https://frosthead.com

Annoteret kosmisk opkaldsprimer

The Cosmic Call var en radiomeddelelse sendt fra en 70 meter radiosender i Evpatoria, Ukraine, til fire stjerner i 1999 og fem stjerner mere i 2003. Den havde en række elementer: en primer, der forklarer de grundlæggende aspekter af menneskelig matematik, videnskab, og biologi, efterfulgt af digitaliserede tegninger, tekster, videoer og sange. Denne webside diskuterer kun primeren.

Denne annotation af primeren er baseret på forklarende dokumenter skrevet af Dutil og Dumas, med en smule konsolidering og oprydning af Michael Chorost. En kort historie om meddelelsens oprettelse blev skrevet af Chorost her. En dybdegående diskussion af primeren er her.

Der er 23 sider i primeren. Hver side består af en boks 127 pixels på en side med en en-pixel kant rundt om. De øverste venstre og højre hjørner på hver side giver sit sidetal binært, f.eks. 00001 er side 1, 00010 er side 2, 00011 er side 3 osv. Midtsymbolet øverst repræsenterer sidens emne.

Symbolerne er designet til at være modstandsdygtige over for signalnedbrydning. En enkelt vippet bit kan gøre en 8 til en 0 eller en 1 til en 7. De er også designet til at være svære at forveksle med hinanden, selvom de er ødelagte af støj. Desuden er ingen af ​​symbolerne roterede eller spejlede billeder af andre, så beskeden vil stadig være intakt, selvom modtagerne konstruerer den på hovedet eller i spejlet-omvendt.

Meddelelsen blev sendt til følgende stjerner.

The Cosmic Call 1999 Target Stars

NavnBetegnelse HDConstellationSpektraltypeAfstandDato sendtAnkomstdatoPlaneter?
16 CygHD 186408CygnusG2V70.524. maj 1999November 2069Binært stjernesystem. 16 Cygni B har 1 gasgigant, hvis bane delvist er i den beboelige zone (HZ).
15 SgeHD 190406SagittaG1V57.630. juni 1999Februar 2057
HD 178428SagittaG5V68, 330. juni 1999Oktober 2067
Gl 777HD 190360CygnusG6IV +51, 81. juli 1999April 20512 planeter, heller ikke i HZ
Kilder: Zaitsev, Alexander og Ignatov, Sergey (1999), Rapport om kosmisk opkald 1999, tabel 1 og 2, og Zaitsev, Alexander (2004), “Overførslen og søgningen efter intelligente signaler i universet, ” Tabel 3. Planetary data er fra Abel Méndez, kurator for kataloget Habitable Exoplanets.

Dutil og Dumas reviderede primeren til et nyt sæt meddelelser, der blev sendt i 2003. Deres mål var at komprimere den for at spare transmissionstid. De fjernede sidedelingerne, reducerede pixelstørrelsen på tallene og fjernede side 14, fordi de mente, det ville være mere forvirrende end nyttigt. Bortset fra det er primeren fra 2003 i det væsentlige den samme som i 1999.

The Cosmic Call 2003 Target Stars

NavnBetegnelse HDConstellationSpektraltypeAfstandDato sendtAnkomstdatoPlaneter?
Hofte 4872CassiopeiaK5V32, 86. juli 2003April 2036
Gl 208HD 245409OrionK737, 16. juli 2003August 2040
55 CncHD 75732KræftG8V40.36. juli 2003Maj 20445 planeter, hvoraf den ene er en gasgigant i HZ.
HD 10307AndromedaG1.5V41, 56. juli 2003September 2044
47 UMaHD 95128Ursa MajorG1V45, 96. juli 2003Maj 2049
Kilder: Kilder til målstjerner i 2003: Zaitsev, Alexander (2004), "Overførslen og søgningen efter intelligente signaler i universet, " Tabel 3. Planetiske data er fra Abel Méndez, kurator for kataloget Habitable Exoplanets.

