Denne musiker sange giver kraftfuld stemme til et sprog i krise

Alidé Sans, en 25-årig singer-songwriter, der er kendt for sin sjæle stemme og optimistiske, rumba- og reggae-inspirerede guitarriff, voksede op i regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien. Som barn talte hun dog hverken spansk eller katalansk.

Fra denne historie

Sans lærte først at udtrykke sig på Aranese, en kritisk truet dialekt af et romantisk sprog kaldet Occitan (også truet), der tales i Monaco og det sydlige Frankrig, samt mindre områder i det nordlige Spanien og Italien. ”Jeg har altid været opmærksom på, at jeg voksede op på et sted med en stærk identitet, ” siger hun. ”Jeg kunne føle det hver gang vi forlod dalen, hver gang min familie kom fra Frankrig eller andre steder i Catalonien.”

Sans voksede også op med musik.

Hendes mor, en musiklærer, var den første til at tilpasse den bibelske skabelsang til occitansk, og hun indbydede en kærlighed til sonisk skønhed i sin datter i en tidlig alder. Da Sans var 15 år, begyndte hun at skrive sin egen musik på spansk og arbejde sammen med en gruppe, der spillede rumba og flamenco. Hun indså imidlertid hurtigt, at hun ikke kunne ignorere en voksende "intern konflikt" angående hendes oprindelige Aranese, som kun tales i Val d'Aran, en 240 kvadratkilometer lang dal beliggende blandt de grønne, robuste toppe på Pyrenæerne. ”Jeg kommunikerede med et publikum på spansk, og jeg følte, at mit sprog - som jeg lærte at tale, læse, skrive - var i fare, ” siger Sans. ”Jeg besluttede at skrive og synge på Occitan.”

Denne måned er Sans deltager i den årlige Smithsonian Folklife Festival, der fremhæver den distinkte og livlige kulturarv i både Catalonien og Armenien og finder sted i National Mall 4. til 8. juli.

I sin rolle som kurator for Catalonien-programmet gennemførte Cristina Díaz-Carrera en grundig forskningsproces under høring af folklorister og andre specialister fra regionen. Hun blev hurtigt opmærksom på et tema, hun kalder Place of Power, og bemærkede de forskellige kulturelle udtryk i Pyrenæerne, ved Middelhavskysten og derimellem. Díaz-Carrera og hendes medkurator David Ibáñez, der leder en musikfestival i Catalonien, fandt, at Sans 'arbejde var symbolsk for katalonernes passion for mangfoldighed - sproglig, arkitektonisk, kulinarisk og ellers. ”Når en kunstner, der mere er en sproglig aktivist, vælger at komponere på et bestemt sprog, synes jeg, det sender et stærkt budskab, især til yngre talere, ” siger Díaz-Carrera. ”Dette er ikke kun et sprog til skolen eller for erhvervslivet eller til kontorsteder. Dette er et sprog, som vi kan udtrykke os på; dette er et sprog, som vi kan udføre vores kunst på. ”

Occitan er et af de seks casestudiesamfund med opretholdelse af minoritetssprog i Europa (SMiLE), et initiativ fra Smithsonians Center for Folklife and Culture Heritage. Der er cirka 7.000 levende sprog i dag, hvoraf ca. 96 procent opretholdes af kun 4 procent af befolkningen. Smithsonian Globals Recovering Voices Initiative anslår, at mere end halvdelen af ​​disse sprog uden intervention kunne gå tabt i slutningen af ​​århundredet.

Som svar på denne nedslående prognose har mange samfund forpligtet sig til at genoplive deres sprog gennem dokumentation, fordybende uddannelse og andre foranstaltninger. SMiLE sigter mod at imødekomme behovet for ”robust sammenlignende forskning” for at hjælpe med at guide disse bestræbelser. ”Sproggenoplivning er en meget lang træk, ” siger Mary Linn, programlederen. "Det har taget hundreder af år for sprogene at komme til det, de er i dag, og det vil tage hundreder af år at få dem tilbage til et rigtig sundt niveau med konstant arbejde."

Occitanerne begyndte at miste terræn i 1880'erne, da Frankrig og Spanien indførte obligatorisk uddannelse i henholdsvis fransk og standard spansk. Sprogets brug faldt i næsten et århundrede, indtil den kulturelle renæssance i slutningen af ​​1960'erne, der fandt sted i Europa og over hele verden. Med den spanske diktator Francisco Francos død i 1975 begyndte de occitanske talere at føle stolthed snarere end skam over deres sprog, som regeringen aktivt havde undertrykt i årtier. I dag er Occitan et officielt sprog i Catalonien og et anerkendt mindretalssprog i Frankrig og Italien.

Succesfuld sprogrevitalisering kræver stærk regeringspolitik. Skiltning kan hjælpe med at fremme sproget i offentlige rum, og skolegang er også nøglen. Siden 1993 er al den tidlige barndomsundervisning i Val d'Aran blevet udført på Aranese, hvor spansk, katalansk, fransk og engelsk blev introduceret som sekundære sprog omkring seks år. Selvom de står over for konstant pres på grund af indvandring og andre eksterne kræfter, ses sprog som irsk gælisk, baskisk og hawaiisk, når de først var på randen, i dag som succeshistorier. ”Du har en total bevidsthed i disse samfund og er stolthed over sproget, ” siger Linn. ”Så den næste generation af børn vil blive udsat for et sprog, der ikke er det, deres oldeforældre talte, men er bestemt flydende. Og de vil løbe med det. Det er hvad børn altid har gjort. ”

Foruden disse top-down-interventioner spiller græsrodsindsatser som musik en afgørende rolle i sproglige revitalisering. ”Når du synger, har du ikke de samme hæmninger som når du taler, ” siger Linn. ”Du holder ikke en samtale, og du holdes ikke til grammatiske standarder eller noget lignende. Så pædagogisk går sprog og musik meget godt sammen. Men ud over det er det bestemt motivationen. Mange mennesker bliver interesseret i deres arvesprog gennem en indgang til musik. ”

Occitan har en lang historie med ikke kun at blive skrevet, men formet til poesi og sang. Idet Alidé Sans rejser internationalt, optræder i Frankrig, USA og andre steder, finder hun ud, at publikum bliver betaget af hendes bevidste genoplivning af denne musikalske arv, selvom de ikke fuldt ud forstår hendes tekster. Med stigende popularitet kommer imidlertid presset til at komponere på andre sprog. Fans antyder ofte, at hvis Sans sang på katalansk, spansk eller fransk eller engelsk, kunne hun nå et større publikum. Hun ser det ikke på den måde.

”Det er ikke derfor jeg skriver eller synger, ” siger hun. ”Mit mål med musik er at repræsentere mig selv på en naturlig og oprigtig måde, og hvad er mere naturlig og oprigtig end en aransk kvinde, der udtrykker sig på aranesisk? Jeg tror, ​​at sang på okkitansk gør mit projekt eksotisk for dem, der ikke kender sproget, og det kan skabe interesse. Det er et plus. Jeg vil ikke spille offeret, så jeg kommunikerer på mit sprog med total normalitet, fordi det er det, der giver mig mulighed for at være den mest oprigtige i mine sange og på scenen. Og det er det, der er vigtigt i sidste ende. ”

Smithsonian Folklife Festival er igangværende dagligt og de fleste aftener fra 27. juni til 1. juli og 4. til 8. juli.