For tretten år siden rev en dødbringende stamme af fugleinfluenza kendt som H5N1 gennem Asiens fuglebestande. I januar 2004 rapporterede kinesiske forskere, at også svin var blevet inficeret med virussen - en alarmerende udvikling, da svin er modtagelige for humane vira og potentielt kunne fungere som et "blandekar", der tillader virussen at hoppe til mennesker. "Hastig opmærksomhed bør rettes mod den pandemiske beredskab af disse to undertyper af influenza, " skrev forskerne i deres undersøgelse.
På det tidspunkt blev der kun lidt opmærksomhed uden for Kina - fordi undersøgelsen kun blev offentliggjort på kinesisk, i et lille kinesisk tidsskrift for veterinærmedicin.
Det var først i august samme år, at Verdenssundhedsorganisationen og FN fik kendskab til undersøgelsens resultater og skyndte sig at få den oversat. Disse videnskabsmænd og politikere løb hårdt ind i et af videnskabens største uløste dilemmaer: sprog. En ny undersøgelse i tidsskriftet PLOS Biology kaster lys over, hvor udbredt kløften kan være mellem engelsksproget videnskab og enhver anden sprogvidenskab, og hvordan denne kløft kan føre til situationer som fugleinfluenza eller værre.
"Indfødte engelsktalende har en tendens til at antage, at al vigtig information findes på engelsk, " siger Tatsuya Amano, en zoologisk forsker ved University of Cambridge og hovedforfatter for denne undersøgelse. Amano, der er hjemmehørende i Japan, der har boet i Cambridge i fem år, har stødt på denne partiskhed i sit eget arbejde som zoolog; publicering på engelsk var vigtig for ham at videreføre sin karriere, siger han. På samme tid har han set undersøgelser, der er overset af globale anmeldelser, formodentlig fordi de kun blev offentliggjort på japansk.
Ikke desto mindre, især når det gælder arbejde om biodiversitet og bevarelse, siger Amano, er meget af de vigtigste data indsamlet og offentliggjort af forskere i de lande, hvor eksotiske eller truede arter lever — ikke kun USA eller England. Dette kan føre til oversyn over vigtige statistikker eller kritiske gennembrud fra internationale organisationer, eller endda forskere unødigt kopierer forskning, der allerede er blevet udført. Når han taler for sig selv og sine samarbejdspartnere, siger han: "Vi mener, at ignorering af ikke-engelske papirer kan forårsage forvekslinger i din forståelse."
Hans undersøgelse giver konkrete eksempler på konsekvenserne af videnskabens engelske bias. F.eks. Var de seneste befolkningsdata om fe-pitta, en fugleart, der findes i adskillige asiatiske lande og klassificeret som sårbare, ikke inkluderet i den seneste vurdering fra Den Internationale Union for Naturbevaring. Årsagen var igen, at papiret kun blev offentliggjort på kinesisk.
I den nye undersøgelse kiggede Amanos team på hele forskningsorganet, der var tilgængeligt på Google Scholar om biodiversitet og bevarelse, begyndte i år 2014. Ved søgning med nøgleord på 16 sprog fandt forskerne i alt mere end 75.000 videnskabelige artikler. Af disse papirer var mere end 35 procent på andre sprog end engelsk, hvor spansk, portugisisk og kinesisk toppede listen.
Selv for mennesker, der forsøger ikke at ignorere forskning, der er offentliggjort på ikke-engelske sprog, siger Amano, er der vanskeligheder. Mere end halvdelen af de ikke-engelske artikler, der blev observeret i denne undersøgelse, havde ingen engelsk titel, abstrakt eller nøgleord, hvilket gjorde dem alle, men usynlige for de fleste forskere, der foretager databasesøgninger på engelsk. "Jeg tror, at dette spørgsmål faktisk er meget større, end mange mennesker tror, " siger Amano.
Dette problem er en tovejsgade. Ikke blot går det større videnskabelige samfund glip af forskning, der er offentliggjort på ikke-engelske sprog. Men dominansen af engelsk som videnskabs lingua franca gør det vanskeligere for forskere og beslutningstagere, der taler ikke-engelske sprog, til at drage fordel af videnskab, der kan hjælpe dem. For eksempel sagde 13 af 24 bevaringsdirektører i Spanien, som blev undersøgt af Amano og hans team, at en sprogbarriere gjorde deres job vanskeligere ved at begrænse deres adgang til information om bevaring.