Side 1. Tal

image001-WR.jpg

Dette definerer de numre, der er brugt i meddelelsen. Den viser numrene 0 til 20, læser på tværs og udelader flere af dem. Hvert tal er angivet i tre former: som en gruppe af prikker, som et binært tal og som et symbol i basis-10-format. Symbolet betyder "lig." Så linjen oversættes til 2 = 2 = 2.

Nedenfor er de primære numre 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47, 53, 59, 61, 67, 71, 73, 79, 83 og 89.

Tallet i bunden er den største kendte prim i 1999: 2 3.021.377 - 1. Dette gives som en ledetråd til vores beregningsevner.

Side 2. Drift

image004-WR.jpg

Denne side definerer symbolerne for tilføjelse, subtraktion, multiplikation og opdeling. Den periodiske notation ... introduceres ved hjælp af fraktioner. Symbolet for "ubestemt" defineres som et divideret med nul. Negative tal introduceres ved at trække 1 fra 0. Symbolet midler "…"

1 + 1 = 2
1 + 2 = 3
3 + 2 = 5
4 + 3 = 7
1 + 0 = 1

1-1 = 0
1-2 = -1
3-2 = 1
4-3 = 1
1-0 = 1

1 * 1 = 1
1 * 2 = 2
3 * 2 = 6
4 * 3 = 12
1 * 0 = 0

1/1 = 1
1/2 = 0, 5
A3 / 2 = 1, 5
1/0 = ubestemt
0/1 = 0
0-1 = -1

1/3 = 0, 3333 ...
4/3 = 1, 3333 ...
1/9 = 0, 1111 ...
2/3 for = 0, 6666 ...
1/11 = 0, 0909 ...

Side 3. Eksponenter

image005-WR.jpg

Denne side demonstrerer eksponenter, som er vigtige for det store antal, der vil komme på senere sider. Det bruger “a b ” -notation i stedet for “a ^ b” eller “a ** b” -notation for at undgå at skulle dække den matematiske forrang for operationer.

1 1 = 1
1 2 = 1
1 3 = 1

2 1 = 2
2 2 = 4
2 3 = 8

3 1 = 3
3 2 = 9
3 3 = 27

4 2 = 16
5 3 = 125

10 1 = 10
10 3 = 1000

10 2 = 100
10 -2 = 0, 01

1, 23 * 10 2 = 123
45 * 10- 2 = 0, 45

8 1/3 = 2
4 1/2 = 2

2 1/2 = 1.4142356 ...

Side 4. Variabler

image006-WR.jpg

Denne side taler om ligninger, korrespondenter og forhør. Den første linje er X X + 2 = 3 X = 1. Det kan læses som ”Hvad er X? X + 2 = 3. X = 1. ” er en variabel. Nederst til højre på siden er en graf med etiketterne til X- og Y-akserne.

?en
?en
?en
?en
?en
?en
?en

a + 2 = 3
a + 4 = 10
a - 5 = 15
a ÷ 2 = 5
a + b = c
a * b = c
a 2 = b

a = 1
a = 6
a = 20
a = 10
a = c - b
a = c ÷ b
a = b 0, 5

?en

b = a 3

Side 5. Geometri

image008-WR.jpg

Geometri er vigtig for at diskutere længde og volumen. Pi præsenteres ved at vise en cirkel og dens radius. Omkreds adskilles fra lydstyrken. De første syv cifre af pi er givet efterfulgt af "..." og de sidste 15 cifre kendt i 1999.

pi = 3.1415927 ... 465698614212904

Dette er en anden ledetråd i vores beregningsmæssige dygtighed (selvom det er muligt at beregne det niende ciffer af pi med Bailey-Borwein-Plouffe-formlen.) Det kan også bruges til at krydskontrollere nummersymbolerne, der er defineret på side 1.

Under dette vises Pythagorean-sætningen.

c2 = a 2 + b2
cxc = axa + bxb

Dette styrker ideen om eksponenter.

