Hun flyttede midt i den blide parfume
Det åndes af himmelens balmiest ø;
Hendes øjne havde stjernelys azurblå dystre
Og et glimt af himlen - hendes smil.
New York Herald, 1838
Relateret indhold
- Den (stadig) mystiske død af Edgar Allan Poe
- Da Edgar Allan Poe havde brug for at komme væk, gik han til Bronx
John Andersons cigaretbutik i Liberty Street var ikke forskellig fra de snesevis af andre tobaksimperier, som New York Citys aviser har besøgt. Der var kun grunden til, at Mary Rogers var så overfyldt.
Mary var en teenage datter af en enke pensionat holder, og hendes skønhed var ting af legende. Et digt dedikeret til hendes visage dukkede op i New York Herald, og i løbet af sin tid, der var ansat i John Andersons butik, skænkede hun sit himmelske smil til forfattere som James Fenimore Cooper og Washington Irving, som ville besøge for at ryge og flirte i pauser fra deres kontorer i nærheden .
Cigarepigen (New York Public Library) I 1838 gik cigarepigen med ”den smukke figur og det smukke ansigt” ud og kunne ikke vende tilbage. Hendes mor opdagede, hvad der syntes at være en selvmordsnotat; New York Sun rapporterede, at koronen havde undersøgt brevet og konkluderet, at forfatteren havde en "fast og uforanderlig beslutning om at ødelægge sig selv." Men et par dage senere vendte Mary hjem, levende og godt. Det havde vist sig, at hun havde besøgt en ven i Brooklyn. Solen, som tre år tidligere havde været ansvarlig for Great Moon Hoax, blev beskyldt for at fremstille Marias forsvinden for at sælge aviser. Hendes chef, John Anderson, blev mistænkt for at være med på ordningen, for efter at Mary vendte tilbage var hans butik travlere end nogensinde.
Alligevel sprang affæren ud, og Mary slog sig tilbage i sin rolle som genstand for beundring for New Yorks litterære sæt. I 1841 var hun forlovet med Daniel Payne, en korkskærer og boarder i sin mors hus. Søndag den 25. juli meddelte Mary planer om at besøge slægtninge i New Jersey og fortalte Payne og hendes mor, at hun ville være tilbage næste dag. Natten Mary turde ud, ramte en alvorlig storm New York, og da Mary ikke kunne vende tilbage næste morgen, antog hendes mor, at hun var blevet fanget i dårligt vejr og forsinkede sin rejse hjem.
Mandag aften var Mary stadig ikke kommet tilbage, og hendes mor var bekymret nok til at placere en reklame i den følgende dags sol, hvor hun bad om alle, der måske havde set Mary til at få pigen til at kontakte hende, da ”det antages, at en ulykke har haft overfaldt hende. ”Der blev ikke mistænkt for dårligt spil.
Den 28. juli var nogle mænd ude for en gåtur i nærheden af Sybil's Cave, en bucolic Hudson flodplads i Hoboken, New Jersey, da en bobbende figur fik deres opmærksomhed. Rowing ud i en lille båd, de trækkede det, der viste sig at være en ung kvindes krop tilbage til kysten. Folkemængderne samledes, og inden for få timer identificerede en tidligere forlovede af Marys kroppen som hendes.
Sybil's Cave, New Jersey (Wikimedia Commons) Ifølge plyndreren var hendes kjole og hat revet, og hendes krop så ud som om den havde slået. Hun var også, tapperen sørgede for at bemærke, ikke gravid, og "havde åbenbart været en person med kyskhed og korrekte vaner."
Spørgsmål bugnede: Var Mary blevet dræbt af en, hun kendte? Havde hun været et offer for en tilfældig forbrydelse af muligheder, noget New Yorkere i stigende grad bekymrede sig over, når byen voksede ud og unge kvinder forvred sig længere og længere fra familiehuset? Hvorfor havde politiet i New York eller Hoboken ikke set Mary og hendes angriber? Herald, solen og tribunen satte Mary på deres forside, og ingen detaljer var for lyse - grafiske beskrivelser af Marias krop dukkede op i hvert papir sammen med levende teorier om, hvad hendes morder eller mordere måtte have gjort hende. Mere end noget andet krævede de svar.
