Af en eller anden grund har bedsteforældres dag aldrig fået den opmærksomhed, som morsdag og farsdag har. Dette er en skam, fordi bedsteforældre hersker. I år truer ferien med at blive endnu mere glemt end normalt, da den falder den 11. september (jeg antager, at du ikke har været under en klippe i det sidste årti og forstår betydningen af datoen.)
I dag er også min mors bedstefars fødselsdag. Han døde for fem år siden, i en alder af 92. Bedstefar Harold var en pensioneret møbelproducent, og som han ofte truede med at vende tilbage til arbejde - han hadede at være uproduktiv. Han kunne godt lide at se bokse kampe og spille kort. Han fik et spark ud af at se Sesame Street, længe efter at min bror og jeg voksede ud af det. Han fortsatte med at gå på gymnastiksalen langt ind i 80'erne; Jeg tror, det var mest for den sociale interaktion.
Hvis jeg skulle lave et måltid til ære for min bedstefar, ville det være stegt salami og æg - hans favorit. Men en fransk-canadisk dessert kaldet grands-pères au sirop d'érable (bedstefædre i ahornsirup) lyder mere tiltalende.
Jeg hørte først om barnepæle på Adirondack-museet, hvor en udstilling forklarede, at de var lavet af fransk-canadiere i bjælkelejrene. Opskrifter beskriver dem som bløde dumplings eller kiksdej kogt i ahornsirup - serveret varm, de må have skabt til god komfort mad efter en dag med hårdt arbejde. Variationer kan også omfatte blåbær, rosiner, nødder eller andre ingredienser.
Hvorfor de kaldes bedstefædre er ukendt, selvom et fransksproget websted tilbyder to mulige forklaringer: Den første, der lyder plausibel (hvis ikke så pæn) er, at de er så navngivne, fordi de er bløde nok til at blive spist selv af ældre bedstefedre, der har mistet deres tænder. Den anden siger, at bedstefædre kogte dumplings, fordi de var for gamle til at "levere kedelrummet" og var henvist til blanding af sirup. (Her svigter min begrænsede fransk mig: “levere kedelrummet” er den oversættelse, som min fransk-engelske ordbog giver mig, selvom jeg spekulerer på, om det refererer til at brænde ilden til kogende ahornsaft i sukkerperioden.) I hvert fald man er heller ikke så flot. Stakkars bedstefedre. I det mindste fik de glæde af det, der lyder som en velsmagende - eller, som kommentarerne på et opskriftssted kaldte det ”super délicieux” —dessert.
