Det, vi kalder en forfatterstemme, findes for det meste i en læsers fantasi, kaldet frem af en trykt side. Lydserien "The Spoken Word" tilbyder realitychecks i form af historiske litterære optagelser og radioudsendelser (mest fra BBC), der er trukket fra Sound Archive of the British Library. Tidligere cd'er og albums fra biblioteket har bragt liv i litterære løver som Edith Sitwell, HG Wells, Ted Hughes og WH Auden. Men for mange lyttere vil paret af nye samplere, britiske forfattere og amerikanske forfattere, være den ukontestable juvel i kronen, der præsenterer i alt næsten 60 forfattere indspillet mellem 1930'erne og 1980'erne. Uanset om man kender deres arbejde (eller endda deres navne) eller ikke, viser det sig at det er værd at høre fra. (Sættene - 3 cd'er hver, $ 35 pr. Sæt - distribueres i USA af University of Chicago Press, www.press.uchicago.edu.)
”Se her, ” begynder Gertrude Stein hurtigt på åbningssporet for amerikanske forfattere, når en anonym interviewer antyder, at hendes libretto til operaen Four Saints in Three Acts er uden forståelse, ”at være forståelig er ikke, hvad det ser ud til ... Alle har deres eget engelsk, og det er kun et spørgsmål om, at nogen vænner sig til en engelsk, andres engelsk, og så er det okay… .Men mener med at forstå, at du kan tale om det på den måde, du har en vane med at tale, sætte det med andre ord, men jeg mener med forståelse, glæde. Hvis du nyder det, forstår du det, og mange mennesker har haft det, så mange mennesker har forstået det. ”Whew!
Stein-interviewet blev sendt i 1934, og dette uddrag - 3 minutter og 24 sekunder - er alt, hvad der overlever. Det britiske biblioteks Richard Fairman, der producerede serien, afviste næsten den på grund af den elendige lydkvalitet, men blev heldigvis genovervejet. ”Det fanger Stein, der talte fra manchetten, og jeg syntes, det var forbløffende - ikke bare sjovt, men vigtigt, ” siger han. ”Det fortæller mig noget, jeg ikke vidste. Hun talte som et digt, og faktisk taler Vladimir Nabokov som en bog. Det er ganske ekstraordinært. ”
Nabokovs emne er ”glæde og smerte”, siger han, ved at komponere en bog i sit sind mod ”den voldsomme irritation” ved at ”kæmpe med hans værktøjer og indvietre” i skrivningen. selvspottet i hans levering (hvis det er, hvad det er) passer nøjagtigt til den kompositet, hvad han har at sige. Arthur Conan Doyle gør to måneder før sin død sag for spiritualisme i de samme tydeligt projicerede, eksponerende toner, som han bruger til at beskrive oprettelsen af Sherlock Holmes. Virginia Woolf, hendes stemme lavmælket og underligt sexløs, taler om ”ekko, erindringer, foreninger”, der knytter sig til engelske ord. Køligt analytisk minder Graham Greene om ungdommelige spil i russisk roulette.
Som pakker er både britiske forfattere og amerikanske forfattere uundgåeligt og i bedste forstand et miscellanea. En eller to forfattere høres læsning fra deres eget arbejde. Et par få læst fra tekster, som de har udarbejdet specielt. Afspejler generelle tendenser inden for radio- og tv-spredning, og hovedparten af materialet kommer fra samtaler og interviews. Forfattere betyder i disse samlingers forfattere, dramatikere, essayister og lignende - men ikke digtere, hvis udsendelser næsten altid er overgivet til recitation. "Der er få optagelser af digtere, der taler, " siger Fairman, der i øjeblikket forbereder de fremtidige ledsagermængder britiske digtere og amerikanske digtere, "og der er få optagelser af andre forfattere end digtere, der læser fra deres egne værker."
Valg maksimalt ca. 12 minutter, hvilket i mange tilfælde ikke var noget problem. Conan Doyle- og Woolf-segmenterne - de eneste kendte optagelser af deres stemmer - er meget kortere og blev inkluderet i deres helhed. Så er det segment af Noel Coward, der quipper væk klokka seks om morgenen i Heathrow lufthavn. Men nogle af de originale interviews løb en time eller mere. I disse tilfælde præsenterer Fairman et enkelt, sammenhængende uddrag uden splejsninger. At finde det rigtige segment var ofte en udfordring. Nogle gange sker det, at et spor pludselig slutter på en ny tanke. Men med Arthur Miller var Fairman heldig: en kontinuerlig sektion behandlede hans to mest berømte skuespil - Death of a Salesman and The Crucible - og hans ægteskab med Marilyn Monroe, alt sammen på 12 minutter og 18 sekunder.
I hvert sæt præsenteres forfatterne i fødselsrækkefølge. Der blev ikke gjort noget forsøg på at fremstille tematiske buer, men sådanne buer dukker op. Mange af de britiske forfattere siger, at de blev forfattere, fordi de ikke kunne gøre noget andet. (Evelyn Waugh ville gerne være en maler.) Mange spekulerer dårligt og ingen forhåbentlig om det omdømme, de vil nyde, når de er væk. (W. Somerset Maugham håber, at et teaterstykke eller to kan overleve.) JRR Tolkien bliver spurgt, om han forventer at blive bedre husket for sin filologi eller Ringenes Lord .
Amerikanerne skræmmer dig ofte med deres sociale, politiske og etiske overbevisning. I fyrste sætninger behandler James Baldwin brændende racemæssige spørgsmål, ledet af en spørger, der høres uhørligt af ubehag. Lillian Hellman, hendes stemme al whisky og grus, begynder med en læsning af hendes berømte erklæring til House Un-American Activity Committee ("Jeg kan ikke og vil ikke skære min samvittighed til dette års mode, ") men bliver derefter overladt af hende lydløs interviewer for at udforske dybere, mere personlige problemer. Pearl Buck lægger roligt stilling til ”en gruppe nye mennesker født i verden” - børnene født af amerikanske servicemænd, der er stationeret til syv asiatiske lande og lokale kvinder. Sådanne børn havde ingen status i øjnene for lovgivningen i nogen af forældrenes land. Hun siger, at hun som amerikaner skammer sig over denne situation. Hvis du vil vide, hvordan integritet lyder, er det sådan.
”Mange af amerikanerne har den kvalitet, ” siger Fairman. ”De ville skrive, fordi der var noget i verden, de ville ændre. De har en reel motivation. De britiske forfattere har det stort set ikke. Jeg har hørt materialet i disse albums mange, mange gange i processen med at sammensætte dem, og jeg finder stadig flere i amerikanerne til at nyde hver gang jeg spiller segmenterne. Jeg har en særlig lidenskab for Eudora Welty, der lyder som den mest varmhjertede person i verden. ”
