https://frosthead.com

BCAMs utilsigtede performancekunst?

Los Angeles County Art Museum har en skinnende ny bygning, Broad Contemporary Art Museum. Det er en velkommen tilføjelse af stort, smukt rum til den institutionelle LA-kunstscene, hvor Jeff Koon's "Tulipaner" tilbyder en skinnende velkomst i indgangspladsen. Når du først har bestået billetkontrollen, tager en rulletrappe dig til øverste etage for at begynde din besøg med en stænk af topværkerne i de sidste 50 år.

Den oprindelige udstilling er oprettet til at vise grupper af værker af forskellige kunstnere, en ændring fra ”en-stykke-pr”, der ofte begrænser en periodeundersøgelse. Gallerierne har vægge, der giver mulighed for rumlignende grupperinger, og værket var installeret med masser af plads til at lade det og seerne trække vejret.

Men hvad er historien om sikkerhedsvagterne? De er overalt - endda til stede i LACMAs eget billede i linket ovenfor. Jeg fik et i mit øjebliksbillede af “Tulipaner.” De var i hver kvadrant af gallerierne, svævende som nervøse barnepiger. Der var en stationeret mindre end tre meter fra Jeff Kons rustfrit stål ballonlignende “kanin” på alle tidspunkter. "Kanin" er næppe mere end tre meter høj, og oplevelsen af ​​den blev dværgvækket af den voldsomme tilstedeværelse af vagten. Ikke at jeg er tilhænger af at rope fra arbejde, men et diskret fodhøjt reb fire meter ud kunne har gjort et lignende stykke arbejde med at holde klistrede fingre fra stålet, samtidig med at seeren får en uhæmmet 360-visning.

Den endelige forargelse var deres tilstedeværelse i Serra-gallerierne på den nederste etage. At interagere med en Serra er en dybt personlig oplevelse for mig, da jeg kan godt lide at tage sig tid til virkelig at føle den følelsesmæssige manipulation, der ligger i de rum, hans arbejde skaber. Serras "Bånd" er et kontinuerligt bånd af bølgende stål, der fører dig gennem indvendige og udvendige rum, mens du følger dens linje. Hvert indvendige rum kan fungere som kokon eller indeslutning, afhængigt af hvordan vinklerne øverst længer ind eller ud, med tilskyndelse til skiftevis ængstelse eller lettelse. Virkelig mesterlig. Men min overvejelse om dette blev kraftigt trangt af vagten, der fulgte mig ind i hvert indre rum, på et tidspunkt, der gik så langt som at afbryde mine tanker med en udvidet hilsen.

Kom nu, BCAM, kom lidt tilbage. Ja, din kunst er værdifuld, men løsn på den stramme orkestrering af, hvordan vi får opleve den.

Fotokredit: “Tulip” af Jeff Koons, BCAM, indgangsplads, marts 2008, af Sam Hunter.

BCAMs utilsigtede performancekunst?