Tanzila Ahmed, med en stribe af lilla i sit hår og tigre ansigter, der stirrer voldsomt fra stoffet i hendes kjole, tager scenen på Smithsonians 2017 Asian American Literature Festival 2017. Hun åbner en kopi af sin nylige diktbog og begynder at læse. Hendes stemme, stille og intim, holder publikum i sit greb:
Jeg har mistet min oprindelseshistorie
Hun er begravet seks meter under Amerikas jord
Indpakket i hvidt
Ingen nationstat kan definere hende nu.
Linjerne fra "Moms tilhørighed", et af digterne i Ahmeds samling " emdash & ellipses ", fortæller historien om hendes mor, der kom fra Bangladesh til USA.
Organiseret af Smithsonian's Asian Pacific American Center (APAC) var den tre dage lange litteraturfestival den første i sin slags.
På festivalen så mere end 80 asiatisk-amerikanske kunstnere og forfattere ankomme til begivenheder på Phillips Gallery, Library of Congress og Dupont Underground. Forfatterne kom fra forskellige kulturelle baggrunde og demonstrerede i deres mangfoldighed både udfordringerne og mulighederne i det voksende asiatisk-amerikanske litterære rum og de museer, der forstærker dets stemmer.
Ahmed blev sammen med tre andre asiatisk-amerikanske digtere og forfattere, der læste deres arbejde på en session med titlen "Migration, Incarceration and Unity." Japanske amerikanske Traci Kato-Kiriyama samarbejdede med Ahmed for at læse en række digte i dialog med hinanden .
”Der har været en eksplosion af asiatisk-amerikanske forfattere (ovenfor: Sally Wen Mao) i de sidste fem til 10 år, ” siger arrangøren Lawrence-Minh Bùi Davis. (Emmanuel Mones) I det ene forestiller sig Ahmed, hvad der ville komme af et møde mellem deres forfædre - "hvis vores bedsteforældre kunne mødes."
Den pakistanske regering fængslede Ahmeds Bangladesh-bedstefar i 1970'erne. Hun siger, at han blev arresteret omkring seks måneder i en interneringslejr uden for Lahore, Pakistan. Skønt Ahmed ikke var født på det tidspunkt, ligger hukommelsen om sin bedstefars internering, siger hun, dybt inde i hendes knogler.
Kato-Kiriyamas bedstefar blev også interneret i Manzenar, en af 10 amerikanske koncentrationslejre i De Forenede Stater, hvor 110.000 japansk-amerikanere blev afholdt under 2. verdenskrig. I sine digte reagerede hun på Ahmed og udvidede tanken om deres bedstefædres fælles oplevelser og hvordan de påvirker deres barnebarn:
Jeg finder mig undrende
med hvert ord jeg læste
af digterne om din familie -
Hvad ville det have været til
introducere vores bedsteforældre?
Ville de have udholdt sommervarmen
at danse til ære for vores forfædre
og vælg afstanden fra
mening til tradition?
Ville de blive enige om at være uenige eller
ville de nikke og sige mindre
for at holde
fremtid mellem os?
Deres poetiske samtale begyndte for halvandet år siden og voksede ud af fælles organisering mellem Los Angeles 'japansk-amerikanske og muslim-amerikanske samfund. Ahmed deltog i en rundvisning i Manzenar Historic Landmark, arrangeret af VigilantLove, et kollektiv i Los Angeles, der samler japanske og muslim-amerikanere.
”Det er forfattere og digtere, der først kan sætte ord på det, vi har internaliseret, og som ikke er i stand til at udtrykke os, ” siger Lisa Sasaki, direktør for APAC. (Emmanuel Mones) ”På pilgrimsrejsen kommer tusinder og tusinder af mennesker ned på Manzenar, og efter den dag skrev jeg det digt, ” siger Ahmed.
”Der tales nu meget om forfædres traumer, ” siger Kato-Kiriyama.
Men digtene er også en måde at adressere nutiden og fremtiden på. Den anti-muslimske stemning i De Forenede Stater er brændt ud i politisk retorik i de sidste adskillige år. Kato-Kiriyama siger, at hun ser Ahmeds digte udvikle sig ud fra "hendes tanker om hendes realiteter og de muligheder, som regeringen præsenterer for hende og hele det muslimske samfund."
For APAC-direktør Lisa Sasaki er disse muligheder for forbindelse en af de vigtigste grunde til at organisere litteraturfestivalen.
”Det er forfattere og digtere, der først er i stand til at sætte ord på det, vi har internaliseret, og som ikke er i stand til at udtrykke os, ” siger Sasaki. ”Derfor er litteratur for mig så vigtig uanset den tidsperiode, vi er i, og hvorfor det at have forfattere og digtere er så vigtigt for vores amerikanske samfund som helhed.” Andre sessioner på festivalen behandlede emner som køn, queessness og race.
Den specielle udgave af Poetry- magasinet indeholdt Shamala Gallagher (over venstre) og Rajiv Mohabir, der blander Guyan Creole, Bhojpuri og engelsk i sit vers. (Emmanuel Mones) Som grundlæggeren af den asiatiske amerikanske litterære anmeldelse i Washington, DC, mente Lawrence-Minh Bùi Davis, APACs kurator for asiatiske stillehavsamerikanske studier, at tiden var inde til festivalen.
”Der har været en eksplosion af asiatisk-amerikanske forfattere i de sidste fem til 10 år, ” siger han. Når han bliver spurgt hvorfor, peger han på ”at ændre holdninger til kunstens sted i asiatiske-amerikanske familier.”
