Selvom Don Quixote ikke var den første store roman (den ære hører til Fortællingen om Genji, skrevet af en dame, der ventede på 1100-tallet ved den japanske domstol), var den første til at gøre noget vigtigt: fange en ny verden på tryk.
Denne verden var begyndt, da Johannes Gutenberg forbedrede kinesiske trykteknikker og kombinerede dem med papir, selv en opfindelse, der var ankommet fra Kina via Mellemøsten og det arabisk besatte Spanien. (Vi tæller stadig papir i rækker fra det arabiske rizma .)
Disse to opfindelser, samlet igen i Nordeuropa, stødte på en stigende købmandsklasse og alfabetet, der gjorde tryk med bevægelig type meget mere effektiv end i Kina. Billigere litteratur førte til stigende læsefærdighed, hvilket igen øgede efterspørgslen efter tryksager med at starte en dydig cyklus, der varede indtil i dag.
Don Quixote var en tidlig modtager. Denne irreverente historie om en aristokrat, der læser for mange ridderlige romanser, var perfekt til en bredere læserskare. Efter en første trykning i 1605 blev der produceret nye udgaver over Castilla og Aragon, hvilket resulterede i 13.500 tilgængelige eksemplarer i de første 10 år. Don Quixote blev også populær i udlandet med udgaver i fjerntliggende Bruxelles, Milano og Hamborg. Mest markant var en engelsk oversættelse, som Shakespeare kunne lide så meget, at han skrev et teaterstykke, Cardenio (tilsyneladende medforfatter af John Fletcher, og siden mistet), baseret på en af romanens interpolerede fortællinger. Folk begyndte at klæde sig som Don Quixote og hans dårlige tjener, Sancho Panza, fiktion spildt over i den virkelige verden.
De nye teknologier kom med betydelige bivirkninger. Så populær var romanen, at en anonym forfatter besluttede at skrive en efterfølger. Cervantes, der mente, at han ejede den berømte karakter, han havde skabt, var forfærdet. Han var afhængig af romanen for at løse sine evigvarende økonomiske problemer (han var blevet beskyldt for at svindle staten, mens han arbejdede som skatteopkrever for at skaffe midler til den spanske Armada og satte fængsel). Med få juridiske midler til rådighed, indså Cervantes, at han måtte kæmpe ild med ild og skrive sin egen efterfølger. I den fik han Don Quixote til at besejre et ude af træk fra den uautoriserede rivalversion - Quixotes falske dobbelt - der viste, hvem der virkelig var ansvarlig for historien.
Titelsiden på den første udgave af Don Quixote (billede med tilladelse fra Wikimedia Commons) Oplevelsen lærte Cervantes en lektion: Papir og tryk kunne hjælpe ham med at finde nye læsere både hjemme og i udlandet, men disse samme teknologier gjorde det lettere for andre at sælge piratkopierede udgaver. (Cervantes har måske ikke kaldt dem pirater, fordi han vidste om virkelige: Han var blevet fanget af nordafrikanske pirater efter at have deltaget i den historiske kamp ved Lepanto og tilbragte fire år i fangenskab i Algeriet og ventede på, at hans familie skulle komme med løsepenge.)
Til sidst indså Cervantes, at historiens største skurk ikke var copycats eller pirater; det var printere, der ikke var interesseret i originalitet, ejerskab eller kunstnerisk integritet - kun salg. Da han først havde identificeret fjenden, brugte Cervantes sit stærkeste våben, hans karakter Don Quixote, og sendte ham mod slutningen af den samme efterfølger direkte ind i et trykkeri.
Der undrer Don Quixote sig over den sofistikerede arbejdsdeling - en af de første industrielle processer inden for masseproduktion - men han finder også, at printere systematisk snyder forfattere og oversættere. Når han støder på den uautoriserede version af sit eget liv, der bliver trykt foran hans øjne, forlader han trykkeriet i en huff.
Cervantes bredside mod printere bragte dem ikke ned, og det var heller ikke meningen, fordi Cervantes vidste, hvor meget han var afhængig af dem. Men han ville heller ikke løve dem. Hans kompromis var at bruge hans store roman til at tage målene for den trykte tidsalder.
Denne tidsalder er ved at afslutte nu, da vores egen digitale revolution ændrer, hvordan litteratur læses, distribueres og skrives. Papir og udskrivning erstattes med skærme og servere. Elektroniske tekster er ikke naturligt opdelt i diskrete sider, hvilket er grunden til, at vi ruller igen, som vores forbeartere gjorde før opfindelsen af bogen. Vi er også knyttet til tabletter, et format, der tager os helt tilbage til de mesopotamiske lertabletter, som de første store mesterværker blev skrevet for 4.000 år siden. Hvad er virkningen af disse nye teknologier, der kombinerer gammelt og nyt?
Vi kunne gøre det værre end at spørge Cervantes. Han ville ikke blive overrasket over, at teknologierne, der erstatter papir og tryk, gør det uendeligt lettere at nå ud til globale målgrupper, og heller ikke at udvidelse af læserskaber ændrer den slags litteratur, der skrives, fra romaner, der eksplicit er rettet mod et globalt læserskare til stadig mere specialiserede undergenre af romantik skrevet og offentliggjort på Amazon og lignende platforme.
Cervantes vil heller ikke blive overrasket over den pris, vi skal betale for disse tjenester. Internet piratkopiering er udbredt, fordi love og håndhævelsesmekanismer endnu ikke har indfanget de nye teknologier; på det mørke net vil de sandsynligvis aldrig gøre det. Uautoriserede opfølgere er nu så udbredte, at vi har et nyt ord til dem: fan-fiction. Vigtigst er, at ejerskabet af vores nye maskiner er endnu mere koncentreret i dag, end det var på Cervantes 'tid.
Hvis Cervantes skrev en moderne version af Don Quixote, ville han ikke engang have behov for at ændre den berømte scene, hvor hans ridder kæmper mod vindmøller (som det skal bemærkes, sommetider blev brugt til at drive papirfabrikker). En ny Don Quixote kunne i stedet kæmpe for vinddrevne serverfarme, der er vært for websteder. Han blev slået ned af knivene og stod op og kiggede efter den rigtige skyldige. I stedet for at komme ind i en trykkeri, ville han besøge virksomhedens hovedkvarter i Mountain View eller Cupertino og kanalisere den frustration, vi føler over, afhængigt af de teknologier, der ligger til grund for vores skrive- og kommunikationsmetoder.
Dette var grunden til, at Don Quixote, den vildfarne ridder, blev en moderne helt i første omgang: Han udførte vores hjælpeløshed i lyset af nye maskiner, heroisk kæmpede vindmøller, printere og det nye medielandskab, der også var grunden til hans succes . Hvad kunne være mere quixotisk end det?
