Den kinesiske forfatter Mo Yan tog årets Nobelpris i litteratur for sin "hallucinatoriske realisme", der "fusionerer folkeeventyr, historie og samtiden."
I Kina, skriver Washington Post, brød det nationale tv sin normalt tæftede nyhedscast for at annoncere prisen. Kinesiske sociale medier reagerede eksplosivt, og regeringen er angiveligt stolt - den modsatte reaktion på de to sidste gange, kinesiske statsborgere vandt en Nobel. I henhold til Kommunistpartiets People's Daily er Mo "den første kinesiske forfatter, der har vundet Nobelprisen for litteratur." Den eksiliserede kritiker Gao Xingjian vandt den samme pris i 2000, men regeringen afviste ham.
Mo har også lidt kritik i fortiden. Ifølge Reuters blev nogle af hans bøger forbudt som "provokerende og vulgære" af kinesiske myndigheder. Endnu andre kritiserer ham for at være for tæt på det kommunistiske parti:
Mens brugere af et populært kinesisk microblogging-sted bød deres lykønskninger, sagde dissident-kunstner Ai Weiwei, at han var uenig i at give prisen til en forfatter med ”regeringen smag” om ham.
Mo er næstformand for den regeringssponserede kinesiske forfatterforening og kommenterede ikke Liu Xiabao, hvis Nobels fredspris i 2010 fik den kinesiske ledelse. Xiabaos navn er forbudt fra offentlig diskussion i Kina.
”Hans vinder vil ikke være til nogen hjælp for Liu Xiaobo, medmindre Mo Yan udtrykker sin bekymring for ham, ” sagde Ai Weiwei.
”Men Mo Yan har fortalt, at han ikke har noget at sige om Liu Xiaobo. Jeg tror, Nobel-arrangørerne har fjernet sig selv fra virkeligheden ved at tildele denne pris. Jeg forstår virkelig ikke det. ”
Mo ser ud til at være opmærksom på, at nogle forfatteres plads i det kinesiske samfund er vedholden. Født Guan Moye i 1955, valgte han sit navn, hvilket betyder "ikke tale", som en måde at minde sig selv om at se, hvad han siger for at undgå problemer og maske hans identitet.
Da Mo var en folkeskole, blev han tvunget til at droppe og i stedet besætningskvæg under Kinas kulturrevolution. Under sine laveste point måtte han spise træbark for at overleve. Disse tidlige oplevelser informerede om sit arbejde. Alt i alt har han skrevet 11 romaner og omkring 100 noveller, men hans mest kendte titel, Red Sorghum, skildrer de vanskeligheder, som landmændene var i de første år med kommunistisk styre.
Mo's oversætter, Howard Goldblatt, taler meget om Mo's arbejde, men er ikke enig i Kinas besættelse af prisen som et punkt på national stolthed. Som han fortalte China Daily i en e-mail-samtale:
Jeg har ikke et problem med prisen; det er den populære besættelse over det, som jeg finder kritisk. For befolkninger i lande som Kina og Sydkorea er det blevet et spørgsmål om national validering, hvis det er vellykket, og nationalt foragt, hvis ikke. Kom nu, folkens, det er en individuel pris for en forfatter (eller digterens) arbejdsmiljø. Jeg ved, det er ikke sådan, at mange mennesker ser det, men ... virkelig!
Mere fra Smithsonian.com:
Alle troede, at cellereceptorer eksisterede, men Nobelister inden for kemi regnede ud af, at de faktisk gjorde
Dagens fysik Nobelpris gik ikke til Higgs