Mistanken faldt straks over Daniel Payne, Marias forlovede; måske havde den ene eller den anden truet med at forlade, og Payne dræbte hende, enten for at slippe af med hende eller for at forhindre hende i at bryde deres forlovelse. Han producerede et lufttæt alibi for sin opholdssted under Marias forsvinden, men det forhindrede ikke New-Yorker (en publikation, der ikke er knyttet til det aktuelle magasin med det navn) i at antyde, at han i august 1841 havde haft en hånd i Marias død:
Der er et punkt i Mr. Paynes vidnesbyrd, som er værd at bemærke. Det ser ud til, at han havde søgt efter frøken Rogers - hans forlovede - to eller tre dage; alligevel, da han onsdag aften blev informeret om, at hendes krop var fundet i Hoboken, gik han ikke for at se det eller forhørte sig om sagen - faktisk ser det ud til, at han aldrig overhovedet gik, skønt han havde været der for at spørge efter hende Før. Dette er underligt og bør forklares.
Hvis Payne ikke havde dræbt Mary, blev det teoretiseret, var hun blevet fanget af en bande kriminelle. Denne idé fik yderligere tillid senere den august, da to Hoboken-drenge, der var ude i skoven og indsamlede sassafras til deres mor, tavernejer Frederica Loss, skete på flere ting af kvindetøj. Herald rapporterede, at ”tøjet alle tydeligt havde været der mindst tre eller fire uger. De var alle mildnes ned hårdt ... græsset var vokset rundt og over nogle af dem. Tørklædet og underkjolen var sammenkrøllet som i en kamp. ”Det mest antydende var en lommetørklæde broderet med initialerne MR
Opdagelsen af tøjet bragte tab til mindre berømthed. Hun talte i lang tid med journalister om Mary, som hun hævdede at have set i selskab med en høj, mørk fremmed om aftenen den 25. juli. De to havde bestilt limonade og derefter taget deres orlov fra Loss 'taverne. Senere den aften, sagde hun, hørte hun et skrig fra skoven. På det tidspunkt troede hun, at det var en af hendes sønner, men efter at have gået ud for at undersøge og finde sin dreng sikkert inde, havde hun besluttet, at det må have været et dyr. I lyset af tøjopdagelsen så tæt på hendes kro, følte hun sig nu sikker på, at det var kommet fra Mary.
Herald og andre papirer tog dette som bevis for, at fremmede faktisk havde været ude af Mary, men på trods af uges åndeløse spekulationer blev der ikke fundet yderligere spor og ingen mistænkte identificeret. Byen gik videre, og Marias historie blev gårsdagens nyheder - kun for at vende tilbage til overskrifterne.
I oktober 1841 gik Daniel Payne på et drikkevand, der bar ham til Hoboken. Efter at have tilbragt 7. oktober på at gå fra taverne til værtshus til værtshus, gik han ind på et apotek og købte et hætteglas med laudanum. Han snuble ned til det sted, hvor Marias legeme var bragt til land, kollapsede på en bænk og døde og efterlod en note: ”Til verden - her er jeg på stedet. Må Gud tilgive mig for mit mangelfulde liv. ”Konsensus var, at hans hjerte var knust.
Mens aviserne havde vej med Marias liv og død, vendte Edgar Allen Poe sig til faktabaseret fiktion for at give mening om sagen.
Arbejdende i foråret 1842 transporterede Edgar Allan Poe Marias fortælling til Paris, og i ”Mysteriet om Marie Rogêt” gav hun hende et lidt mere frankofon navn (og et job i en parfymebutik), men detaljerne ellers matcher nøjagtigt. Åbningen af Poes historie gør hans intention klar:
De ekstraordinære detaljer, som jeg nu opfordres til at offentliggøre, viser sig at udgøre for tidssekvensen den primære gren af en række knap forståelige tilfældigheder, hvis sekundære eller afsluttende gren vil blive anerkendt af alle læsere sent mord på MARY CECILIA ROGERS i New York.
En efterfølger til "Mordene i Rue Morgue", betragtes som den første detektivhistorie nogensinde indstillet til at trykke, "The Mystery of Marie Rogêt" ville se detektiv Dupin løse den unge kvindes mord. Da Poe handlede historien til redaktører, foreslog Poe, at han var gået ud over blot historiefortælling: ”Under skævheden af at vise, hvordan Dupin afslørede mysteriet om Maries mord, indgår jeg faktisk i en meget streng analyse af den virkelige tragedie i New York .”
