Beliggende i Det Indiske Ocean lige ved den nordlige kyst i Kenya, giver den isolerede øgruppe af Lamu besøgende mulighed for at sejle hundreder af år tilbage i tiden.
Lamu var den mest iøjnefaldende smeltedigel i Østafrika i 1800-tallet, et sted, hvis rigdom reflekterede indflydelse på swahili, arabisk, persisk indisk og europæisk. I århundreder hvede dens formue stort set på dhow, en hånd hugget træbåd, der skummet øernes bredder. Monsunvind bragte fartøjer, fyldt med perler, silke og krydderier, til havne så langt væk som Kina og den arabiske halvø. Som et resultat blev den vidtstrakte Lamu både en vigtig havn og et arnested for kulturel fusion.
Når en engang var en bemærkelsesværdig swahili-højborg, tegner Lamu Town - øhavets største bycentrum, beliggende på Lamu Island - nu besøgende som et Unesco verdensarvsted. I år vil den 48. årlige Smithsonian Foklife Festival fremhæve Kenya som en del af et to-landsprogram, der også indeholder Kina. Til ære for lejligheden vil Center for Folklife og kulturarv transportere et af dets antikke træfarkoster af træ (rammende benævnt “Lamu”) helt fra Østafrika til National Mall i Washington, DC, der, siger Preston Scott, en festival kurator, det vil være en hyldest til Kenyas forskellige arv.
”Et af de temaer, vi fejrer i år [på Foklife Festival], er Kenya som en kulturel smeltedigel gennem historien, især langs kysten, ” siger Scott. ”Dhowet var virkelig det instrument, der lod alt dette ske - udveksling med handel, sprog, mad, kjole, religion, alt sammen.”
Lamu kan prale af den historiske ære for at være Kenyas ældste stadigt beboede by. Grundlagt i 1370, var det en af de oprindelige bosætninger i Swahili langs den kystlige østafrika og tiltrakk en tilstrømning af bemærkelsesværdige islamiske lærde og lærere; i dag forbliver dets koralstenhuse og smalle gader tyndt befolket af lokale, turister og æsler (anslået 2.200 af dyrene lever på øen Lamu og bruges til landbrug og transport). På trods af et truende - og kontroversielt - byggeprojekt, der søger at bruge milliarder på at bygge en megaport og olieraffinaderi i regionen, er øen stort set uberørt. Der er ingen biler på øen; lokale skal gå eller stole på dhows til kystrejser.
”Det er et bemærkelsesværdigt sted, ” siger Scott, der har rejst til Lamu flere gange som forberedelse til Folklife Festival. "Det er lidt fast i tiden."
Hvis Lamu sidder fast i tiden, går dhowets nøjagtige oprindelse i tide. Bådene menes at have arabiske rødder, men mange lærde sporer deres begyndelse helt tilbage til Kina. Teakskrogene er lange og tynde, og sejlene er store og normalt syet på hånden. Der er ingen krum eller huller til lærredet; sejlere skal trække i reb for at navigere i skibet gennem vandet. Da dhowet kan skære hurtigt og rent gennem store havskår, er Lamu ofte vært for store løb, der lægger Kenyas mest rutinerede sejlere mod hinanden i en konkurrence, der er lige dele som lever historie og søskyndige.
På trods af dhowens store store fortid er dens flådesejlads fremtid på vej. Meget få kulturer i verden bruger fortsat dhows til hverdagsbrug, og deres konstruktion smitter i andre østlige nationer, som Oman, der engang også betragtede dhow som en vigtig hjørnesten i livet.
”Men dhow er bygning stadig vigtig i Lamu, ” siger Scott. ”Fiskerne går ud hver eneste dag. Dhows er ikke kun dekorative genstande eller museumsstykker. ”
Under Scotts rejser til Østafrika så han dhows hastighed gennem regionens vandveje og tænkte "'Wow, ville det ikke være dejligt at bringe en til Washington, ' ikke indse, at vi måske endda kunne gøre det."
