Selvom anmeldere oprindeligt var forvirrede over, hvem den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys nøjagtigt havde skrevet Den Lille Prins for, omfavnede læsere i alle aldre den unge dreng fra Asteroid B-612, da den ramte butikker for 75 år siden i denne uge. Den meget fantasifulde novelle om en ung, intergalaktisk rejsende, tilbragte to uger på The New York Times ' bestseller-liste og gennemgik mindst tre tryk i december samme år. Selvom den først ankom til Frankrig efter 2. verdenskrig, kom Lille Prinsen til Polen, Tyskland og Italien, før tiåret var slut.
Snart rejste prinsen til andre medier; lydbogvinyler debuterede allerede i 1954, som gik videre til radio og scenespil, og til sidst en film fra 1974 med Bob Fosse og Gene Wilder. Siden da har der været opfølgere (en af Saint-Exuperys niese), en forlystelsespark i Sydkorea, et museum i Japan, en fransk boutique med branded Little Prince- merchandise, en anden filmatisering og senest en oversættelse på den arabiske dialekt kendt som Hassānīya, hvilket gør bogen til et af tidenes mest oversatte værker.
Handlingen er både enkel, men alligevel betagende abstrakt: Efter landing i midten af Sahara-ørkenen overraskes en navngivende flyger over en ung, sund udseende dreng. Han lærer, at drengen er en fyrste af en lille planet (hvor han er den eneste menneskelige indbygger), og efter at have forladt sin planet, fordi hans ven (en rose) optrådte, rejste han galaksen og mødte mennesker på andre planeter. Prinsen fortæller fortælling efter fortælling til piloten, der er sympati for drengens forvirring over "vigtige" voksne bekymringer. I sidste ende forlader drengen for at vende tilbage til sin planet og gå sammen med sin besværlige rose, hvilket efterlader sin nye ven med inderlige minder og en ærbødighed for den måde, børn ser verden på.
Hvordan kom Saint-Exupéry, en dygtig flyger og jagerpilot selv såvel som en produktiv forfatter , til at skrive den elskede historie? Og i betragtning af dens omgivelser i det franske nordafrika og andre umiskendeligt franske påvirkninger, hvordan kan det også være, som en museumskurator hævder, en vigtig New York-historie?
Efter en mislykket universitetskarriere accepterede en 21 år gammel Saint-Exupéry en stilling som en soldat i det franske militær i 1921. Kort efter opdagede officerer hans flyvende dygtighed, og han begyndte en lang - omend sporadisk - luftfartskarriere . Da Saint-Exupéry gik fra flyvende fly, til ulige job og tilbage til flyvning, skrev han fiktion for voksne. Han skrev smarte hits som den prisvindende Night Flight . Efter at han styrtede ned i den libyske ørken, komponerede han Wind, Sand and Stars, hvilket gav ham flere anerkendelser og fem måneder på The New York Times ' bestselgerliste (samt inspiration til fortælleren i Den Lille Prins ).
Derefter kom nazistenes invasion af Europa og 2. verdenskrig, hvor Saint-Exupéry fungerede som en rekognoseringspilot. Efter det ødelæggende slaget ved Frankrig slap han fra sin hjemland sammen med sin kone, den Salvadoranske forfatter og kunstner Consuelo Suncin, til New York City, hvor de ankom den sidste dag i 1940.
Hans ophold var ikke lykkeligt. Plaget af sundhedsspørgsmål, ægteskabelig strid, stresset i en fremmed by og mest markant, dybt sorg over Frankrigs skæbne i krigen vendte Saint-Exupéry sig til sin æteriske lille ven for at trøste, udarbejdede illustration efter illustration, side efter side i hans mange New York-boliger.
Saint-Exupéry-biograf Stacy Schiff skrev om den følelsesmæssige forbindelse mellem den udvandrede forfatter og hans rejseprins. ”De to forbliver sammenfiltrede, tvillinge uskyldige, der faldt fra himlen, ” skrev hun i en New York Times- artikel fra 2000.
