En af flere udstillinger i landets hovedstad, der bemærker 100-årsdagen for Amerikas engagement i første verdenskrig, begynder og slutter med breve fra general John J. Pershing.
Relateret indhold
- Første verdenskrigsbreve viser Theodore Roosevelts utålelige sorg efter hans søns død
En af dem er naturligvis det vidt udbredte missiv til “My Fellow Soldiers”, hvorefter udstillingen på Smithsonian's National Postal Museum i Washington, DC blev navngivet, der udråber troppernes ekstraordinære arbejde.
”Uanset om man holder ensom vagt i skyttegravene eller galant stormer fjendens fæstning; Uanset om det var ved at være monoton dumhed bagpå eller opretholde kamplinjen foran, har hver modigt og effektivt spillet sin rolle, ”skrev Pershing.
I slutningen af krigen skrev general John J. Pershing et brev med påskønnelse til medlemmerne af de amerikanske ekspeditionsstyrker, der begyndte: "My Fellow Soldiers." (National Postal Museum) Mens hvert medlem af de amerikanske ekspeditionsstyrker under hans kommando modtog denne meddelelse, åbner et andet, ganske personligt håndskrevet brev showet. I den deler Pershing den personlige sorg til en familieven ved frygt for at miste sin kone og tre unge døtre i en husbrande to måneder tidligere, mens han blev indsat i Fort Bliss, Texas.
5. oktober 1915.
Kære Ann: -
Jeg har prøvet at skrive dig et ord i nogen tid, men synes det er helt umuligt at gøre det.
Jeg vil aldrig blive lettet over sorgens lidenskab ved det forfærdelige tab af Darling Frankie og babyerne. Det er for overvældende! Jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg har levet igennem det indtil videre. Jeg kan ikke tro, at de er væk. Det er for grusomt til at tro. Frankie var så meget for dem, som hun elskede, og du var hendes bedste ven.
Ann Kære, hvis der er noget, jeg kan gøre for dig nogensinde, når som helst, så tak for Franks skyld, så fortæl mig det. Og jeg vil gerne høre fra dig, ligesom hun gerne vil høre fra dig. [side pause] Min søster og Warren er her med mig. Warren er i skole. Jeg synes, han er sådan en trist sag - at miste en sådan mor og sådanne søstre.
Jeg prøver at arbejde og holde mig fra at tænke; men åh! Livets øde: dets tomhed; efter sådan fylde som jeg har haft. Der kan ikke være nogen trøst.
Din kærlige
John J Pershing
Det er første gang, brevet er vist på offentlig visning, siger Lynn Heidelbaugh, postmuseumskuratoren, der organiserede showet. ”Dette er et rørende brev fra hjertet, som handler om, hvordan han håndterer sin dybe sorg.”
Bare halvandet år efter denne tragedie blev Pershing gjort til kommandant for den amerikanske ekspeditionsstyrke af præsident Woodrow Wilson og overvågede en styrke, der ville vokse til to millioner soldater.
Et amerikansk Røde Kors-postkort viser militær personel, der sender post. (National Postal Museum) Hvis første verdenskrig var i modsætning til nogen konflikt, der før blev udkæmpet, afspejledes det også på postkontoret, som måtte håndtere et hidtil uset antal kort, breve og pakker i udlandet Før mobiltelefoner, Skype og e-mail, var pen og papir den eneste måde at soldater for at holde kontakten med deres kære, og postvæsenet kæmpede for at følge med.
”I det første år alene var der 52 millioner stykker mail, der gik frem og tilbage, det meste fra USA, men et godt antal kom også fra militæret, ” siger Heidelbaugh. ”Vi ønskede at vise, hvor kvotisk brevskrivning var. Dette er, hvad du gjorde så meget, som vi e-mailer i dag. "
“My Fellow Soldiers: Letters from World War I” er den første midlertidige udstilling i det permanente “Mail Call” -hjørne på Postmuseet, der dækker mail fra alle USAs væbnede konflikter. Mange af tingene er doneret fra Center for American War Letters på Chapman University i Orange, Californien, men i alt lånte mere end 20 institutioner stykker til showet.