Side 6. Elementer

image009-WR.jpg

Denne side introducerer elementerne. Hydrogenatom vises med en proton og elektron sammen med deres respektive masser og ladninger. Protonens masse er givet i forhold til elektronens.

Masseproton = 1836 x masseelektron

Ti elementer er opregnet på denne side ved at vise antallet af protoner og neutroner i deres kerner ved hjælp af symbolet for union.

H = 1p U 0n

Al = 13p U 14n

Han = 2p U 2n

Si = 14p U 14n

C = 6p U 6n

Fe = 26p U 30n

N = 7p U 7n

Na = 11p U 12n

O = 8p U 8n

Cl = 17p U 18n

Side 7. Mass

image010-WR.jpg

Denne side diskuterer masse. Proton-, neutron- og elektronmasserne er angivet i kilogram, hvilket fjerner decimal for at gøre det muligt at få vist flere cifre. Kulstof-12-atomet bruges til at introducere Avogadros nummer 6.0221367x10 23 atomer pr. Mol. Fem andre elementer introduceres til senere brug i diskussionen af ​​temperatur og jordens sammensætning.

S = 16p U 16n

Ag = 47p U 60n

Zn = 30p U 35n

Au = 79p U 117n

Ar = 18p U 22n

U = 92p U 116n

E112 = 112p U 165n

Element 112 gives for at antyde, hvor langt menneskeheden er nået inden for nuklear fysik. (Fra 1999 var element 113 endnu ikke fundet. Element 114 var blevet annonceret, men endnu ikke bekræftet.)

Masse C = 6 x Masseproton + 6 x Massneutron + energi

12 kg = 6022137x10 19 x masse kulstof
Masseproton = 16726237 x 10-34 kg
Masse neutron = 16739286 x 10-34 kg
Masseelektron = 91093897 x 10-38 kg

Side 8. Hydrogenatom

image011-WR.jpg

Denne side giver spektret af brint, der tillader introduktion af symboler for frekvens, bølgelængde, tid og energi. I bunden gives lysets hastighed ved hjælp af forholdet mellem dets frekvens og dets bølgelængde.

l = 1, 87310 x 10-6 m
f = 1, 59881 x 10 14 Hz

l = 6, 56285 x 10-7 m
f = 4, 56802 x 10 14 Hz

l = 1, 21567 x 10-7 m
f = 2, 46607 x 10 15 Hz

Andet = Hz -1 = 1 / Hz
Hastighedsfoton = frekvens * bølgelængde = 299792458 m / s

Side 9. Måleenheder

image012-WR.jpg

Denne side definerer måleenheder. De sidste poster er værdierne h (Plancks konstant) og G (gravitationskonstanten).

Kraft = M x L ​​÷ T 2

1 Newton = 1 kg xm ÷ s 2

Energi = M x L 2 ÷ T 2

1 Joule = 1 kg xm 2 ÷ s 2

Tryk = M ÷ L ÷ T 2

1 Pascal = 1 kg ÷ m ÷ s 2

Effekt = M x L 2 ÷ T 3

1 watt = 1 kg xm 2 ÷ s 3

Hastighed = L ÷ T = m ÷ s
Acceleration = Hastighed ÷ T = L ÷ T 2 = m ÷ s 2

h = 6, 6260755 x 10-34 Js
G = 6, 67259x10 -11 m 3 kg -1 s -2

Side 10. Temperaturer

image013-WR.jpg

De kogende og smeltende temperaturer for nogle elementer er angivet i Kelvins. Linjen under disse værdier indikerer, at disse temperaturer findes for et tryk på 101300 pascaler. Nederst er en graf, der viser frysepunktet og kogepunkterne i vandet.