Fra begyndelsen vidste Saint-Exupéry, at hans historie ville indeholde en ørkenstrenget fortæller og en naiv, men alligevel oplyst ung prins, men hele kapitler og mindre karakterer kom og gik, før han landede på de 15.000 ord, der blev den første udgave af Le Petit Prince .
"Han havde en meget klar idé om den form, han ønskede, at historien skulle have, og hvad hans tone ville være, " siger Christine Nelson, kurator ved The Morgan Library & Museum, hvor de originale skitser til bogen holdes. "Han gik meget for at forfine det, men der var ikke meget massiv omarrangering."
Antoine de Saint-Exupéry (1900–1944). Le petit prins (Den lille prins). Akvareltegning til bogen, New York, 1942. Købt til Elisabeth Ball Collection, 1968 (Morgan Library & Museum, New York, købt til Elisabeth Ball Collection, 1968. © Estate of Antoine de Saint-Exupéry. Fotografi af Graham S. Haber, 2013) 
Antoine de Saint-Exupéry (1900–1944). Skitse af en hund, måske hans bokser, Hannibal. New York, 1942 eller 1943. Pen og brunt blæk på løgskindpapir. Fra Joseph Cornells Saint-Exupéry-dossier. (Morgan Library & Museum, New York, købt til The Dannie and Hettie Heineman Collection som gave fra Heineman Foundation, 2014. © Estate of Antoine de Saint-Exupéry. Photography by Janny Chiu, 2017) 
Antoine de Saint-Exupéry (1900–1944). Le petit prins (Den lille prins). Side fra autografmanuskriptet, New York, 1942 (Morgan Library & Museum, New York, købt til Elisabeth Ball Collection, 1968. © Estate of Antoine de Saint-Exupéry. Fotografi af Graham S. Haber, 2013) Saint-Exupéry skrev for eksempel om og omarbejdede bogens mest uudslettelige linje mere end 15 gange. Udtrykket " l'essentiel est invisible pour les yeux " ("hvad der er essentielt er usynligt for øjet") udtales af prinsens jordiske rævven, inden prinsen rejser hjem - minder ham om, at sandheden kun findes i det han føles.
"Det er et inspirationsværk, men det er også et arbejde med enormt kreativt arbejde, " siger Nelson. "Af alle de sider, vi har på Morgan Library, er der sandsynligvis mange flere, der gik ind i skraldespanden."
Det 140 siders sammenkrøllede manuskript handler om et kiggende glas ind i Saint-Exupérys tid i New York City, såvel som kærlighedskraften, der bar et så varigt arbejde. Kaffeflekker, cigaretforbrændinger og linje efter linje med krydsede skrifter tryllebilleder af en hårdtarbejdende Saint-Exupéry hængende over et lampeoplyst skrivebord, som han ofte skrev mellem kl. 23 og daggry.
Ligesom historien ramte amerikanske boghandlere, besøgte Saint-Exupéry sin nærmeste amerikanske ven, journalisten Sylvia Hamilton Reinhardt, på vej ud af New York. Han var på vej til Alger, hvor han planlagde at tjene igen som en fransk militærpilot - en mission fra han ikke ville vende tilbage, og berømt forsvandt under en rekognoseringsflyvning i 1944 fra Korsika til Tyskland. "Jeg vil gerne give dig noget storslået, " sagde han til Reinhardt, da han præsenterede hende sit originale Lille Prins- manuskript, "men dette er alt hvad jeg har." Mere end to årtier senere donerede Reinhardt på sin side det til Morgan-biblioteket.
Da Nelson undersøgte papirerne og lærte mere om Saint-Exupéry, siger hun, "New York-konteksten begyndte at føle sig helt nødvendig." I 2014 ledede hun en udstilling på Morgan med titlen "The Little Prince: A New York Story", der detaljerede Saint-Exuperys omfattende New York-forbindelser.
