ud fra, hvad hun allerede kunne gøre ud af palimpsesten og andre fragmenter ved St. Catherine, at denne opfattelse var forkert. Layering af disse manuskripter afsløret af den nye billeddannelse understøtter hendes trang. Det er meget usandsynligt, at siderne blev ført fra Sinai til Rom, til Storbritannien og derefter tilbage igen. I stedet, siger hun, må munke fra disse forskellige vestlige samfund have arbejdet i St. Catherine's gennem århundreder.
Sæt alt dette sammen, og vores syn på denne ydmyge forpost transformeres. Vi tænker måske på Sinai-ørkenen kun som en afsides ørken, hvor jøderne vandrede i årtier efter deres flugt fra egyptisk slaveri. Men de forskellige fund i palimpsests-projektet giver en vidunderlig vidnesbyrd om St. Catherine's rolle som et pulserende kosmopolitisk centrum og en nøglespiller i kulturhistorien i øst og vest, hvor folk på forskellige sprog og samfund mødte og udvekslede praksis og intellektuelle traditioner. ”Det er et sted, hvor folk gjorde en indsats for at rejse til, ” siger Rapp. ”Og de kom fra hele verden.”
**********
For far Justin repræsenterer projektet en bemærkelsesværdig mulighed for at udvide det, han kalder en ”levende tradition” i St. Catherine, hvor hvert manuskript ikke kun er et hellig objekt, men et håndgribeligt vidne for besøgende fra den fjerne fortid. I århundreder beskyttede klosterets mure disse manuskripter, men den politiske situation uden for er stadig turbulent; sidste forår dræbte militante, der var allieret med ISIS, en politibetjent et par hundrede meter fra dets porte. Selvom far Justin insisterer på, at denne fare ikke er repræsentativ, håber han, at billeddannelsesprojektet vil hjælpe med at beskytte manuskripternes skatte i århundreder fremover: "Det er vores forpligtelse og vores udfordring i dag."
Abonner på Smithsonian magasin nu for kun $ 12
Denne artikel er et udvalg fra januar / februar-udgaven af Smithsonian-magasinet
Købe
