Del poesi-slam, del hip-hop freestyling, del a cappella-sang og 100 procent improviserende, traditionen for bertsolaritza er blevet en kulturel betegnelse for den baskiske diaspora.
Fra denne historie
Det grundlæggende i Bertsolaritza-plan for Smithsonian Folklife Festival 2016Relateret indhold
- Byron var en af de få fremtrædende forsvarere af ludditterne
- Her er en genialt enkel metode til fremstilling af Bakailaoa Pil-pilean, det traditionelle baskiske måltid
- Der er meget mere til denne baskiske båd, der møder øjet
Tusinder af bertsolaris (sanger-digtere) over hele kloden udfører bertsolaritza (improviseret vers i sang) ved bryllupper, festivaler og begravelser - uanset hvor der er baskiske sammenkomster, fra Baskerlandet til Argentina til Amerika. Hvert fjerde år samles de øverste bertsolaris til Super Bowl af bertsolaritza på et stadion i Baskerlandet, hvor titusinder forguder fans ivrigt venter sangernes kreationer.
Amerikanerne har en chance for at være vidne til bertsolaritza fra første hånd på Smithsonian Folklife Festival, der afholdes over to weekender fra 29. juni til 4. juli og 7. juli til 10. juli. Sproget, madlavning, sporten, musikken og håndværket i dette gamle community er vist i festivalens program "Baskisk: Innovation efter kultur".
For at gøre det godt, skal en bertsolari kende det baskiske sprog, Euskara, baglæns og fremad. Han eller hun skal være klog, hurtig og have en god stemme. I head-to-head-konkurrencer får hver bertsolari en karakter, et emne eller et scenarie og en melodi. Hver spins en historie i rimende vers, der skal afsluttes på under to minutter. De to bertsolaris spiller af hinanden og forsøger at opsummere den forrige sanger med det bedre rim, melodi eller historie. Det er en verbal duel, der kan udvikle sig til drilleri og krænkelser.
”Du er nødt til at styre melodi, du er nødt til at styre rim, du er nødt til at styre forskellige slags poetiske strukturer, du skal svare på emnet, du skal svare den person, der gik foran dig, og så har du alle de ting, du skal gøre, på én gang, ”sagde den afdøde lærde af oral tradition John Miles Foley i en video (ovenfor).
Maialen Lujanbio bærer den store trofæ txapela eller baret, efter at være blevet den første kvindelige til at vinde det nationale mesterskab i 2009. (Xenpelar Dokumentazio Zentroa) ”Du reagerer også på publikum, og hvordan publikum reagerer på dig, ” siger Mary Linn, kurator for kulturel og sproglig revitalisering ved Smithsonian Institution's Center for Folklife and Culture Heritage. Publikum griner eller synger med. ”Det strømmer ind i bertsolari-energien, ” siger Linn.
Publikum får rynke, hvis bertsolari bruger de samme rim mere end én gang. Det er ikke kun et faux pas, men det betragtes som "junior varsity", siger John Ysursa, en instruktør i baskiske studier ved Boise State University.
På Folklife Festival viser to af de bedste sangere fra Baskerlandet - Xabier Paya og Arati Anda Villanuvea - deres rimende chops. Paya er forfatter til An Anthology of Basque Oral Literature og vandt den store præmie på det provinsielle Txapeleketa Bertsolari Biscay (Biscay Bertsolari mesterskab) i 2006. En mester bjergbestiger, Anda Villanuvea konkurrerer også regelmæssigt i et andet provinsielt Bertsolari mesterskab i Alava.
To amerikanske udstationerede basker - Martin Goicoechea og Franxoa Biduarreta - vil oversætte verset til engelsk og fortolke deres betydning. ”Vi ønskede, at folk ikke skulle være bange for at gå til en poesi-begivenhed på et andet sprog, ” siger Linn. De vers, der er oprettet på festivalen, vil blive bevaret og lagt op på Folklife Festival's blog.
Historisk har baskerne boet i det nordvestlige Spanien og det sydøstlige Frankrig, omfavnet Atlanterhavskysten og strækker sig langs og over Pyrenæerne. Det autonome Baskerland (Euskal Herria i Baskerlandet) - som har en præsident og et parlament - blev oprettet i 1979. Den 2.800 kvadratkilometer lange nation, med en befolkning på to millioner, omfatter de spanske provinser Álava, Guipúzcoa og Vizcaya . Mange baskere bor også i Navarra, og omkring 250.000 bor i en kulturel region i Frankrig, Pays Basque.
