Med sit medlemskab af Den Europæiske Union ændrer mange ting sig i Portugal. Dag efter dag rodede veje her på min rejseplan - jeg var ankommet i byen timer, før jeg troede, jeg ville gøre det. Jeg kan huske en tid, hvor der absolut ikke var motorveje i Portugal. Nu har landet masser. De bygger dem så hurtigt, selv min Michelin-kort mangler nye.
Der er andre tegn på, at Portugal er godt i gang med sin opgradering af EU. Tidligere foret åbne fiskebåse gaderne; nu er de blevet flyttet til “mere hygiejniske” overdækkede butikker. Enker har ikke længere sort. I stedet for crusty gamle lokale der gør det hårde arbejde, ser du masser af indvandrere arbejdere.
På trods af EU er Portugal stadig et ydmygt og relativt isoleret sted. Kørsel ind i Nazaré, vil du stadig se kvinder, der sidder på forkantstenen, når du kommer ind i byen. Deres håb: at vejlede turister fra reserverede hotelværelser med skilte, der siger: ”Quartos!” - hvilket betyder værelser til leje… billigt. (I øvrigt lejer enkle hoteller overalt i Portugal anstændige dobbeltværelser for $ 60. Og selv med den svage amerikanske dollar kan man få brugbare dyk for $ 40 pr. Dobbelt.)
Service er venlig i restauranterne i hullet i væggen, hvor menuerne har to søjler: halv "dosis" og fuld "dosis" (henholdsvis € 4 og € 6 - fuld "dosis" designet til at blive delt med to, som betyder, at rejsende par kan spise mindre end $ 5 hver).
Jeg har bemærket over hele Europa, at munke er berømte for at brygge øl og destillere spiritus. Men i Portugal afrundes menuerne af et sjovt udvalg af nonneinspirerede kager, der kaldes "klostsød."
Portugal havde engang adgang til mere sukker end noget andet europæisk land. Alligevel var sukker så dyrt, at kun aristokratiet havde råd til at nyde det rutinemæssigt. Historisk endte døtre af aristokrater, der ikke var i stand til at gifte sig i ædle familier, i klasser af høj klasse. Livet der var behageligt, men alligevel omhyggeligt kontrolleret. I stedet for romantik kunne de begjære og behandle sig selv med slik. Med tiden blev klosterne berømte som bevarere af hemmelige opskrifter på udsøgte kager, der generelt blev fremstillet af sukker og æggeblommer (som var rester fra æggehvider, der plejede at stivelse af deres vaner). "Barrigas de Freiras" (Nuns 'Bellies) og "Papo de Ango" (Angel's Double Chin) er to sådanne fancy. For en god prøveudtagning har jeg talt om at bede om “mixta dulce”, og tjener er glade for at medbringe en nibble af flere af deres top “sobremesas” (desserter).
Den dramatiske kystlinje af Algarve bærer stadig synlige spor af sin mauriske fortid, mens den lokker soltilbedere til sine strande. (Robert Harding Picture Library Ltd / Alamy) 
Den idylliske fiskerby Salema har uspoleret bredde og små caféer. (Cro Magnon / Alamy) 
(Maura McCarthy) 
(Maura McCarthy) 
(Maura McCarthy) Mens de er begejstrede for slik fra kloster, går de unge ikke meget i kirken i disse dage. Men landet er bemærkelsesværdigt katolsk for sightseeeren. De fleste seværdigheder i de fleste byer er de mugge, gamle kirker - de gotiske, stenskaller, der er fyldt med støvede, guldbladede barokke altere. Selv min stop for natten, Nazaré, blev opkaldt efter Nazareth.
I nærheden er Fátima en af Europas største pilgrimsrejse destinationer. I 1917 stødte tre børn på Jomfru Maria nær landsbyen Fátima og blev bedt om at vende tilbage den 13. i hver måned i seks måneder. Den sidste tilsynekomst blev vidne til af tusinder af lokale. Lige siden er Fátima på pilgrimsrejsen - mobbet den 13. i hver måned gennem foråret og sommeren.
Under mit besøg var den store esplanade, der førte til basilikaen og stedet for det mystiske udseende, stille. Et par ensomme pilgrimme blandede sig langsomt på knæene ned ad den lange, glatte tilgang. Inde i kirken fandt jeg en skov af stearinlys, der dryppede deres voks i en fyrig grøft, der tragter den varme væske i en skraldespand for at blive "genopstået" som nye stearinlys.
Kæmpe bogstaver, der stave ”Dronning af Fátima hellig rosenkrans beder for os” på latin ringes til loftet på basilikaen. Pave Johannes Paul II elskede Fátima og besøgte den tre gange. (Efter mordforsøget på John Paul afslørede Vatikanet, at hændelsen blev forudsagt af Vor Frue fra Fátima i 1917.)
Når jeg vandrer rundt i det moderne Fátima og dets kommercielle zone, er jeg imponeret over, hvordan det spejler mit billede af en middelalderlig pilgrimszone: masser af picnicbænke, endeløs parkering og øde toiletter til masserne. Lige uden for kirken venter 30 båse, der ligger ved et indkøbscenter, den månedlige angreb den 13.. Selv uden forretning holder gamle damer stadig øje med deres bås, omgivet af pyntegjenge til pilgrimme - inklusive uhyggelige, vokskropsdele og rosenkranser, der vil blive velsignet efter messen og ført hjem for at huske Vor Frue fra Fátima.
Levende minder om Portugal - uanset om det er himmelsk slik eller smarte nye motorveje - er rigeligt i dette land med en fod i fortiden og en i fremtiden.
Rick Steves (www.ricksteves.com) skriver europæiske rejseguider og er vært for rejseshows på offentlig tv og offentlig radio. E-mail ham til -mailbeskyttet, eller skriv til ham c / o PO Box 2009, Edmonds, WA 98020.
© 2010 Rick Steves