H

14, 025 K

20, 268 K

C

4100 K

4470 K

S

388, 36 K

717, 75 K

Zn

692, 73 K

1180 K

Ag

1234 K

2436 K

Au

1337, 58 K

3130 K

Tryk = 101300 pascaler

HHO 273K 373K

Side 11. Solsystemet

image014-WR.jpg

Hver planet i vores solsystem er identificeret. Jupiter og solens masser og radier gives for at hjælpe modtagere med at bekræfte vores solsystem som kilde til meddelelsen. Solens temperatur er også angivet. Det er sandsynligt, at modtageren ville være i stand til at måle nogle af disse værdier uafhængigt, så det hjælper med dobbeltkontrolforståelse.

Masse Jupiter = 1.901 x 10 27 kg

Radius Jupiter = 7, 377 x 10 7 m

Massesol = 1.991 x 10 30 kg

Radius Sun = 6, 9595 x 10 8 m

Temperatur sol = 5763 K

Side 12. Jord og måne (del 1)

image015-WR.jpg

Denne side viser massen og radius for Jorden og Månen og afstanden mellem dem. Den sidste linje giver afstanden mellem Jorden og solen. Dette vil yderligere hjælpe med at identificere vores solsystem.

Afstand Jord-Måne = 3844 x 10 5 m
Massemåne = 7, 35 x 10 22 kg
Radius Moon = 1, 74 x 10 6 m
Massejord = 5, 977 x 10 24 kg
Radius Earth = 6.378 x 10 6 m
Afstand Jorden-Sol = 1.4957 x 10 11 m

Side 13. Jord og måne (del 2)

image016-WR.jpg

Denne side viser længden af ​​Jordens dag og år samt varigheden af ​​Månens bane rundt om Jorden. Det giver også aldre på Jorden og Solen.

Tid = 2360591 sekunder [Månebane]

Tid = 31556926 sekunder [Jordår]

Tid = 1 år

Tid = 86163 sekunder [Jordens dag]

Alder Jorden = 4550000000 år

Alderssøn = 4550000000 år

Side 14. Jordskorpe, vand, atmosfære og overfladetyngdekraft

image017-WR.jpg

Denne side identificerer elementerne i Jordens atmosfære, skorpe og oceaner. Det bemærker også dens overfladetyngdekraft og dets højeste og laveste højder (henholdsvis Mount Everest og Mariana-grøften, skønt disse ikke er navngivet i beskeden)

Skorpe

Atmosfære

Ocean

SiOO
AlAlOOO
FeFeOOO
FeO

NN
OO
Ar
COO

HHO
na
cl

Toppen af ​​jorden = 8848 m

Bunden af ​​Ocean = 11000 m

Acceleration = 9, 7978 m / s 2

Side 15. Udvendigt menneskeligt udseende

image018-WR.jpg

Denne side giver en skematisk gengivelse af en mand og en kvinde med en middelværdi af deres højde i meter. Det er tilpasset fra plader, der er knyttet til Pioneer 10 og 11.

Den stiplede linje til venstre er en ballistisk bane, der skal klarlægge, hvilken retning der er nede i et tyngdefelt.

1, 8 m højde

Side 16. Andre oplysninger om mennesker

image019-WR.jpg

Denne side viser de frekvensområder, som mennesker hører og ser. Det giver også vores forventede levetid, vægt og kropstemperatur. Grafen i bunden giver det farveområde, der kan ses på menneskets syn. Det indikerer også, at vi har trikromatisk farvesyn (f.eks. Vores nethinder har receptorer for bølgelængder, som vi ser som blå, grøn og rød).

Mennesker Jorden = Mand U Kvinde = 6000000000

Alder Mand = Alder Kvinde = 70 år

Massehane = Hunnmasse = 80 kg

Temperatur hann = temperatur hun = 311 K

Audition: 20Hz til 20.000Hz

Visuelt: 295 535 565 x 10-9 m

Side 17. DNA

image020-WR.jpg

Denne side repræsenterer nukleotiderne i DNA. Dobbeltobligationer udelades. Dette afslører, at vi er kulstofbaserede livsformer.

thymin

adenin

cytosin

guanin

Side 18. Celler

image021-WR.jpg

Denne side viser en menneskelig celle med DNA i sin kerne. Det giver information om cellestørrelse og sammensætning og antallet af celler i et menneske.

