“Portraiture Now: Asian American Portraits of Encounter” søger at undersøge, hvad det betyder at være asiatisk i Amerika gennem værkerne fra CYJO, Hye Yeon Nam, Shizu Saldamando, Roger Shimomura, Satomi Shirai, Tam Tran og Zhang Chun Hong. Udstillingen, et samarbejde mellem National Portrait Gallery (NPG) og Smithsonian Asian Pacific American Program (APAP), åbnede i dag, den 12. august, i Portrait Gallery. Konrad Ng, direktør for Smithsonian Asian Pacific American Program, delte sin indsigt i showet via e-mail.
Hvad kan værkerne i showet fortælle os om at være asiatisk i Amerika?
Jeg tror, at værkerne starter samtaler om, hvad det betyder at være asiatisk i Amerika snarere end at tilbyde en endelig fortolkning. Visningen tilbyder faktisk en kakofoni af måder at være i verden på. Hvis der er et fælles tema, der forener oplevelsen, vil jeg sige, hvordan de behandler identitet som en kompleks forhandling i modsætning til det, der gives, at "jeg er endelig X." Forhandlingen kommer fra, hvordan man kan være rodfæstet i et samfund, men ikke begrænset af det.
Er der en personlig grund til, at du valgte at udforske den asiatiske amerikanske oplevelse?
Jeg sætter pris på god kunst, og showet indeholder fantastisk arbejde. Portrætgalleriet og mit program Smithsonian Asian Pacific American Program ser “Asiatisk amerikanske oplevelse” som et redskab til at vise, hvordan portrætter er et sprog og en historie. Disse kunstnere bruger formen til at udtrykke deres oplevelse og på den måde starte samtaler om, hvad det betyder at være amerikansk, dynamikken i verdens kulturer og deres skæringspunkt.
Hvad er et "Portrait of Encounter"?
For mig formidler et portræt af møde kræfterne på arbejdet med at fortælle historien om identitet, det vil sige, hvordan vi arbejder på at finde balance under vores forhandling om ting som: hvad vi skal bære, opfattelse og selvopfattelse, vores følelse af hjem, kultur eller forventningerne til arv og køn.
Showet indeholder en lang række medier og unikke fortolkninger af portrætter. Hvilke brikker er dine favoritter, og hvad med dem skiller sig ud for dig?
Det er svært at vælge en. Som lærd af biograf og digitale medier drages jeg straks til Hye Yeon Nam's arbejde. Jeg elsker edginess af Saldamandos værker. CYJOs fotografier er fascinerende. Jeg elsker det rodede af Satomi Shirai's fotografier. Den måde, hvorpå Tam Tran binder en følelse af elasticitet og hendes identitet, er stor. Strukturerne i Zhang Chun Hongs arbejde overraskede mig med dens aggressivitet. Roger Shimomura finder en produktiv balance mellem vrede og legesygdom.
Kunstnerne i udstillingen stammer fra forskellige asiatiske baggrunde samt forskellige geografiske områder i USA Hvor vigtig var det at repræsentere de unikke asiatiske kulturer, da de samlede samlingen? Hvor vigtig var det at repræsentere de unikke amerikanske regioner?
Kunstnerne blev valgt fra en generel opfordring til indsendelse. Sammen skabte NPG og APAP en shortlist baseret på arbejdets kaliber, og hvordan værket ville passe ind i udstillingens større oplevelse. Under processen ønskede jeg, at vi skulle sammenstille et sæt møder, så rejsen for seeren ville være en transformation i deres forståelse af det asiatiske Amerika; ikke for at nå frem til en konklusion, men for at starte en samtale om det betyder det. Jeg tror, vi var i stand til at gøre det.
“Portrætter nu: Asiatiske amerikanske portrætter af møde” er åben nu til og med 14. oktober 2012 på National Portrait Gallery.
Se et galleri med nedenstående fotos.
Carms besætning, 2009, Shizu Saldamando. Saldamando forklarer, at hendes arbejde "er en undersøgelse af forskellige sociale konstruktioner og subkulturer set gennem baghavsfester, danseklubber, musikforestillinger, hængepladser og kunstreceptioner." (Image © Shizu Saldamando) 
Stripe Tease, 2009, Tam Tran. Tran siger i sin kunstners erklæring, at hendes forskellige selvportrætter forsøger at ”påtage sig flere sæt identiteter, der udfordrer seerne til at dechiffrere for sig selv” Hvem er jeg? ”(Image © Tam Tran) 
Amerikansk vs. Japs 2, 2010, Roger Shimomura. Shimomura reagerer på misforståelser af det asiatiske amerikanske samfund ved at ”kæmpe for disse stereotyper eller på tunge-i-kind-mode at blive de samme stereotyper” i sit arbejde. (Flomenhaft Gallery, New York. Billede © Roger Shimomura) 
My Life Strands, 2009, Zhang Chun Hong. "I henhold til østlig kultur, " forklarer Zhang, "en ung kvindes lange hår er forbundet med livskraft, seksuel energi, vækst og skønhed ... det er blevet en del af min identitet." (Image © Hong Chun Zhang) 
Daniel Dae Kim, 2007, Cindy Hwang (alias CYJO). I sin kunstners udsagn skriver CYJO: ”Jeg nyder at fange både den tavse, direkte og informative fysiognomi af hvert individ og de tekstmæssige portrætter, der opnås gennem interviews.” (Image © CYJO) 
Drinking (Selvportræt), 2006, Hye Yeon Nam. ”Som en kvinde og en koreansk immigrant i USA, ” forklarer Nam i sin kunstners erklæring, ”jeg har kæmpet for at tilpasse mig min nye kultur… Mit arbejde afspejler mit ønske om at modstå et sådant pres ved at bruge fysisk dissonans for at afsløre forskellige perspektiver på 'norm.' ”(Image © Hye Yeon Nam)
