I mit første collegeår tilbragte jeg tre dage om ugen med at hjælpe i et laboratorium børnehageklasse på campus. Mine opgaver var ikke vanskelige. Jeg var der for at sikre, at legeplads-shenanigans blev holdt på et minimum, og at snack-samtalen var oplysende og informativ.
Relateret indhold
- En lille historie med amerikanske børnehaver
Selvom mine studerende talte overraskende godt, da de var 5 år gamle, var de stadig for unge til at læse. Jeg kan huske, at jeg sad med en ung dreng, dinosauribog på bordet og læste højt. For mig gik bogstaverne og lydene, de lavede, sammen - den nasale "ahhhh" af A og brusen fra Z. For ham var de bare billeder.
Hvordan overbygger vores sind det mellemrum fra billeder til ord? Det er en gammel diskussion blandt undervisere, men jeg kom til sidst til mine egne konklusioner, da jeg besøgte et Smithsonian Institution Libraries-udstilling på National Museum of American History "Picturing Words: The Power of Book Illustration", der blev vist gennem 4. januar 2010.
Det var et bestemt udstillingssag i det svagt oplyste udstillingsrum, der vækkede disse tanker. Jeg så bogstavet O morph til en blæksprutte og bogstavet F i en flamingo, billeder fra "The Alphabeast Book: An Abecedarium" af Dorothy Schmiderer (1971). Ved siden af hang Os som ornamenter og albue nudler oversvømmet i en pool af bogstav N fra "Det grafiske alfabet" af David Pelletier (1966).
Dette er gode mnemoniske enheder til børn. Et par år med A er til alligator, A er til æble, A er til fly, og efter et stykke tid, med positiv forstærkning, indhenter barnet. Han eller hun vil indse, at der er noget ved hver af disse lyde, der er specielt, og det har at gøre med den trekant med benene. Jeg tror, som voksne glemmer vi, at når vi læser vores yndlingsblogger eller aviser online, læser vi faktisk billeder.
"Illustration er et andet aspekt af læsefærdighed, " siger Smithsonians Helena Wright, der co-kuraterede udstillingen sammen med Joan Boudreau. "Det hjælper mennesker, der lærer at læse, og giver dem en anden dimension på det, de ser på."
Denne interaktion mellem bogstaver og ord er ikke kun sand på engelsk. Deling af sagen med alfabetbøgerne var "Tu l'as vu l'oiseau? (Har du set denne fugl)" af Armand Monjo (1993), hvor arabisk kalligrafi er formet til illustrationer af fugle. Ifølge Wright er dette en form for konkret poesi, når ordarrangementer bruges til at formidle den tilsigtede effekt af et digt.
Jeg ville ønske, at jeg havde disse tanker, da jeg var tilbage i klasseværelset, måske ville jeg ikke have understreget breve så meget. Jeg vidste ikke, hvor meget læring at skrive er som at lære at male. I stedet for primærfarver, var mine studerendes paletter 26 breve, og da de klippede deres første sætninger, var det som at se dem fingerpain.
Tjek Bibliotekernes anden udstilling "The Art of African Exploration" på National Museum of National History.