Sproget - Euskara - menes at være et af de ældste i Europa. Dets oprindelse er usikker; nogle spekulerer i, at det kommer fra Kaukasus, men ingen har været i stand til endeligt at spore dens begyndelse. Euskara var på nippet til at dø ud i slutningen af 1800-tallet på grund af migration, assimilering og andre faktorer, siger Ysursa.
Dets bortgang blev næsten beseglet takket være den spanske borgerkrig, da baskere allierede sig med republikanerne mod general Francisco Franco. Da Franco sejrede, vendte den nye diktator tilbage ved at undertrykke det baskiske folk, sprog og kultur - hvilket hjalp med at blæse flammerne fra en separatistbevægelse, der er fortsat langt ud over Francos død i 1975.
Linn moderniserer det 20. århundrede også antallet af baskiske talere og interessen for sproget.
Den store folklorist Alan Lomax tog til den baskiske region i de tidlige 1950'ere for at dokumentere og bevare sange og mundtlige traditioner, inklusive bertsolaritza. Samlingen ligger i Library of Congress 'American Folklife Center.
Bertsolaritza er unikt baskisk; med oversættelse af oversættelser synges verserne aldrig på spansk, fransk eller andet sprog, siger Linn. Kunstformen begyndte - nogen tid i det 14. århundrede, mener forskere - som en næsten helt kvindelig forfølgelse. På et tidspunkt krydsede den kønsgrænsen og blev en slags barroom-prale udført for det meste af mænd i de vel elskede ciderhuse. Hvis du var god nok, ”kunne du få folk til at fortsætte med at købe drikkevarer, ” siger Ysursa.
En af de mere dygtige udvandrede bertsolaris er Martin Goicoechea, 68, fra Rock Springs, Wyoming, der blev tildelt et National Heritage Fellowship i 2003 af National Endowment for the Arts. (Elisa Hough, Smithsonian-institutionen) Gennem det 18. og 19. århundrede blev sangene også fremført på festivaler, familiesammenkomster, bryllupper og begravelser. Nogle bertsolari ønskede at hæve kunsten, så de begyndte at afholde konkurrencer i slutningen af det 19. århundrede. De første moderne bertzolaritza-mesterskaber blev afholdt i San Sebastian i 1935 og 1936, men endnu et blev afholdt først i 1960. Mesterskaberne fandt sted uregelmæssigt indtil 1986, hvor der blev dannet noget svarende til en sportsliga, Bertsolaris Association of Euskal Herria. Det har kronet sin ligamester hvert fjerde år.
Det syngende vers er blevet ”et symbol på baskisk renæssance - for at genvinde livet, at genvinde kulturen, ” siger Linn.
Euskara er stadig truet - med knap en million talere betragtes det som truet. Det er selv da antallet af talere er vokset takket være indsatsen i Baskerlandet - såsom at kræve, at spansktalende skal tage baskiske klasser, siger Ysursa. Og bertsolaritza-klasser tilbydes på folkeskoler i hele Baskerlandet.
Traditionen er blevet holdt i live i USA af flere bertsolaris, men det er ikke så sandsynligt, at det overlever her, siger Ysursa. Antallet af Euskara-talere i USA aftager. "Og så, sammensat det, kan ikke bare nogen gøre dette, " siger han.
Ysursa, søn af baskiske forældre, prøver selv at lære sproget. Boise er et arnested for baskiske mennesker og kultur og har endda en baskisk fordybningsskole. Andre baskiske er koncentreret i det amerikanske vest, hvor de først blev bragt ind for at hjælpe på fåreranchene: i Nevada omkring Reno og Elko; i Californiens byer Bakersfield, Fresno, Encino og San Francisco; og i Wyoming.
En af de mere dygtige udvandrede bertsolaris er Martin Goicoechea, 68, fra Rock Springs, Wyoming, der blev tildelt et National Heritage Fellowship i 2003 af National Endowment for the Arts.
Martin Goicoechea udfører en bertso under en søndag formiddagsmesse i San Francisco Basque Cultural Center. (Greyson Harris, Smithsonian Institution) Linn siger, at Goicoecheas sang er unik, meget anderledes end den, der høres i hjemlandet. ”Han bruger kvart toner, ” en type sang, der er mere forbundet med musik fra Mellemøsten, siger hun.
