Shane og Jessica Steeves ser forladte bygninger som fotoops. I det sidste årti har det Plano-baserede par rejst motorveje og veje i Texas i et forsøg på at fange så mange af statens forladte hospitaler, hoteller, skoler, kirker og fabrikker, før de forsvinder. I årenes løb har de fotograferet nok forladte steder til at oprette et websted og nu endda udfylde siderne i en bog. Forladte Nord-Texas, der skal frigives den 29. april, indeholder markante billeder af bygninger i forskellige forfaldsstater, fra storby Dallas til den lille by Mineral Wells.
”Det har altid forbløffet os, hvordan disse spektakulære egenskaber bare kan sidde åbent i almindelig udsigt, mens alle andre vælger at afvise dem, ” skriver parret i bogens introduktion. ”De fleste mennesker ser bare ikke skønheden i dem som vi gør. En af vores foretrukne ting at være vidne til er at naturen kræver en placering tilbage. ”
Smithsonian.com talte med parret for at finde ud af mere om det hotel med depression-æra, der oprindeligt fik deres interesse, den pludselige popularitet ved at fange forladte steder på sociale medier, og hvordan de forbliver i sikkerhed, når man sætter fod i det ukendte.
Hvad gjorde dig interesseret i at udforske forladte steder i Nord-Texas?
Shane: Vi stødte på et billede, som [professionel fotograf] Noel Kerns tog af Baker Hotel [i Mineral Wells] tilbage i 2008. Et par uger efter at have set billedet talte nogle af vores venner om at gå til det [langlukke] hotel og tjekke det ud for sig selv, så Jessica og jeg tagget med. Vi endte med at komme ind på hotellet, og vi tilbragte en god fem eller seks timer på at udforske det. Det skabte virkelig en besættelse for os.
Forfattere Shane og Jessica Steeves (Genoptrykt fra Abandoned North Texas af Shane og Jessica Steeves (Fonthill Media 2019)) Hvad var det især ved Baker Hotel, der fik din opmærksomhed?
Shane: Det var bare den rene størrelse og æstetik. Det er en meget smuk bygning med gammel arkitektur [tilbage til 1929]. Det er massivt, og det har et uhyggeligt look.
Jessica: Og det skal også være et af de mest hjemsøgte steder i Texas.
Shane: Det er her hendes oplevelse er anderledes end min. Hun har haft nogle virkelig underlige oplevelser og er temmelig positiv, at vi har løbet ind i spøgelser på nogle få pletter, men jeg tror ikke på spøgelser. Jeg synes, de er bare underlige lyde fra bygningen.
Jessica: En dames stemme er ikke en underlig lyd. Jeg hørte det klart som dag i lobbyen på Baker Hotel. Shane stod lige ved siden af mig, og han siger, at han ikke hørte noget.
Hvad er nogle af de mere overraskende ting, du er sket med inden i disse forladte bygninger?
Shane: Vi har gjort dette i over et årti på dette tidspunkt, og vi har haft en masse forskellige oplevelser. Vi har været i en række forskellige hoteller og teatre, der stadig har en masse artefakter tilbage inde. Vi har været i et par teatre, hvor de stadig har de gamle filmceller og projektorer, og gamle hoteller, hvor de stadig har alle møbler og lobbyer fyldt med pjecer. Vi har været i biblioteker, der er fuldt ud fyldt med bøger, lydbånd, filmruller - nævne det, alt hvad et typisk bibliotek ville have.
Jessica: Også med skoler, når de til tider lukker nogle gange hver eneste ting tilbage. Alle bøger og skriveborde, skulle du tro, at nogen et sted kunne bruge dem, fordi de er i god form, men i stedet sidder de bare der og visner væk.
I tiden siden du har udforsket disse bygninger, blev nogen af dem renoverede?
Shane: Desværre går de fleste den anden vej og fortsætter med at forringes og blive vandaliseret, brændt ned eller skrotet.
Jessica: Et sted, der blev omlagt, er Dallas High School, der blev omdannet til lofts og lejligheder.
Hvordan bestemmer du, hvilke placeringer du vil udforske?
Shane: Helt ærligt, det er slags prøve og fejl hos os. Vi har normalt en lang liste over placeringer, som vi vil tjekke ud.
Jessica: Det er faktisk, hvad vi laver lige nu. Vi er i Port Arthur og besøgte en lukket vandpark ved navn Paradise. Vi arbejder i øjeblikket på en bog om forladte steder i det sydlige Texas. Vi besøgte det i går aftes, og sheriffen kom op og spurgte os, hvad vi gjorde. Han bad os om at vende tilbage om morgenen, når det er dagtimerne, så det er mere sikkert.
Shane: Vi fotograferede resterne af det. Den blev ødelagt af orkanen Harvey, og der var stadig en hel del af parken der, den er lige begravet i sand. Vi forstår, at når som helst der er politi, går vi ud og hilser dem. Vi prøver at være samarbejdsvillige og får dem ikke til at komme ind i bygningen for at prøve at finde os. Vi holder os ude af problemer, og mange gange indser de, at vi bare er der for at tage fotos og intet andet.
I over et årti har Shane og Jessica Steeves delt en besættelse for at søge og udforske de historiske og forladte placeringer, der er strødd omkring den enorme delstat Texas. Hvad der startede som en sidehobby udviklede sig hurtigt til en lidenskab for fotografering, arkitektur og historie. De to forventede aldrig, at det ville overtage deres liv fuldstændigt.
KøbeHvad er nogle af de forholdsregler, du tager for at sikre din sikkerhed?
Shane: Jeg går som regel hurtigt gennem bygningen, før min kone kommer ind for at sikre sig, at der ikke er squatters inde. Og vi tager åndedrætsmasker med os, hvis et sted er mugent og har asbest.
Jessica: Mange af de steder, vi faktisk ikke kan komme ind på. I går var vi i Dallas centrum, og vi forsøgte at komme ind i Pilgrim's Pride-bygningen, som var et gammelt kyllingsforarbejdningsanlæg, men der var en masse [mennesker] hængende derude, og vi følte os bare ikke sikre.
Hvorfor tror du, at fascinationen af de forladte bygninger er vokset i de senere år?
Shane: Det er latterligt, hvor meget dette er blevet en ting. Da vi først begyndte at gøre dette, så alle på os, som om vi var idioter, og de forstod det ikke. Nu, to eller tre år senere, siger de samme mennesker, der spurgte os, om, at det, vi laver, er virkelig sejt, og de spørger, om vi kan tage dem med os næste gang vi udforsker et sted. Især i de sidste fem eller seks år blomstres det virkelig til en trendy ting. Jeg ser mennesker overalt på Instagram og Facebook gør det. Og vi støder konstant på mennesker nu, mens vi før aldrig ville støde på nogen inde i bygningerne.
Hvad håber du, at folk tager væk fra at læse din bog og se dine billeder?
Jessica: Vi ser den indre skønhed og historiske værdi af disse strukturer. Vores fotografering giver os en chance for at lade folk se forladte bygninger i et andet lys. Mange mennesker vælger at ignorere størstedelen af disse forfaldne placeringer, som de kan passere på daglig basis.
Shane: Vi nyder udfordringen med at tage noget, der muligvis ikke nødvendigvis er smukt og omdanne det til et interessant billede.