En øget interesse for multikulturalisme har også ført til ”større fortrolighed med og efterspørgsel efter” asiatisk-amerikansk forfatter, tilføjer han, også blandt amerikanere, der ikke er af asiatisk afstamning. Organisationer som Kaya Press, Asian Asian Writers 'Workshop og Lantern Review, har blandt andet givet økonomisk og følelsesmæssig støtte til en ny generation af forfattere.
Poetry Foundation, der udgiver Poetry Magazine, blev enige om at lancere et specielt nummer i partnerskab med AALF. Digtene i udgaven demonstrerer mangfoldigheden i det asiatiske Amerika. Rajiv Mohabirs “Coolie” refererer til en rejse fra Guyana (Mohabir blander Guyan Creole, Bhojpuri og engelsk i sin poesi), mens Wang Pings “Lao Jia 老家” (oversættelse: “old home”) væver sammen engelsk og kinesisk.
Mange af de succesrige digte i udgaven kæmper med den ufærdige bevægelse mellem gamle hjem og nye. Mange af de vellykkede digte, som Oliver de la Paz's "Autism Screening Questionnaire — Speech and Language Delay" og Ocean Vuongs "Essay on Craft", beskæftiger sig slet ikke eksplicit med indvandring.
Kazin Ali har længe beskæftiget sig med emnet kønhed (både af genre og identitet). (Emmanuel Mones) Forfattere som Mei-Mei Berssenbrugge og Pulitzer-prisvinderen Vijay Seshadri har været bærebjælker i poesiensamfundet i årtier. Deres digte vises sammen med forfattere, der har meget kortere publikationshistorie.
Ligesom magasinet kapitaliseres festivalen af mangfoldighed. I en litterær adresse om fremtiden for asiatisk-amerikansk poetik bragte Franny Choi sit publikum til tårer af latter, da hun beskrev den vrede poesi, som hun har hørt, at asiatiske-amerikanske mænd reciterer ved lyrik. Den generation af digtere, hævdede Choi, brugte poesi til at slå tilbage mod et almindeligt amerikansk medie, som de mente repræsenterede asiatiske mænd som aseksuelle eller manglende virilitet.
Men en ny generation af asiatisk-amerikanske digtere fejrer queerness og flydende identitet. Publikum hørte også fra Kazim Ali, der i årevis har taklet emnet kønhed (af både genre og identitet).
Lørdagens begivenheder blev afsluttet med en poesi-slam og literaoke - litterær karaoke - i Dupont Underground, et stykke gammelt Metro-spor, som nu er et sted for performance, film og teater. Midt i graffiti og musik læste digter og kongresmedarbejder Louie Tan Vital om sine oplevelser med at arbejde som kongresmedarbejder:
min familie knuste Stillehavet
Så jeg kunne vugge dette demokrati, dette giver dig mulighed for at bryde mig
Hvilket privilegium at falde fra hinanden på disse marmortrin
Hvilket privilegium at bryde ind på gangen
Og lad mit samfund hente mig tilbage
Fordi min familie ikke indvandrede
For at jeg skal være tavs
Publikum klikkede og jublede over deres yndlingsforfattere, mens de nippede til øl og falooda (en sød sydasiatisk blanding af rosen sirup, vermicelli, gelé og mælk.)
Digter og kongresmedarbejder Louie Tan Vital læste om sine oplevelser med at arbejde som kongresmedarbejder. (Emmanuel Mones) ”Der er en flerårig debat om, hvad der tæller som asiatisk-amerikansk litteratur, og hvem der tæller som asiatisk-amerikansk, der kom op i en række samtaler, ” siger Davis. Udtrykket omfatter så mange forskellige sprog, kulturer og steder i historien, påpeger han.
Som arrangør var hans løsning at bringe så mange typer litteratur som muligt ind. ”Vi inkluderede et panel om børnelitteratur, vi havde grafiske romaner, vi bestilte en tilpasning, vi bestilte litterære memes, vi havde maker-rum og alt dette ekstra-litterære eller sorta-litterære arbejde, der ønskede at udvide den kategori og tænke bredt på hvad denne kategori kan omfatte. ”
Bestemt, asiatisk-amerikansk litterært arbejde har bevæget sig på tværs af genrer. Forfatter og oversætter Ken Liu, hvis fantasyromaner, informeret om asiatisk historie og kunst, skrev en litterær adresse til festivalen. Arrangørerne bestilte også Brooklyn-baserede grafiske romanforfatter Matt Huynh til at skabe en animeret tilpasning af prologen til The Committed, en kommende roman af Viet Nguyen, forfatter af Pulitzer-prisvindende The Sympathizer.
Kredit: Matt Huynh, kunstner, Kevin Shea Adams, komponist, Irene Feleo, animator, Justice Shroomcloud, musik, Mark Wang, MJ Steele og Sasha Kimiatek, assistenter"Vi havde folk [der] kom ind [til festivalen] med spørgsmål som 'hvilke asiatiske lande vil jeg se repræsenteret' og blev lidt forvirrede, når svaret var 'amerikansk, det er det land, du vil se repræsenteret, ' siger Sasaki.
Arrangørerne vil nu udvide festivalen og måske tage den med på turné, siger de. Davis forestiller sig et årligt mentorprogram samt en begivenhed i Chicago.
”Jeg har sat på mange offentlige programmer, men dette er et, der skiller sig ud i mit sind, simpelthen for antallet af mennesker, der kom op til mig for at sige, at dette var et program, der virkelig var nødvendigt, ” siger Sasaki. ”Vi burde prøve at imødekomme disse typer behov, og vi gjorde det i netop dette tilfælde.”
