Sakhidad Afghan var 19 år, da han begyndte at arbejde som tolk for det amerikanske militær i Afghanistan, i 2009. Hans far var syg, og han ønskede at hjælpe med at støtte deres udvidede familie på 18 år. I sit første år så han kamp med marinesoldaterne i Slaget ved Marjah, men han forblev tolk indtil efteråret 2014, hvor amerikanske tropper trak sig ned og hans job forsvandt. På det tidspunkt havde han modtaget en anonym dødstrussel over telefonen, så han havde ansøgt om et specielt visum for at bo i USA. Han havde været i applikationspipelinjen i tre år, da han i marts 2015 gik for at se på et nyt tolkjob i Helmand.
Relaterede læser
Tvunget Street Kid
KøbeDage senere fik en af hans brødre et telefonopkald fra en fætter og bad ham komme og se på et billede, der var blevet sendt på Facebook. Billedet var af Sakhidad; han var blevet tortureret og dræbt og forladt ved siden af vejen. Han var 24 år. Et brev med Taliban-flaget blev fyldt i en bukselomme. Det advarede om, at tre af hans brødre, der også arbejdede for koalitionsstyrker, var i det samme.
Sakhidad Afghaners død afspejler en overset arv fra USAs længste og igangværende krig: truslen mod afghanere, der tjente den amerikanske mission her. I 2014 anslog International Refugee Assistance Project, en nonprofit med base i New York City, at en afghansk tolk blev dræbt hver 36 time.
Visumet, som Sakhidad Afghan ventede på, var beregnet som en redningslinje for tolke, der er truet. Kongressen godkendte programmet Special Immigrant Visa (SIV) i 2009, og ca. 9.200 afghanere har modtaget en SIV sammen med 17.000 af deres forsørgere. Men antallet af visa er hænget bag efterspørgslen, ligesom det tempo, som statsministeriet tildelte dem. Ifølge loven antages en ansøgning at blive behandlet inden for ni måneder; det tager ofte år. Og nu, medmindre Kongressen forlænger programmet, vil den tæt på ansøgere i slutningen af dette år. Det anslås, at 10.000 tolke kan blive sårbare - et udsyn, som den amerikanske øverstbefalende i Afghanistan, general John W. Nicholson, advarede om, kunne "styrke vores fjenders propaganda."
Ewaz minder om sin dræbte kollega og ven Sakhidad afghanske. (Erin Trieb) 
Zakir tjente i tre år, men blev fyret af grunde, som han siger, at ingen har forklaret. Han er blevet nægtet et amerikansk visum seks gange. (Erin Trieb) 
Nedskåret i 2012 bor Haidari i en separat provins fra sin familie for deres sikkerhed, mens han afventer et visum. (Erin Trieb) 
Fardin sporer stadig dokumenter, der er nødvendige for at anvende. (Erin Trieb) De Forenede Stater har en historie med at ændre indvandringslovgivningen til at indtage udlændinge, der hjalp deres oversøiske mål og kom til sorg for det - et par tusinde nationalistiske kinesere efter 1949 kommunistisk overtagelse af Kina, 40.000 antikommunistiske ungarere efter det mislykkede oprør mod sovjet dominans i 1956, ca. 130.000 sydvietnamesere i den umiddelbare efterslæb af Vietnamkrigen i 1975. Et SIV-program for irakiske tolke, der blev lukket for ansøgere i 2014, har leveret ca. 17.300 visa.
Men Kongressen har været uvillig til i år at fornye eller udvide det afghanske program af forskellige årsager. Lovgivere har taget problemer med de potentielle omkostninger (anslået $ 446 millioner over ti år for at tilføje 4.000 visa). De har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor der endnu ikke var udstedt så mange visa. Nogle har registreret bekymring over antallet af indvandrere, der kommer til USA og hævdet, at en terrorist, der udgør sig som tolk, kunne glide ind i landet.