Det er sandsynligvis ikke nogen lille ironi, at Goicoechea ejer det, der faktureres som "Wyoming 's største præ-ejede bilforhandler." Som bertsolari sigter han mod at sælge publikum på sin karakter og hans historie. Og selvfølgelig skal han være hurtig på fødderne og altid beregne.
Goicoechea kom til Amerika i 1966. Den daværende 18-årige sluttede sig med en ældre bror på en fårearbejde og flyttede hurtigt op til lederen og ledede næsten to dusin arbejdere i den travle sommersæson. I løbet af et årti havde han mødt en amerikansk pige, giftet sig med hende og flyttet til Rock Springs, hvor han startede sin bilvirksomhed.
Han havde efterladt Baskerlandet sammen med sin tidlige kærlighed til bertsolaritza - noget han havde været så god til, at han kom tæt på at vinde en konkurrence i en alder af 17. I mere end to årtier sang han ikke. Så hørte han om en bertsolaritza-konkurrence, der blev afholdt i Gardnerville, Nevada. Det var i 1991. Goicoechea besluttede at bare dukke op, og han siger: ”Jeg vil være ærlig med dig, jeg gjorde det meget bedre, end jeg forventede mig selv.”
Det var der, han mødte Johnny Curutchet, Jesus Arriada og Jesus Goni - alle bertsolaris, der boede i vest, og som til sidst indsamlede National Heritage Fellowships sammen med Goicoechea i 2003.
For at gøre det godt, ”skal du blive født med talent, ” siger Goicoechea. Hvis han bare skal synge afslappet, siger han efter et familiemåltid, vil han lytte til samtalerne om middagstid, lave mentale noter om vittighederne, de alvorlige emner, dramaerne. ”Jeg bliver virkelig på toppen af hvad der foregår, ” siger han. Derefter vil han slå sig ned på det sidste rim og den sidste lyrik for sit vers.
”Det er noget, vi allerede ved - hvordan vi skal afslutte det, selvom vi ikke ved, hvordan vi skal starte, ” siger Goicoechea. ”Det er som at gå baglæns.”
Publikum ved muligvis ikke, hvor sangen går, helt til slutningen, når bertsolari leverer det sidste spark, siger han.
Som Goicoechea fulgte Curutchet, 70, en ældre bror til Amerika og landede i San Francisco. Men i en vending var han født i denne by. (Hans forældre var udsendt til bugten, men flyttede tilbage til Baskerlandet lige efter han blev født.) Som teenager havde Curutchet brug for arbejde, så han rejste tilbage til Amerika. Han var hårdt draget til bertsolaritza-konkurrencer på festivaler i nærheden af hans landsby i Baskerlandet, men lærte ikke kunsten, før han vendte tilbage til USA
Konkurrencer i Amerika har været få og langt imellem, og det er ikke let at finde sangpartnere, siger Curutchet. Han og Goicoechea beskriver hinanden som livslinjer. ”Martin er som en bror for mig, ” siger Curutchet.
De to har optrådt sammen i vest, i Washington, i New York og sidste efterår i Baskerlandet, hvor de ”blev behandlet som konger, ” siger Curutchet. De har ikke konkurreret mod hinanden ofte, men det er normalt underholdende, siger de. En mindeværdig konkurrence fandt Curutchet som Hillary Clinton mod Goicoechea som Monica Lewinsky. For Curutchet er ophold i karakter et afgørende aspekt af historiefortællingen. Selv om det er en lattermild sag, bør bertsolari ikke grine, siger han.
Som Goicoechea har Curutchet en amerikansk familie, hvoraf ingen taler baskisk. Curutchet siger, at han ikke kender nogen andre amerikanske bertsolaritzas der kommer bag ham og hans få kammerater. ”Jeg ville ønske, at der var nogle nye, ” siger han.
Ingen af de amerikanske baskiske studier eller baskiske kulturcentre tilbyder bertsolaritza-instruktion. Goicoechea håber, at i det mindste i andre baskiske områder, "som sproget udvides, vil kunsten følge."
Men både han og Curutchet siger, at det er usandsynligt, at der vil være flere amerikanske bertsolaris.
”De kommer til at savne os, når vi er væk, ” siger Goicoechea.
Workshops og demonstrationer på bertsolitza finder sted i hele Folklife Festival på National Mall fra 29. juni til 4. juli og fra 7. juli til 9. juli.