Illustration fra et genoptryk fra 1853 af "Mystery of Marie Roget" (Wikimedia Commons) Selvom han bevillede detaljerne i Marias historie, står Poe stadig over for den meget rigtige udfordring ved faktisk at løse mordet, da politiet ikke var nærmere, end de havde været i juli 1841.
Ligesom mange andre historier fra midten af det 19. århundrede blev "Mystery of Marie Rogêt" serialiseret og optrådte i novemberudgaver af Snowdens Ladies Companion . Den tredje del, hvor Dupin sammensatte detaljerne om forbrydelsen, men efterlod forbryderens identitet i luften, skulle dukke op i slutningen af måneden, men et chokerende stykke nyhed forsinkede den endelige rate.
I oktober 1842 blev Frederica Loss ved et uheld skudt af en af hendes sønner og lavede en dødsleje tilståelse vedrørende Mary Rogers. Den "høje, mørke" mand, hun havde set pigen med i juli 1841, havde ikke været en fremmed; hun kendte ham. Tribune rapporterede: ”På søndag efter frøken Rogers forsvinden kom hun til sit hus fra denne by i selskab med en ung læge, der påtog sig at fremstille for hende en for tidlig levering.” (”For tidlig levering” er en eufemisme for abort.)
Proceduren var gået galt, sagde tab, og Mary var død. Efter at have bortskaffet hendes krop i floden, havde en af tabs sønner kastet hendes tøj i en nabo's dam og derefter, efter at have haft andre tanker, spredt dem i skoven.
Mens tab af tilståelse ikke helt matchede bevisene (der var stadig spørgsmålet om Marias legeme, som bar tegn på en slags kamp), syntes Tribune tilfreds: ”Således har dette bange mysterium, der har slået frygt og terror til så mange hjerter, er omsider blevet forklaret af omstændigheder, hvor ingen kan undlade at opfatte et forsyningsbureau. ”
For nogle gav tilskrivelsen af Marias død til en knust abort perfekt mening - det var blevet antydet, at hun og Payne skændte sig om en uønsket graviditet, og i de tidlige 1840'ere drøftede New York City inderligt aktiviteterne hos abortisten Madame Restell. Flere ørepresser havde knyttet Rogers til Restell (og antydede, at hendes forsvinden i 1838 varede nøjagtigt, så længe det ville tage en kvinde at afslutte en graviditet i hemmelighed og vende tilbage uopdaget), og selvom forbindelsen i sidste ende ikke var underbygget, var Mary i tankerne på New Yorkere, da de i 1845 officielt kriminaliserede proceduren.
Poes historie blev betragtet som en kedelig opfølgning af "Mordene i Rue Morgue, " men han formåede at indarbejde Loss 'historie ind i sin fortælling. Hans Marie Rogêt havde faktisk holdt selskab med en "skarp skibsofficer", som meget vel måske har dræbt hende, men på hvilke måder vi ikke er sikre - myrdede han hende direkte eller førte hende ind i en "dødelig ulykke", en plan af " fortielse”?
Officielt forbliver Mary Rogers død uopløst. Poes beretning er fortsat den mest læst, og hans antydning til abort (gjort endnu tydeligere i en genoptrykning af historien fra 1845, skønt ordet ”abort” aldrig vises) har for de fleste lukket sagen. De, der leder efter Poe for at sætte Mary Rogers-sagen til hvile, overlades stadig til deres egne enheder. I et brev til en ven skrev Poe: "Intet blev udeladt i Marie Rogêt, men hvad jeg udeladte mig selv - alt dette er mystifikation."
Kilder:
Poe, Edgar Allan, “Mystery of Marie Rogêt”; “The Mary Rogers Mystery Explained”, New-York Daily Tribune, 18. november 1842; “Sagen om Mary C. Rogers”, The New Yorker ; 14. august 1841; Stashower, Daniel, The Beautiful Cigar Girl ( PenguinBooks, 2006); Srebnick, Amy Gilman, Mary Rogers mystiske død: Sex og kultur i det nittende århundrede New York (Oxford University Press, 1995); Meyers, Jeffrey, Edgar Allan Poe: His Life and Legacy (Cooper Square Press, 1992)
