Sprog rundt om i verden er ved at dø og dø hurtigt. I dag er International Mother Language Day, startet af UNESCO for at fremme verdens sproglige mangfoldighed.
Relateret indhold
- Den utrolige sproglige mangfoldighed i Tibet forsvinder
- Opfindelse af et ordforråd for at hjælpe inuitere med at tale om klimaændringer
- Menneskerettigheden til at tale det sprog, du vil, er værd at fejre
De grimmeste forudsigelser har 90 procent af verdens sprog, der dør ud i slutningen af dette århundrede. Selvom dette muligvis ikke synes vigtigt i den daglige liv for en engelsktalende uden personlige bånd til den kultur, hvori de tales, er sprogtab vigtigt. Her er hvad vi alle mister:
1. Vi mister "Udtrykket af en unik vision om, hvad det betyder at være menneske"
Det var det, akademikeren David Crystal fortalte Paroma Basu til National Geographic i 2009. Basu skrev om Indien, et land med hundreder af sprog, mindst syv større sprogfamilier og hurtigt sprogtab.
Virkningerne af dette sprogstab kunne være "kulturelt ødelæggende", skrev Basu. ”Hvert sprog er en nøgle, der kan låse lokal viden om medicinske hemmeligheder, økologisk visdom, vejr- og klimamønstre, åndelige holdninger og kunstneriske og mytologiske historier.”
Sprog er naturligvis steget og faldet fremtrædende gennem historien, skrev hun. Hvad der gør dette anderledes i Indien såvel som i hele verden er den hastighed, hvorpå det sker, og antallet af sprog, der forsvinder.
2. Vi mister hukommelsen af planetens mange historier og kulturer.
Det officielle sprog i Grønland, skrev Kate Yoder til Grist, er fascinerende og unikt. Det er "sammensat af ekstremt lange ord, der kan tilpasses til enhver lejlighed, " skriver hun. Og der er lige så mange af disse ord, som der er sætninger på engelsk, fortalte en sprogforsker, der er specialiseret i grønlandsk. Nogle af disse, ligesom ord for forskellige slags vind, forsvinder, før lingvister får mulighed for at udforske dem. Og at forsvinden har bredere følger for forståelsen af, hvordan mennesker behandler sprog, fortalte sprogforsker Lenore Grenoble til Yoder. ”Der er meget, vi ikke ved, hvordan det fungerer, eller hvordan sindet fungerer, når det gør det, ” sagde hun.
Yoders artikel omhandlede effekten af klimaændringer på sprogtab. Sammenfattende: det fremskynder sprogtab, når folk vandrer til en mere central, "sikker" jord, når deres eget land trues af intens storm, stigning i havniveau, tørke og andre ting forårsaget af klimaændringer. ”Når folk bosætter sig på et nyt sted, begynder de et nyt liv, komplet med nye omgivelser, nye traditioner og, ja, et nyt sprog, ” skrev hun.
3. Vi mister nogle af de bedste lokale ressourcer til bekæmpelse af miljøtrusler
Som Nancy Rivenburgh skrev til den internationale sammenslutning af konferencetolkere, er det, der sker med nutidens sprogtab, helt anderledes end alt, hvad der skete før. Tidligere sprog forsvandt og blev født på ny, skriver hun, men "de gjorde det i en tilstand, som sprogfolk kalder 'sproglig ligevægt.' I de sidste 500 år er imidlertid ligevægten, der kendetegnet meget af menneskets historie, nu væk. Og verdens dominerende sprog - eller hvad der ofte kaldes 'metropolitiske' sprog - udvides nu alle hurtigt på bekostning af 'perifere' oprindelige sprog. Disse perifere sprog erstattes ikke. ”
Det betyder, at ud af de omkring 7000 sprog, som de fleste velrenommerede kilder estimerer, tales globalt, er det kun de 100 bedste, der tales bredt. Og det er ikke kun vores forståelse af det menneskelige sind, der er forringet, skriver hun. Mange steder er oprindelige sprog og deres talere rige informationskilder om verden omkring dem og planterne og dyrene i det område, hvor de bor. I en tid med masseudryddelse er denne viden især dyrebar.
”Medicinsk videnskab mister potentielle kurer, ” skriver hun. ”Ressourceplanlæggere og nationale regeringer mister akkumuleret visdom med hensyn til forvaltning af hav- og landressourcer i skrøbelige økosystemer.”
4. Nogle mennesker mister deres modersmål.
Den virkelige tragedie af alt dette kan måske bare være alle de mennesker, der finder sig ikke i stand til at tale deres første sprog, det sprog, de lærte, hvordan man beskriver verden i. Nogle befinder sig i den uundgåelige position at være en af de få (eller de kun) talere på deres modersmål. Og nogle, som mange af Canadas oprindelige folk, finder deres sprog i alvorlig fare som resultat af en kampagne fra regeringen for at udrydde deres kulturer.
Dette tab er noget ud over alle de andre tab, fortalte sprogforsker John Lipski til Lisa Duchene for Penn State News: "Forestil dig at blive fortalt, at du ikke kan bruge dit sprog, og du vil se, hvad det udefinerbare 'mere' er, " sagde han.
Hvad kan du gøre ved alt dette? Uddann dig selv til at begynde med. Smithsonians årlige Mother Tongue Film Festival finder sted hver februar i Washington, DC, og projekter som National Geographic 'Enduring Voices' er et fantastisk sted at lære om truede sprog og deres mange talere, og UNESCOs egen hjemmeside er en anden ressource. Der er stadig håb for nogle af disse sprog, hvis vi er opmærksomme.
