Fra 1863 tvang den amerikanske hær Navajo til at flytte fra deres territorium i Four Corners-regionen - hvor Utah, Colorado, New Mexico og Arizona mødes - til et øde forbehold langs Pecos-floden i det østlige New Mexico. Der led de gennem afgrødefejl, sygdom og overfyldning, indtil en traktat fra 1868 gav dem mulighed for at vende tilbage til en del af deres hjemland.
En kopi af denne historiske traktat, som længe antages manglet, blev for nylig gendannet til Navajo Nation, som Evan Nicole Brown rapporterer for Atlas Obscura . Det er en af tre eksemplarer, der vides at eksistere; en er i samlingen af Nationalarkivet, og en anden menes at være blevet begravet med Barboncito, en Navajo-leder, der underskrev aftalen. Den tredje kopi tilhørte oberst Samuel F. Tappan, et medlem af den indiske fredskommission, der var med til at udarbejde dokumentet. I 1970'erne fandt Tappans efterkommere traktaten på loftet i hans hjem, men "vidste ikke, at folk troede, at det manglede, " Clare "Kitty" Weaver, Tappans oldebarn, fortæller Cindy Yurth fra Navajo Times .
Weaver blev opmærksom på dokumentets betydning for Navajo-stammen sidste år, da hun deltog i en begivenhed til markering af 150-årsdagen for traktatens underskrift. Hun bragte sit eksemplar til at blive vist, og det tiltrækkede opmærksomheden fra en Navajo-kvinde, hvis navn Weaver aldrig lærte. Men de greb hænderne, omfavnede, ”og så begyndte tårerne, ” huskede Weaver under en pressekonference i maj, ifølge Navajo Times . ”Det var det betydningsfulde øjeblik, hvor traktaten ikke kun blev et historisk dokument. Det blev et levende væsen. ”
Ved jubilæumsarrangementet bad stammemænd Weaver om at returnere sin kopi som en donation. ”[M] y hjerte vidste med det samme, at det skulle gå til Navajos, ” fortæller Weaver til Felicia Fonseca fra Associated Press, skønt hun tilføjer, at hun ikke vendte dokumentet med det samme, fordi hun ville sikre, at ”protokollerne var i sted til at huse traktaten. ”
Efter godkendelse af et Navajo-lovgivningsudvalg blev den såkaldte "Tappan-kopi" doneret til Navajo Nation den 29. maj. Den vil være på visning på Navajo Nation Museum indtil i dag og derefter rejse til Navajo skoler og samfund. Per Weavers krav skal traktaten opbevares i et klimakontrolleret miljø, beskyttet af en alarm eller levende sikkerhed og kan kun vises i højst seks måneder over en tiårsperiode.
Manuelito Wheeler, museets direktør, fortæller Yurth, at Navajo Nation muligvis nu er den første stamme, der har en original kopi af sin traktat med regeringen. ”Jeg har spurgt rundt, endda spurgt Nationalarkivet, og jeg kan ikke finde en eneste anden stamme, der har deres traktat, ” siger han.
Traktaten blev underskrevet under et smertefuldt kapitel i Navajo-historien. I det 19. århundrede kom Navajo-folket i konflikt med nybyggere, der skubbede på deres traditionelle lande, og amerikanske militærledere begyndte at formulere planer for at sende stammen væk fra det omtvistede område. Den amerikanske hær lancerede en svær jordkampagne, der ødelagde Navajo-afgrøder og husdyr. Mere end 10.000 mænd, kvinder og børn blev derefter tvunget til at gå omkring 400 mil til Bosque Redondo-reservationen i New Mexico. Den lange vandring, som denne tvungne migration blev kendt, viste sig dødbringende - omkring 200 Navajos døde af kulde og sult undervejs.
Forholdene ved Bosque Redondo, hvor Navajo blev fængslet sammen med 500 medlemmer af Mescalero Apache-stammen, var på samme måde afgrund. Vandet i området gjorde fangerne syge, og de levede under magre hærrationer, efter at afgrøder var mistet for angreb. Vintre var frigide, men Navajo og Mescalero Apache havde ikke nok træ til ild. ”At bringe os hit har forårsaget et stort fald i vores antal, ” sagde Barboncito engang om Bosque Redondo, ifølge Fonseca fra AP .
Den 1. juni 1868 blev traktaten, kendt som Naal Tsoos Saní (”Gamle papir”) til Navajo, underskrevet. Den formelt skitserede grænserne for Navajo Nation (som dog var mindre end deres traditionelle territorier) og sikrede en regeringsuddannet uddannelse for børn, hvilket ofte resulterede i, at Navajo-ungdom blev sendt til skoler, der tvang kulturel assimilation. Af afgørende betydning gjorde det muligt for aftalen at Navajo kunne vende tilbage til en del af deres traditionelle land ved at markere afslutningen på deres fængsel i New Mexico og gøre dem til den eneste indianske nation, der har fået deres forældres jord tilbage gennem en traktat. At have en kopi af dette historiske dokument på stammens museum vil "forstærke vores Navajo-folks modstandsdygtighed", siger Navajo Nation-præsident Jonathan Nez, pr. Fonseca.
”Vi var aldrig klar til at blive taget af denne planet, ” tilføjer Nez. ”Vores folk forblev stærke.”
