I 90'erne var reklamen uundgåelig: Muzzy, det uklare, grønne, fremmedsprogundervisende udyr, taler på fransk. Scenen klipper til en pige, der ser BBC-videokursen. ”Je suis la jeune fille, ” siger hun stolt og peger på brystet (oversættelse: Jeg er den unge dame).
Siden Muzzy er indstillingerne for sprogindlæringsvideoer og -software vokset eksponentielt - Duolingo, Rosetta Stone, Fluenz, Rocket Language, Anki og Babbel er bare et par stykker. I 2015 nåede markedet for sprogindlæring på verdensplan 54, 1 milliarder dollars, ifølge en nylig rapport fra Ambient Insight, et markedsundersøgelsesfirma for læringsteknologi. Nu håber en ny konceptuel enhed, Mersiv, at bryde ind i dette blomstrende felt.
Som foreslået bæres gadgeten rundt om en brugers hals, ligesom en halskæde, og har et vedhæng i sølv i dollar med et indlejret kamera og mikrofon. En lille ørepropp ledsager enheden, enten bundet til vedhængets halsrem eller tilsluttet via Bluetooth. Ideen er, at Mersiv fanger den sproglærendes omgivelser og chatter med brugeren gennem ørestykket - lidt som at have en sproglærer, der konstant hvisker lektioner i øret.
Joe Miller, en industridesigner hos DCA Design International, drømte enheden op for bare et par måneder siden. (Mersiv) 
En lille ørepropp ledsager enheden, enten bundet til vedhængets halsrem eller tilsluttet via Bluetooth. Tanken er, at Mersiv fanger den sproglærendes omgivelser og chatter med brugeren gennem ørestykket. (Mersiv) 
Miller håber at bruge et vidvinkelmikrokamera og mikrofon svarende til hvad der findes i de fleste moderne mobiltelefoner. (Mersiv) 
Gennem telefonappen kan brugere vælge både nedsænkningsniveau (hvor ofte enheden giver lektioner) såvel som færdighedsniveau. (Mersiv) 
Enheden, mens den stadig kun er et koncept, kan oprettes ved at forbinde en række eksisterende teknologier. (Mersiv) Joe Miller, en industriel designer hos DCA Design International, drømte enheden op for bare et par måneder siden, efter at have prøvet at lære svensk ved hjælp af Duolingo - et websted og en gratis app, der skulle bringe sprogindlæring til masserne. I en spilbaseret opsætning oversætter brugerne sætninger fra et sprog til et andet og får viden, mens de hjælper med at oversætte internetindhold.
”Efter seks måneders begyndelse var jeg lige begyndt at blive frustreret, ” siger han. ”Jeg var på niveau og plateauing og havde svært ved bare at fortsætte med at finde tiden.”
Rudimentær forståelse af lettere at lære sprog, såsom fransk, spansk og svensk, kræver cirka 480 timers studium. Og antallet stiger med sprogvanskeligheder, hvilket kræver et sted nær 1.000 timer for at opnå et lignende niveau af sprogfærdighed på sprog som kinesisk eller japansk. Miller indså, at hvis han kun tilbragte en halv time eller mindre om dagen, ville det tage ham år at lære sit valg af sprog.
Så designeren, der hovedsageligt arbejder med forbrugerelektronik og møbler, begyndte at designe en enhed, der i det væsentlige kunne fordybe brugerne på et fremmedsprog for at fremskynde indlæringsprocessen. Han kaldte projektet Mersiv.
Sprogelæreren kan vælge en af to tilstande, "passiv" eller "interaktiv." I passiv tilstand tager kamerahængen billeder af brugerens omgivelser og stråler billederne til en smartphone-app, der behandler dem og skelner grundlæggende objekter - tabel, boghylde, vase, en flaske vin. Programmet beskriver derefter miljøet på brugerens valgte sprog gennem øreproppen.
I interaktiv tilstand ville sprogelæreren have mulighed for at tale tilbage til enheden, besvare spørgsmål og tage mundtlige quizzer. Via telefonappen kan de vælge både nedsænkningsniveauet (hvor ofte enheden giver lektioner) såvel som færdighedsniveau, hvilket bygger på mere udfordrende samtaler.