Scotts seværdigheder sluttede sig på en 30 fod lang dhow, formet for 10 år siden af en berømt bådbygger. ”Det er teak; det hele er lavet af træ, ”siger Scott. ”Det hele er håndskåret med håndlavede negle. Det er meget elegant. ”
Dhowets producent var død. Men hans søn, Ali Abdalla Skanda, tilbød at gendanne båden for Scott ... og til Folklife Festival.
Denne sidste måned blev dhowet trukket ud af en strand og indlæst i en lastbil, der var på vej mod Mombassa, Kenyas næststørste by beliggende otte timer nord for Lamu. En fragtskib sender det hele vejen til Baltimore, hvor det derefter flydes ind i landet - og lastes igen - til Washington, DC. I slutningen af juni, siger Scott, vil dhowet forhåbentlig sikkert blive betaget af græs og træer på National Mall.
”Skanda vil have et skibsbygningstelt i nærheden med alle hans værktøjer, ” siger Scott. ”Han har faktisk også en assistent med sig - en dhow-bygmester fra Lamu ved navn Aly Baba. Dhowet vil være op og på en platform, og de vil afslutte noget af dets udskæring og maleri. ”
Hvor skal dhowet gå efter festivalen? Scott siger, at han håber, at båden bliver en del af Smithsonians samlinger på Museum of Natural History.
”Det er et symbol på kulturelle veje, ” siger han.
Folklife Festival blev indviet i 1967 af Smithsonian Center for Folklife and Culture Heritage og afholdes hver juli i Washington, DC, og sigter mod at fremme forståelsen og kontinuiteten i græsrødderkulturer rundt om i verden. I år er den 10-dages begivenhed opdelt i to programmer. Den ene side af National Mall vil fokusere på Kenyas rolle som et kulturelt og kystmæssigt mødested gennem historien og fremhæve de måder, dens folk beskytter dets land og arv. Den anden vil i mellemtiden fejre Kinas enorme mangfoldighed med en række deltagere, der kommer fra 15 regioner og repræsenterer nogle af landets 56 etniske grupper.
China Festival-tilbud inkluderer en People's Park - et offentligt kinesisk samlingsområde, hvor enkeltpersoner vil gå sammen om kollektiv træning, sang, dans og spil. Deltagere kan også blive kunstige i Kinas ”Family Style” -telt, som vil tilbyde både børn og forældre chancen for at lære danse, lave papirlykter og drager, presse et design i en månekage og lære mandarin-sætninger. Derudover vil en festlig kinesisk blomsterplade blive samlet fra 40-fods containere med importeret bambus og opført på Mall; det vil blive ledsaget af andre livlige kulturelle symboler, herunder en bevægende drage-løve-vogn, der vil tjene som en rekvisit til en kinesisk Wu-operatropp.
James Deutsch, kurator for Kina-programmet, siger, at et fascinerende aspekt ved at arbejde på programmet var viden om, at så meget af vores historiske kultur er forankret i den gamle kinesiske kultur. ”Vi har skrevet tekster for besøgende for at blive bekendt med de skikke, vi har, og vi var nødt til at modstå fristelsen til at sige:” Du ved, dette går mere end 2.000 år tilbage. ” Men faktum er, at det er sandt. ”
”Kalligrafi og papir går tilbage til Kina, ” fortsætter Deutsch. ”Mange af vores musikinstrumenter vender tilbage til Kina. Porcelæn - som vi kalder porcelæn - får det navn, fordi det er, hvor det kommer fra. Så det er kun et fascinerende aspekt ved at arbejde på dette program, ved at tænke på disse virkelig lange traditioner for kontinuitet og forandring. ”
Folklife Festival løber fra 25. juni til søndag 29. juni og onsdag 2. juli til søndag 6. juli. Festivalen afholdes udendørs i National Mall i Washington, DC, mellem Smithsonian-museerne. Adgang er gratis. Festivaltider er fra kl. 11 til 17.30 hver dag, med særlige aftenarrangementer, der begynder kl. 18. Festivalen er samfinansieret af National Park Service.
