Skønhed og udyret er ord, der går sammen som kaffe og fløde, mus og mænd, pinde og sten og vim og kraft. En forklaring kan være alliterationen, men jeg synes, at en mere overbevisende årsag er, at skønhed og udyr fremkalder billeder af skarp kontrast: en, der er sublimt tiltalende i både sind og krop, og en, der er dyrelignende og ikke på en blød, koselig måde . Når ordene kombineres, kan resultaterne være både uventede og provokerende.
Vi hører disse ord oftere nu, når Walt Disney Pictures er klar til at frigive en live-action version af Beauty and the Beast . Virksomheden håber at drage fordel af den succes, der blev opnået i 1991 med sin animerede version, på samme måde som dens nylige live-action-versioner af Maleficent (2014), Askepott (2015) og The Jungle Book (2016) udnyttede populariteten af Disney-animerede film, der kom før. ( Maleficent er en alternativ fortælling om historien om Sleeping Beauty )
Ifølge Time- magasinet kan vi desuden forvente at se flere live-action-genindspilninger af Disney-klassikere i de kommende år: Mulan, Aladdin, The Lion King, Pinocchio, Dumbo og Peter Pan .
Beauty and the Beast har også fordelen ved dybe rødder i både folklore og populærkultur. Traditionelle historier om en brud og hendes dyrebrudgom har cirkuleret mundtligt i århundreder i Afrika, Asien, Europa og Indien - historier, der muligvis har understreget den vitale forbindelse mellem mennesker og den naturlige verden.
For eksempel fortæller et folketale fra det sydlige Afrika, ”Slangen med fem hoveder, ” hvordan den yngre og mere ydmyge af to døtre gifter sig med en flerhovet slange. I den norske historie "Øst for solen, vest for månen", tager en hvid bjørn en menneskelig brud. Og i det kinesiske folktale "Fairy Serpent" gifter sig en slange med den yngste af tre døtre. I begge tilfælde omdannes dyrebruget til en smuk mand.
En historie fra det sydlige Afrika, ”Slangen med fem hoveder, ” fortæller, hvordan den yngre og mere ydmyge af to døtre gifter sig med en flerhovet slange. (Baldwin-projektet) 
I den norske historie "Øst for solen, vest for månen", tager en hvid bjørn en menneskelig brud. (Kay Rasmus Nielsen, 1886-1957 / Wikimedia Commons) Den første optræden af "Skønhed og udyret" på tryk - på fransk, som "La Belle et La Bête" - blev i 1740, som et af historierne i bogen, La Jeune Américaine, et les Contes Marins eller The Young American and Tales of the Sea, af Gabrielle-Suzanne Barbot de Gallon de Villeneuve.
Seksten år senere skar Jeanne-Marie Le Prince de Beaumont nogle af Villeneuves underplaner og udgav en forkortet version (ligeledes på fransk) som en del af Magasin des Enfants, som blev oversat til engelsk og optrådte i London som “Beauty and the Beast, ”Som en del af The Young Misses Magazine i 1757.
Beaumonts version blev standardfortællingen om historien, der fandt vej gennem det 19. århundrede i adskillige samlinger, ofte med detaljerede illustrationer, såvel som i sceneproduktioner over hele Europa og De Forenede Stater.
På nogle måder er de moralske lektioner i historien om ”Skønhed og udyret” de samme som findes i mange andre fortællinger: dyd og hårdt arbejde belønnes; fortabte stolthed straffes; og ægteskab varer lykkeligt nogensinde.
Men der er også andre lektioner - hvoraf flere er blevet ordsproglige - der stammer især fra “Skønhed og udyret”: skønhed er ikke dyb i huden; skønhed afhænger af øjnene der ser; kærlighed er stærkere end døden; og at tro er at se - et korrektiv til at “se er at tro” - som antyder, at tro kan være mere magtfuld end hvad vores øjne ser.
I november 1907 var udtrykket ”skønhed og udyret” så velkendt, at en overskrift i Los Angeles Times brugte udtrykket i spøg. Rumormongere hviskede udtrykket som svar på den skandaløse retssag mod Roscoe “Fatty” Arbuckle for drabet på Virginia Rappé, som sluttede i Arbuckles frifindelse i 1922. Og et teaterstykke optrådte som den sidste linje i filmen King Kong (1933), når showmanden Carl Denham observerer, ”Det var ikke flyene. Det var skønheden dræbt udyret ”- en linje, der blev gentaget ord for ord i genindspilningen i 2005.
På trods af populærkulturens lange fascination af historien, dukkede den første filmversion først op i 1946: La Belle et la Bête, instrueret af den franske digter og surrealist, Jean Cocteau. Den fantastiske filmfotografering af Henri Alekan, Georges Aurics musikalske score, René Clements tekniske færdigheder og endda kostumer designet af en 23 år gammel Pierre Cardin, alt sammen for at gøre det, der betragtes som ”en af de mest magiske af alle film, ”siger kritikeren Roger Ebert, og blev placeret som nummer 26 i verdensbiografen af det britiske filmmagasin Empire .
(Disney Wiki / Creative Commons) 
(Disney Wiki / Creative Commons) 
(Disney Wiki / Creative Commons) Det tog fem timers makeup hver dag at omdanne Jean Marais til udyret, og når udyret omdannes omvendt til prinsen i slutningen af filmen, Greta Garbo (eller muligvis Marlene Dietrich eller Tallulah Bankhead, ifølge andre beretninger) formodes at have råbt, ”Giv mig tilbage mit udyr.” Selvom det aldrig er seksuelt eksplicit, er La Belle et la Bête tiltalt for seksuelle understrømme - forbedret af forholdet mellem Cocteau og Marais, som nogle mener var ”det første moderne homoseksuelle par .”
Måske ikke tilfældigt, 2017-live-action-versionen af Beauty and the Beast vil indeholde, hvad der rapporteres at være den første åbent homoseksuelle karakter i enhver Disney-film: Josh Gad spiller Gastons sidekick, LeFou - et træk, der allerede har givet anledning til tre tilbageslag: en fra homoseksuelle aktivister, der føler, at karakteren fremmer negative stereotyper - LeFou betyder trods alt ”den gal”; et sekund fra sociale konservative, der fastholder, at homoseksuelle karakterer får dem til at føle sig utilpas; og en tredjedel fra embedsmænd fra den russiske regering, som kunne forbyde filmen, hvis de beslutter, at den indeholder elementer af "homoseksuel propaganda."
Varierende fortolkninger af “Skønhed og udyret” har bidraget til at holde historien i live i århundreder og præsentere friske versioner for nye generationer. Hver nye version har magten til at begejstre, begejstre eller provosere nye reaktioner, som vi snart ser med historiens seneste inkarnation.
