On to Z! ”Læser gravstenen til Frederic Cassidy, den første redaktør af Dictionary of American Regional English (DARE). Han startede projektet i 1962, og ordbogens sidste ord (Sl-Z) offentliggøres endelig denne måned. Takket være DARE, vil vi altid vide, at en "gospelfugl" engang betød en kylling, "langt sukker" var melasse, en "padde-kvælning" (alias "duck-drukner", "mave-skive" eller "cob-floater" ”) Var en kraftig regnvejr, og” Gamle Huldy ”var solen.
Relateret indhold
- Det meste af det, du tror, du ved om grammatik, er forkert
- Madens etymologi, del I: Hvorfor ikke noget rimer med orange
- Hvad siger du?
Ordbogen indeholder omkring 60.000 poster, delvis baseret på tusinder af interviews foretaget fra Hawaii for at fjerne Maine. Forskere stillede lokalbefolkningen en række 1.600 ordforrådende spørgsmål. De blinkede billeder af oprindelig flora og fauna og fik deres emner til jib-jab, handel med hakemusik eller bare almindelig chat. Redaktører ved University of Wisconsin i Madison skurede aviser, dagbøger, reklametavler, digtsamlinger og menuer. Hver post angiver, hvor og hvornår et ord ser ud til at have dukket op, og hvornår det faldt uden for fordel.
Heldigvis forbliver mange humdingers på vores læber, og lokale dialekter forme stadig, hvordan vi taler og forstås.
”De fleste opfatter sig selv som at tale ganske normal engelsk, ” siger leksikograf Joan Houston Hall, ordbogens chefredaktør og Cassidys arvtager (han døde i 2000). ”Nogle gange er det en overraskelse at indse, at de ord, de bruger hver dag og antager, at alle ved, ikke ville blive forstået i andre dele af landet.”
Disse fluffy bits under sengen, for eksempel, er støvkatter (nordøst), støvkaniner (Midwest), husmos (syd) eller woolies (Pennsylvania). En potluck er en tornemiddag i upstate New York eller, i Midtvesten, en pitch-in eller scramble middag. Næsten en hel side med DARE er dedikeret til ”wampus”, en sydlig betegnelse for en række rigtige væsener (såsom en vild hest) og forestillede, såsom sumpwampuses og fløjtende wampuses.
Nogle DARE ord antyder ved længe tabte sociale lejligheder. På en "taljefest", der blev nævnt i afroamerikanske kredse, svarede prisen for optagelse til en åbenhjælps omkrets; på en ”toe social”, midt i det 20. århundrede, blev kvinder, der var indkapslet i lag, valgt som partnere på grundlag af deres fødder. (Formodentlig dansede de derefter uhæmmede eller "fooped.") Vi kan høre ekko af, hvordan mænd og kvinder talte med eller om hinanden. I 1950'erne kunne en mand fra Ozarks sige, at hans gravide kone var “teemin” eller “med egern” - men ikke hvis hun var ved for at høre ham.
Nye ord dukker op hele tiden, men det amerikanske sprog er blevet dæmpet i nogle henseender på grund af massekulturens homogenisering. Subway-fastfoodkæden har i vid udstrækning afgjort den store torpedo vs. hoagie vs. po 'dreng vs. grinder vs. helte-debat - de fleste mennesker kalder bare en lang sandwich en "sub." Men hvad der giver en bedre samtale, en kold Texas vind eller en ”blå nord”? En babyfrø på Marthas Vineyard eller en "pinkletink"? Tabet af sådanne ord lægger næsten en klump i din skab.