Det er også foruroligende, at engelsk er blevet så prestigefyldt for forskere, at mange ikke-engelsktalende undgår at offentliggøre forskning på deres egne sprog, siger Amano. For sammenhæng offentliggør hollandske forskere mere end 40 artikler på engelsk for hver 1. artikel på hollandsk, ifølge en analyse fra 2012 fra publikationen Research Trends . Ønsket om at udgive i respekterede engelske tidsskrifter tilskynder endda til, at tidsskrifter i nogle lande mindsker eller ophører med at offentliggøre på deres lokale sprog.
Federico Kukso, en medarbejder i MIT Knight Science Journalism, der har rapporteret om videnskab på spansk og engelsk i mere end 15 år, siger, at biasen strækker sig ud over, hvordan forskere ser på studier; det manifesterer sig også i hvilken videnskab medierne vælger at fokusere på. Den indfødte i Argentina har tidligere skrevet om, hvordan engelsksprogede medier har en tendens til at ignorere latinamerikanske forskeres arbejde, og især når disse forskere samarbejder med amerikanske eller britiske forskere.
Hegemonien for den engelsksprogede videnskab - og videnskabsjournalistik - har ført til ophøjelse af britiske og amerikanske forskeres arbejde ud over andre nationers, siger Kukso. Han giver et eksempel fra tidligere på året, da en dygtig argentinsk paleontolog ved navn Sebastián Apesteguía hjalp med at opdage en ny arter af dinosaurer. De fleste engelsksprogede medier nævnte ikke engang ham, men fokuserede i stedet på hans amerikanske samarbejdspartnere.
"De dækker ikke det videnskabelige gennembrud af videnskabsfolk i Latinamerika, Asien, Afrika, før nogen tør at oversætte det, " siger Kukso om engelsksprogede videnskabsjournalister. "Det er som om ikke-engelsk videnskab overhovedet ikke findes."
Amano mener, at tidsskrifter og videnskabelige akademier, der arbejder for at inkludere internationale stemmer, er en af de bedste løsninger på dette sproggap. Han foreslår, at alle større bestræbelser på at udarbejde anmeldelser af forskning inkluderer talere på forskellige sprog, så vigtigt arbejde ikke overses. Han foreslår også, at tidsskrifter og forfattere skal skubbes til at oversætte resuméer af deres arbejde til flere sprog, så det lettere findes af mennesker over hele verden. Amano og hans samarbejdspartnere oversatte et resumé af deres arbejde til spansk, kinesisk, portugisisk, fransk og japansk.
Scott Montgomery, geolog ved University of Washington, er enig i, at dette er et vigtigt spørgsmål, der skal løses. Når det kommer til metodologi, mener Montgomery, der har skrevet omfattende om videnskabskommunikation og deltaget i den tidlige peer review-proces af Amanos papir, at undersøgelsen "mangler reelt stof ud over at tilføje en klagelitteratur, der er fremkommet i løbet af de sidste 20 flere år."
Forfatterne tog en lille indsats for at skelne mellem forskning, der blev peer-reviewet, og forskning, der ikke var i deres Google Scholar-søgninger, siger Montgomery, hvilket gør det vanskeligt at beregne, hvor meget seriøs forskning der er offentliggjort på ikke-engelske sprog. Han tilføjer, at forfatterne ignorerer den historiske sammenhæng med dette problem. For blot et par årtier siden var den videnskabelige kommunikation meget sværere, fordi der ikke var nogen dominerende lingua franca at offentliggøre og dele forskning i, siger han.
"Der var flere sprogbarrierer, og de var tykkere og højere, " siger Montgomery.
Mens fremkomsten af engelsk som et globalt og videnskabeligt andresprog nedsætter nogle videnskabsfolk i andre lande, har det også været med til at smøre hjulene på kommunikation, argumenterer han. Montgomery er også skeptisk over for forslagene fra Amano og hans samarbejdspartnere om at øge oversættelsen til videnskabelig forskning. "Videnskabelig oversættelse - som jeg deltog i 10 år - er ikke billig eller hurtig, og maskinoversættelse er en meget lang vej fra at udføre jobbet, hvis det nogensinde vil, " siger han.
Forskere på alle områder ville drage fordel af at lære et andet sprog, siger Montgomery - inklusive engelsktalende. Men han mener, at den bedste løsning på videnskabens sprogbarriere er at tilskynde forskere over hele verden til at studere engelsk. Dette kan virke uretfærdigt at sige som en indfødt taler, han indrømmer, men da engelsk fortsætter med at sprede og trives over hele verden, siger han, at det bliver stadig mere nødvendigt. "Det er en vanskelig proces med en grov retfærdighed for det, " siger Montgomery. "Men det er dybtgående, menneskeligt og gentagne gange bevist."
Montgomery og Amano er enige om mindst én ting: At ignorere sprogbarrierer inden for videnskab er farligt. "Nogen er nødt til alvorligt at begynde at tackle dette problem, " siger Amano.