6XC U 12xH U 6xO
2xO
CU 2xO

Cellestørrelse = 10-5 m
Cellehane = Hunncelle = 10 13 celler

Side 19. Kort over Jorden, venstre halvdel

image022-WR.jpg

Denne side er den venstre del af et kort, der repræsenterer Jordens oceaner og kontinenter.

Fuller-projektionen er valgt som en måde at ikke centrere kortet på noget specifikt sted. Symboler defineret på side 14 bruges til kontinenter og oceaner.

Side 20. Kort over Jorden, højre halvdel

image023-WR.jpg

Denne side er den rigtige del af et kort, der repræsenterer Jordens oceaner og kontinenter.

Side 21. Apparatet, der blev brugt til at sende beskeden

image024-WR.jpg

Denne side giver information om den radiosender, der bruges til at sende meddelelsen og selve meddelelsen. Meddelelsesstørrelsen er 127 x 127 pixel med 23 sider. 43.000 mennesker bidrog til beskedmaterialet, der kom efter grundmanden.

Frekvens = 5010240000 Hz
Bølgelængde = 0, 059836 m
127 x 127 x 23
43.000 mennesker
Effekt = 150000 watt
70 meter

Øverst til venstre på siden er symbolet "mål" ( ). Dette symbol betyder "modtageren af ​​signalet" eller "dig." Dette symbol bruges på side 23 som en måde at dirigere spørgsmål til modtagerne.

Side 22. Kosmologi

image025-WR.jpg

Denne side giver nogle elementer i kosmologien: universets udvidelse, universets densitet, den kosmologiske konstant, Hubble-konstanten og universets temperatur.

H 2 = 8/3 x π x G x tæthed af universet + kosmologisk konstant / 3

Universets densitet = 2, 76 x 10-27 [kg * m -3 ]

Kosmologisk konstant = 1, 08 x 10-35 s -2

Hubble-konstant = 1/4000000000 år -1

Universets temperatur = 2, 736 Kelvin

Dette er også en indikation af vores teknologiske niveau og en anden måde at dobbelttjekke beskeden på.

Side 23. Spørgsmål til modtagere

image029-WR.jpg

Formålet med denne side er at bede om et svar. Det stiller spørgsmål til modtagerne ved hjælp af symbolerne etableret på de foregående sider. Det store symbol i midten er det for “variabel.” Her svarer det til et spørgsmålstegn. For eksempel kan den første linje læses som "Hvad er din masse i kilogram?"

Målsymbolet (defineret i øverste venstre hjørne på side 21) betyder "modtageren" eller "dig."

? kg
? målere
? Sekunder

? Jorden dig (f.eks. "Fortæl os om din planet")

? Matematik dig (f.eks. "Fortæl os om din matematik")
? Fysik dig
? Biologi dig

? dig (f.eks. "Spørgsmål om din planet")
? Masse dig
? Radius dig
? Acceleration dig

? Hastighed
? Acceleration

? Energi
? Kraft
? Tryk
? Strøm

? Land dig
? Atmosfære dig
? Hav dig

? Han
? Kvinde
? Folk dig
? Alder dig

? Kosmologi (f.eks. "Fortæl os om din kosmologi")

? Hastighedsfoton

? h
? G

En ordbog med symbolerne Alfabetet, der blev brugt i meddelelsen fra 1999, præsenteres her. Alle symbolerne blev bygget ved hjælp af en 5x7 bitmap. tal-key-updated.pngmatematik-key.pngenheder-key.pngkemiske-elementer-key.pngfysik-key.pngbiologi-key.pngastronomi-key.pnganden-key.png
Annoteret kosmisk opkaldsprimer