For eksempel kan Saint-Exupérys New York-ven Elizabeth Reynal være årsagen til Den Lille Prinses eksistens. Kona til det indflydelsesrige forlag Eugene Reynal (hvis Reynal & Hitchchock udgav historiens første udgaver) bemærkede Saint-Exupérys tegninger og foreslog, at han oprettede en børnebog baseret på dem.
Reinhardt havde også betydelig indflydelse. Hun tilbød konstant rådgivning og besøgte Saint-Exupéry næsten hver nat. Mange litterære videnskabsmænd mener, at historiens vismand og hengiven ræv - der lærer prinsen at "temme" ham og hjælper ham med at opdage værdien af forhold - blev skabt i hendes skønhed.
Selvom det ikke fremkom på tryk, antyder manuskriptet, at Saint-Exupéry tænkte på New York, da han udformede sin fortælling. På nogle udkast til sider vises byen med henvisninger til Rockefeller Center og Long Island.
"Til sidst blev [ Den Lille Prins] en mere universel historie, fordi han ikke nævnte New York, " siger Nelson .
For nylig kom Morgan uventet over et nyt sæt artefakter, der belyser endnu en del af Saint-Exupérys oplevelse med at skrive bogen. Joseph Cornell, den berømte collage- og montagekunstner, nød et tæt venskab med Saint-Exupéry i sin tid i New York. Da Cornells nevø donerede sin onkeles fil til biblioteket i 2014 blandt togbilletter, var Hersheys indpakning og underligt nok blade også relikvier fra hans venskab med Saint-Exupéry.
En billet på Long Island Rail Road fra 21. september 1942, den dag Cornell besøgte Saint-Exupéry og hans kone Consuelo, i huset, de havde lejet i Eatons Neck. Det var der, Saint-Exupéry skrev meget af Den Lille Prins. (Morgan Library & Museum, New York, købt til The Dannie and Hettie Heineman Collection som gave fra Heineman Foundation, 2014. Fotografi af Janny Chiu, 2017) 
En flaske Waterman's Ideal Ink, underskrevet af Antoine og Consuelo de Saint-Exupéry, 5. februar 1943, to måneder før udgivelsen af Den Lille Prins . Fra Joseph Cornells Saint-Exupéry-dossier. (Morgan Library & Museum, New York, købt til The Dannie and Hettie Heineman Collection som gave fra Heineman Foundation, 2014. Fotografi af Janny Chiu, 2017) Nelson stødte på en blækflaske, et 8x10 fotografi af forfatteren og hans familie og fem tegninger, der blev gave til Cornell, da han besøgte forfatteren i New York - det nøjagtige tidspunkt, da han skabte Den Lille Prins .
Disse tegninger var aldrig blevet set før - foruden af Cornell, hans familie og en heldig LIFE- reporter, der undersøgte dem under et interview med den eksentriske kunstner for en funktion fra 1967.
Én illustration er tydeligvis af Lille Prinsen, andre har emner, der aldrig optrådte i romanen, som en hund. Selvom ingen kan være sikker på, om disse tegninger på et tidspunkt var beregnet til historien, "er de en del af det øjeblik og skrevet på samme papir i samme stil med samme blæk, " siger Nelson. Nogle af disse varer vises på The Morgan til og med juni.
"Jeg har været så tæt på materialet, og at se noget, jeg vidste eksisterede - eller havde eksisteret på et tidspunkt - var et intimt og smukt øjeblik, " siger Nelson.
Denne opdagelse kommer på et passende tidspunkt. Da verden fejrer 75 år med lektioner af kærlighed og nysgerrighed, der så definerer Den Lille Prins, minder vi os om, at vores fascination og universelle tilbedelse af Saint-Exupérys fortælling aldrig vil aftage.
