For nogle år tilbage blev jeg inviteret til at tale ved en sortbåndbegivenhed for det fransk-amerikanske handelskammer på Plaza Hotel i New York City. Fordi publikum primært ville være franske statsborgere, blev jeg rådet til at undgå at bruge amerikanske formspråk i min adresse. Dette er en fin kedel fisk, tænkte jeg, da jeg satte mig ned for at rense mit ordforråd med amerikanske formspråk. Det, jeg efterlod ved sidst på dagen, var ”God aften”, ”Tak” og en lejet smoking.
Relateret indhold
- Vil arbejde med hjernescanninger
Jeg ville have solgt gården dengang for et kig ind i Jag Bhallas bog fra 2009, Jeg hænger ikke nudler på dine ører og andre spændende idéer fra hele verden . Havde jeg gjort det, kunne jeg have erstattet franske formspråk med de engelske, der udgør alt for meget af mit arbejdsordforråd.
Forestil dig publikums glæde, hvis jeg havde fortalt dem, hvordan jeg følte, at min røv var kantet med nudler (meget heldige) at være der. Disse nudler ville forresten være forskellige fra dem, der hænger på mine ører - et russisk udtryk, der betyder: ”Jeg trækker ikke dit ben.” Jeg trækker ikke dit ben.
De franske statsborgere, der var samlet på Plaza, havde klart deres smør, penge til smøret og kvinden, der lavede det (havde det hele). Men nogle af dem havde også et glas op i næsen (en for mange). Ingen tvivl om, at jeg ville have fået deres bageste til jorden (griner hysterisk), hvis jeg bare havde læst Bhallas guidebog.
Jeg hænger ikke nudler på dine ører gør mere end katalog over humoristiske verdensidiomer. Det præsenterer et ofte forvirrende glimt på den indre sjæl i fremmede kulturer. ”Sprog viser mest en mand, ” skrev den engelske dramatiker Ben Jonson engang. ”Tal, så jeg måske kan se dig.” Men hvad ser jeg, når jeg hører, at en colombianer, der håbløst er forelsket, er blevet slugt som en postmandssokk, eller at drukne fisken i Frankrig er at miste ved bevidst forvirring? Jeg aner ikke, hvordan man bruger udtrykket, men jeg kan ikke vente med at prøve det, selvom jeg drukner fisken i forsøget.
Faktisk er der snesevis af udenlandske formspråk, som vi kunne bruge til god brug i disse dele. Når vi taler om misers, tyr vi typisk til cheapskate . Men jeg kan godt lide det, at i Syrien er en penny pincher bedre kendt som en myremælker . (Ikke forveksles med en tysk musemælker, der i USA ville blive kaldt en mikromanager.)
Den nervøse dreng ved døren for at hente din datter ville være som en hund i en kano i Puerto Rico. Og hvis han skulle få vist døren i slutningen af aftenen, kunne han forlade fastlandet spansk stil og gå ud ved halsen på skjorten .
Hvad angår mine franske venner, vil de sandsynligvis invitere mig tilbage til tale om en uge med fire torsdage (når helvede fryser over). Derefter bider jeg igen månen (prøv det umulige) på vegne af international bonhomie. Støber jeg sand ned ad en skorpe? ” Au contraire, ” siger franskmændene måske. Jeg kæmper giraffen (spilder indsats).
God aften, tak og undskyld min fransk.
Tom Bodett er en humorist og forfatter, der bor i Vermont.
