Hvis du kommer fra Midtvesten eller det østlige havbræt i USA, er andesaus sandsynligvis et orange gelélignende stof - svarende til sød-sur-sauce, men med en frugtere smag - der leveres i pakker med din kinesiske takeaway. Det bruges typisk til at dyppe sprøde nudler, ægruller og andre stegt mad. For de fleste New Englanders er andesaus en brunlig, sød og chunky sauce serveret på bordet på kinesiske restauranter. Og hvis du kommer fra et sted som San Diego eller en hjemmehørende i San Francisco Bay Area, er chancerne for, at du aldrig engang har hørt navnet.
Relateret indhold
- En kort historie om general Tsos kylling
- Chop Suey: En amerikansk klassiker
- Hvorfor tog jødiske samfund kinesisk mad?
Argumentet om, hvad der udgør andesaus, løber dybt. På deres websted Grammarphobia.com debatterer forfatterne Patricia T. O'Connor og Stewart Kellerman myter og afslører sandheder om engelsk grammatik, etymologi og brug. De mener, at brugen af navnet 'duck sauce' til disse pakker med orange-farvet gelé er et amerikansk hjernebarn sammen med selve sauce.
En Google-søgning efter 'duck sauce' viser Wikipedia-brugere, der ønsker at kombinere webstedets 'duck sauce' post med 'plum sauce.' Nogle siger, at de er en og samme, eller i det mindste, at blommesaus er grundlaget for andesaus, som også indeholder abrikoser (og undertiden ferskner). Andre beder om at være forskellige. På foodie-opslagstavler kan du støde på tidligere Bostonians, der beklager eksistensen af disse orange-fyldte pakker, og vestkysten-transplantationer, der febrilsk søger efter en passende erstatning for den sauce, de engang havde hjemme.
Hvor navnet på "duck sauce" stammer fra er noget grumt, selvom O'Connor og Kellerman tro, at det oprindeligt blev serveret med duck. I modsætning til chow mein eller General Tso's Chicken, har amerikanske opfindelser, der ikke har plads på en traditionel kinesisk madmenu, Peking-and - en sprød flået, ristet and, aromatiseret med urter, været en fast bestand i Kina i hundreder af år og normalt (dog ikke altid ) leveres med en sauce lavet af hvetemel og sojabønner til dypning. Da sojabønner ikke er hjemmehørende i USA, er der en teori blandt nogle mennesker, at når kinesiske indvandrere først etablerede restauranter, der var målrettet mod amerikanske ganer, skabte de en sødere, venligere erstatning ved hjælp af abrikoser (eller i New Englands tilfælde, æblesauce og melasse) og af åbenlyse grunde kaldte det duck sauce.
For at forstå regionalismen i andesaus generelt hjælper det med at se på et større billede: Amerikansk kinesisk køkken. ”Der er adskilte østkyst og vestkyst Peking Andeboller, så hvorfor ikke ænderovs?” Siger David R. Chan, en tredjegenerations amerikaner og LA, der er spist på mere end 6.600 kinesiske restauranter - de fleste af dem i USA —Som han har været kronisk på Chandavkl's Blog siden 2009.
Chow mein er en anden ret, der varierer mellem kyster. Disse forskelle har sandsynligvis at gøre med både kinesisk indvandringsmønster såvel som Amerikas forskellige regionale kulinariske præferencer. Landets første kinesiske restauranter var begrænset til de områder, hvor kinesiske immigranter bosatte sig (eller blev tvunget til at bosætte sig), nemlig den amerikanske vestkyst og urbane 'Chinatowns' landsdækkende og var for det meste kantonesisk. I 1960'erne løftede USA næsten et århundrede restriktiv indvandringspolitik, hvilket gjorde det muligt for et hidtil uset antal kinesiske emigranter fra regioner som Szechuan og Hunan at flytte til Amerika. Sammen med dem bragte de deres egne markante smag og opskrifter.
Men alligevel, hvorfor er ikke "duck sauce" af nogen slags en vestkyst-ting? Chan siger, at han har set andepakker i Californien, men temmelig sjældent. ”Faktisk så jeg i gamle dage ikke pakkerne [omkring LA-området], ” siger Chan. ”Det ser ud til at være en nyere udvikling nu, dog stadig ikke så almindelig.” Da jeg oprindeligt sendte ham en e-mail om ducksaus, troede Chan instinktivt, at jeg talte om det rødlige marmelade-udseende krydderi, der kommer sammen med Peking Duck i mange kantonesiske restauranter. Når alt kommer til alt er det den sauce, der følger med ænder. Selvom det i de fleste tilfælde er hoisinsovs, lavet af sojasovs, chili og hvidløg, er det måske simpelthen underforstået, at "duck sauce" -navnet.
Måske har "duck sauce" som et udtryk aldrig gjort det vest, fordi de vigtigste leverandører af andesauspakker - virksomheder som WY Industries og Yi Pin Food Products - er baseret i New Jersey og New York-området. Disse virksomheder blev også dannet i 1970'erne og 80'erne, da vestkystens gane for kinesisk mad allerede var veletableret. En artikel i New York Times fra den 12. oktober 1981 fortæller om New-York-baserede Saucy Susan Products, leverandør af en populær andesaus fremstillet med abrikos og ferskner, og dens ønske om at udnytte et større marked. Ifølge stykket har “[Saucy Susan Products] vervet et af de store navne i agenturbranchen, Levine, Huntley, Schmidt, Plapler & Beaver (de kommer ikke meget større) for at hjælpe den med at introducere sine saucer i Vesten Kyst som en del af en tre-årig plan for at blive national. ”Synes som Saucy Susans drømme kom aldrig rigtig ud i livet.
I sidste ende ved vi måske aldrig, hvor udtrykket 'andesaus' kommer fra, eller hvorfor en persons pakke med gelélignende sauce er en andens blommefarvet chutney. Men for fans af enhver form for duck sauce, kan det være det værd at begynde at strømpe din egen.