Demonstrationsvideoen viser brugeren spise en skål pasta. En mekanisk kvindes stemme klinger i: ”Det ser ud til, at du spiser noget. Hvad spiser du?"
"Pasta, " svarer brugeren.
”Kan du sige pasta, men på svensk?” Beder enheden.
Miller arbejder nu sammen med sin virksomhed for at udvikle den første af ”sandsynligvis mange” prototyper, siger han. Og selvom enheden stadig er i en konceptuel fase, kan den faktisk oprettes ved at forbinde en række eksisterende teknologier.
Han håber at bruge et vidvinkelmikrokamera og mikrofon svarende til hvad der findes i de fleste moderne mobiltelefoner. En Bluetooth-chip stråler billederne fra kameraet til brugerens telefon, hvor softwaren derefter overtager - dette er det største klæbepunkt i bestræbelsen, siger Miller.
Til applikationen planlægger Miller at linke objektgenkendelsessoftware, såsom Cloud Site, med Google Translate, som han har brug for for derefter at gå tilbage til enhedens øreprop for at videresende informationen. Da projektet stadig er i en tidlig konceptuel fase, er der meget at overveje at komme videre.
For det første har Miller stadig en vej at gå, før han kan overbevise eksperterne om, at Mersiv vil være et effektivt værktøj.
”Min bundlinje er: Teknologi er meget klog, ” siger Andrew D. Cohen, professor emeritus i andet sprogstudier ved University of Minnesota, som ikke er involveret i projektet. ”Men hvad laver de med det? Hvor interessant og hvor nyttig er informationen? Det er her, det virkelige geni ligger. ”
Nu arbejder han på at lære sit trettende sprog, er Cohen tvivlsom over for de dristige påstande fra de fleste sprogindlæringssoftware. ”Noget for at trække dig ind i sprogstudie [er] stort, ” siger han. ”Men folk kan blive narret til at tro, at der er nogen nem måde.” Sprog tager mange års dedikeret undersøgelse og interaktion med lokalbefolkningen for virkelig at mestre de forviklinger og vendinger af sætninger.
Denne kritik strækker sig langt ud over Mersiv, forklarer Cohen. De fleste sprogkurser i dag lærer dig at bestille en skål suppe. Men få vil udstyre dig med de sprogfærdigheder, der er nødvendige for at diskutere konsekvenserne af det seneste valg, siger han.
Der er nogle betænkeligheder ved automatiske oversættere, såsom Google Translate, softwaren, som Miller i øjeblikket planlægger at ansætte i nærheden af Mersiv-programmet. Cohen hævder, at alle ikke-menneskelige oversættere er indbyggede fejl på dette tidspunkt. ”De får ikke konteksten. De får ikke de pragmatiske. De får ikke intonationen, ”siger han.
Med udrulningen i efteråret af Google Neural Machine Translation (GNMT) har systemet imidlertid oplevet store forbedringer. GNMT er et "neuralt netværk", som Google-genier træner i at oversætte fuld sætninger i stedet for komponenter i hver sætning. Selvom nøjagtigheden er steget med så meget som 60 procent, har den stadig en måder at gå på.
"GNMT kan stadig begå væsentlige fejl, som en menneskelig oversætter aldrig ville begå, som at tabe ord og videregive egentlige navne eller sjældne udtryk, " forklarer Quoc V. Le og Mike Schuster, forskere i Google Brain-teamet til Nick Statt på The Verge . Selv i det nye system forbliver kontekstgenkendelse et emne, da sætninger stadig oversættes isoleret.
Cohen giver et eksempel på relaterede emner ved hjælp af en militær tolkegenkendelsesoversætter. Han sagde udtrykket, "Åh darn, lad mig hente dem, " til enheden, der konverterede den til spansk. Men i stedet for irritationens ”åh”, brugte det ”ah” af indsigt. Og for darn, indsatte enheden et verb, som i "til darn sokker."
Der er få genveje til sprogbeherskelse, advarer Cohen. Håbet er, at en enhed som Mersiv kan hjælpe med at fremskynde de indledende stadier i at lære et sprog, hjælpe studerende med at opnå basale færdigheder såvel som tillid til at interagere med indfødte talere for at lære mere. Men erfaringerne fra de fleste softwareprogrammer er kun spidsen til det sproglige isbjerge.
Den metaforiske ishank, det vil sige - ikke salat.