Tidligere soldater, der var afhængige af tolke, siger, at militæret allerede screenede disse mænd, og at de bestod den mest basale test - de blev betroet livet for amerikanske tropper og til tider risikerede deres egne. Derudover er SIV-prøvningsprocessen streng og medfører ikke mindre end 14 trin. Dokumentation af service er påkrævet. Det samme gælder en modundersøgelseseksamen, der kan omfatte en polygraf. Og det er beviset for, at en ansøger er truet. Tilhængere af SIV-programmet hævder, at nogle af kravene er praktisk talt umulige for nogle tolke. De har ikke været i stand til at indsamle referencer fra længe-afviste vejledere eller fra nedlagte kontrahenter. De har flunkeret en SIV-polygrafeksamen til trods for at have bestået tidligere polygrafer - et problem, der taler for skylden på eksamen, som ikke altid er pålidelig.
Et særligt grovt krav er behovet for at dokumentere fare. Dette har inspireret en ny litterær genre kaldet Taliban-trusselbrevet, der advarer en modtager om alvorlig skade for at have hjulpet fjenden. Advokater siger, at truslerne er virkelige - leveret på telefonen eller personligt - men at brevene muligvis kan sammenføjes til SIV-applikationen. Afghanske myndigheder fastlagde helt sikkert, at brevet, der blev fundet på Sakhidad Afghan's lig, var den rigtige ting. Men Taliban-talsmanden Zabihullah Mujahid sagde i en nylig telefoninterview med Smithsonian, at Taliban normalt ikke sender advarselsbrev. Han sagde også, at tolke er "nationale forrædere."
Sakhidad Afghan blev dræbt, mens han ledte efter et nyt tolkjob. (Erin Trieb) 
Mashal siger, at Taliban skød på et hus, hvor hans familie opholder sig. (Erin Trieb) 
Låsen på porten til hvor Mashals familie bor (Erin Trieb) 
Mashal holder et øjebliksbillede med en amerikansk soldat. (Erin Trieb) 
Brev, der angiveligt formidler trusler fra Taliban, er en standard del af tolkenes ansøgninger om amerikanske visa. (Erin Trieb) 
Visarelaterede dokumenter (Erin Trieb) 
Wahdat, der tjente fire år som en amerikansk tolk, beholdt en kuffert med militær tøj, inklusive en flag-emblazoned hat. (Erin Trieb) 
Omid ønsker, at han stadig havde de penge, han brugte på sit bryllup og mislykkedes visumansøgning, så han kunne smugle sin familie ud af Afghanistan. (Erin Trieb) 
Visusafvisningsbreve (Erin Trieb) 
Nægtet et visum fejrede Mohammed en nevø fødselsdag. (Erin Trieb) 
Men Mohammed har mistet kontakten med Facebook-venner i USA. (Erin Trieb) Afghanske tolkers skæbne efterlod problemer Erin Trieb, en amerikansk fotojournalist, der dækkede amerikanske infanterienheder i Afghanistan fra 2009 til 2011. På en rejse til Kabul sidste år mødte Trieb en mand ved navn Mashal, der havde været tolk i ni år og ventede nu på at se, om han ville blive godkendt til en SIV. ”Han sagde, at han ikke ville bo sammen med sin familie, sin kone og tre døtre af deres egen sikkerhed, ” siger hun. ”Han trak sine døtre ud af skolen af samme grund.”
Trieb opsøgte andre tidligere tolke for at fange det ængstelige skyggeland, de bor. De bad om, at hun kun henviser til dem med delvise navne, og at hendes fotografier ikke afslører for meget af deres ansigter. ”Deres tjeneste i det amerikanske militær er denne store hemmelighed i deres liv, ” siger hun. ”De kan ikke fortælle deres venner, de kan ikke fortælle deres slægtninge, de snakker ikke engang om det med hinanden. De kigger altid over deres skuldre. ”
Med hensyn til brødrene til Sakhidad Afghan, som var truet af Taliban, flygtede to fra landet og bor nu i Indonesien. Den tredje er forblevet. Han kører en lastbil. Hans mor siger, at han nu er familiens forsørger.
(Optagelser: Erin Trieb. Videoredigering: Nicole Boliaux)
Abonner på Smithsonian magasin nu for kun $ 12
Denne artikel er et udvalg fra novemberudgaven af Smithsonian magasinet
Købe
