På Hawaii er Victoria Nalani Kneubuhl kendt for januar 1893, en fem-aktion, nitten scene, femten timers skuespil inspireret af væltningen af Hawaii-monarkiet. Siden midten af 1980'erne har den indfødte hawaiisk-samoiske forfatter og dramatiker været en politisk og kulturel stemme for øer, som udenforstående hovedsageligt kender for deres funklende farvande og aktive vulkaner.
Denne uge deltager Kneubuhl i Smithsonians fejring af den asiatiske stillehavsamerikanske arvsmåned. I aften kl. 06:30 på Nationalmuseet for den amerikanske indianer læser hun fra og diskuterer sine seneste værker "Hawai'i Nei", en antologi med tre stykker, og "Murder Casts a Shadow", et mysterium i 1930'erne Honolulu. I denne weekend vil Native Theatre fremføre Kneubuhls skuespil om kristne missionærer og oprindelige Hawaii-kvinder, The Conversion of Ka'ahumanu . Forestillingerne finder sted fredag den 15. maj kl. 19.30 og lørdag den 16. maj kl. 14:00, også på American Indian Museum.
Kneubuhl beskriver sit arbejde som om fortidens indflydelse på nutiden. Jeg spurgte hende mere om, hvordan det er at være litterær ambassadør.
Smithsonian er et hotspot til kulturudveksling, et tema i The Conversion of Ka'ahumanu . Hvad er dit ideel til tværkulturel udveksling?
I forbindelse med mit spil tror jeg, at det, der ville være ideelt, er, at vores arbejde deles med folk fra Hawaii såvel som folk uden for vores kultur. En af de store ting ved at bringe arbejde fra øerne til et eksternt samfund er, at vi får vist vores kultur, og folk får lære om os gennem skuespil og litteratur og endda performance.
Hvad gør et teaterstykke eller bog til unikt hawaiiansk?
Der er alle slags bøger, der er indstillet Hawaii. Men bare fordi der er noget i øerne, betyder det ikke nødvendigvis, at det er hawaiisk. Jeg tror, litteratur, der virkelig er hawaiiansk, er baseret på vores samfunds historie og kultur. At være fra Hawaii, kan du fortælle, når du læser noget, om det har den ægthed.
Et af månedens temaer har været kollisionen mellem flere identiteter. Hvilke identiteter skriver du, når du skriver?
Det er interessant. Jeg er super blandet. Jeg er del af hawaiiansk, delvis samoansk, min mor er en smule tahitisk og jeg har også mange europæiske stammer. Jeg skriver som mig selv, og jeg er alle de ting. Jeg har svært ved at opdele mig som et stykke kage og derefter pege på et stykke og sige, at stykket er mig.
Jeg føler mig yderst forankret i Stillehavet og øekulturerne Hawaii og Samoa. Jeg har store familier der. Det påvirker alt hvad jeg gør, og hvem jeg er.
Enhver hawaiianske forfattere, som du mener burde få mere anerkendelse?
En jeg kan tænke på er Mahealani Perez-Wendt. Hun er en indfødt Hawaiian digter og fabelagtig følsom. Også Brandy McDougall, der er en anden vidunderlig indfødt Hawaiian digter.
Og sidste tanker om at være på Smithsonian under den asiatiske stillehavsamerikanske arvsmåned?
Jeg er glade for at være her. Jeg håber, at når folk ser eller læser mit arbejde, at de er interesseret i at lære mere om vores øhistorie og kultur, og at de ser tingene fra et andet perspektiv.