På grund af papirets skrøbelighed; skærmen ændres med tiden, med andre breve og andre historier, der udveksles, når andre fjernes, siger Heidelbaugh. Men alle dens genstande vil være tilgængelige til undersøgelse - og transkriberet - i en nærliggende elektronisk kiosk.
”Der er mange historier at dække, ” siger hun. ”Vi dækker militærpost fra soldater, sejlere, flyvere og marinesoldater, men vi har også breve fra folk, der arbejder for sociale velfærdsorganisationer i udlandet - nogle af de mennesker, der var der allerede før USA trådte ind i krigen, ” siger hun. ”Og så har vi mennesker, der arbejder i Røde Kors-kampagnen såvel som på hjemmefronten. Vi ønskede virkelig at få så mange stemmer og perspektiver, som vi kunne. ”
Stewart C. Lockhart sendte dette kort til fru Nellie Bailey i oktober 1918. (National Postal Museum) Mange er håndskrevne, og "deres personlighed kommer ud gennem deres håndskrift og sætning." Andre er maskinskrevet som en effektiv måde at få en masse ord på en side.
Men der var altid et spørgsmål om, hvor meget forfatterne kunne udtrykke, da de kunne falde i fjendens hænder eller på anden måde blev undersøgt af militære censurer for at sikre, at hemmeligheder eller placeringer ikke blev afsløret.
"'Et eller andet sted i Frankrig' bliver en enorm sætning, " siger Heidelbaugh.
Brev giver et indblik i kvinders engagement i krigsindsatsen og afroamerikanske tropper, hvis deltagelse i adskilte enheder var mere hilses velkommen end deres statsborgerskab var hjemme.
Bogstaverne på hånden afspejler muligvis kløften mellem de uddannede og ikke-litterære, tilføjer Heidelbaugh, men der er nogle eksempler, der antyder, at breve var blevet dikteret til andre.
En veteran fra første verdenskrig skriver sit perspektiv på fremmedkrig til sin søn, der er ved at gå i gang med kamp i 2. verdenskrig.
”Det er ikke et brev om bravado, siger Heidelbaugh. Den siger, 'Du vil have eventyr, men det er de mennesker, du møder, og din egen karakter, der får dig igennem.' Det er et rørende brev, og det afspejler på mange måder Pershing's brev om militærets karakter for at møde krigsforsøgene. ”
Og fordi udstillingen vil ændre, erstatte og tilføje skrøbelige breve i løbet af sine 20 måneder, vil gentagne besøg belønnes.
Foruden bogstaverne er der artefakter fra tiden, såsom eksempler på kuglepenne, der er designet til at arbejde i skytten, eller nogle af de mange eksempler på noder om processen med at skrive til tropperne derovre. Et fra 1918 med titlen "Tre vidunderlige breve hjemmefra."
Første verdenskrig er, da Army Post Office blev oprettet - APO - som en måde at få post til en bestemt enhed uden at navngive dens placering. APO eksisterer stadig 100 år senere.
Selvom moderne elektronisk kommunikation giver mere øjeblikkelig kontakt med kære derhjemme, siger Heidelbaugh, at det personlige brev stadig har et sted. ”Gennem mine interviews og at tage med mennesker viser endda undersøgelser, at et personligt brev på papiret har haft større vægt - hvilket giver den taktile oplevelse i den forbindelse.”
Via officiel og personlig korrespondance siger Heidelbaugh, ”vi håber, at dette vil inspirere folk til at vende tilbage til deres egne familiesamlinger, hvis ikke til deres WWI-breve, derefter til andre sæt breve eller til at overveje deres egen kommunikation.
”Hvordan arkiverer de endda kommunikation i dag eller opretter registreringer af vores kommunikation, hvordan vi udtrykker os selv? Disse er analoge og relativt nemme at gemme, og folk deler deres historier, som de måske ikke har været i stand til at være kommet hjem og delte sig selv. Og nu med 100 års perspektiv kan vi dele disse historier. ”
“My Fellow Soldiers: Letters from World War I” er på visning gennem 29. november 2018 på Smithsonian's National Postal Museum Mail Call Gallery. Læs et uddrag fra den nye bog My Fellow Soldiers af Andrew Carroll, en ledsager til udstillingen, om præsident Theodore Roosevelts søn Quentins død.
