Jay Levenson er direktør for det internationale program på Museum of Modern Art i New York og gæstekurator for udstillingen "Encompassing the Globe: Portugal and the World in the 16th and 17th Century", der åbner på Smithsonian's Sackler Gallery i samarbejde med museet for afrikansk kunst den 24. juni.
Hvad var forekomsten af denne udstilling?
Relateret indhold
- Fra slottet
Det var virkelig det arbejde, jeg gjorde i 1492-udstillingen til National Gallery of Art ["Cirka 1492: Art in the Age of Exploration", 1992]. Vi havde et afsnit om Portugal med nogle ekstremt vanskelige lån, som det tog lang tid at fjerne, fordi det var værker, der ikke havde rejst før. Ved projektets afslutning havde vi nogle meget tætte forhold til Portugal. Jeg havde altid i tankerne at gå tilbage, fordi 1492-showet var verden, før den kom sammen, men det var i den portugisiske periode, at de første kontakter blev indgået. Så dette var en idé, der havde været der, og som så mange ting tog det et stykke tid at faktisk nå frugt.
Hvorfor overses Portugal generelt som en stormagt i opdagelsesalderen?
Det er en fuldstændig misforståelse. De blev udeladt, dybest set. De spanske rejser var til den nye verden, og de spanske rejser til den nye verden betragtes som en del af den amerikanske forhistorie, så de er tæt på en del af den amerikanske skoleplan. Der er en vis dækning af portugisiske rejser ned ad den afrikanske kyst, fordi det fører til, at Vasco da Gama kommer til Indien. Men det bliver en del af den asiatiske historie efter dette, og det falder ud af amerikansk skoleplan, i det mindste i alle detaljer. Det er bare ikke så kendt i denne del af verden.
Det, der faktisk skete, var, i en meget kort periode, det tidlige 16. århundrede, landede portugiserne i Brasilien og etablerede et netværk af handelsposter rundt om det Indiske Ocean, helt til Macau. Ud over Macau kom de til Japan i 1540'erne. De sammensatte dette fænomenale netværk, der var mindre territorielt og mere kommercielt - de eneste betydelige jordbosættelser, de havde, var i Brasilien. Portugiserne var aktive i Indien og det persiske golfområde, den vestlige og østlige kyst af Indien, Japan og Kina.
Var de de første europæere, der nåede Japan?
Ja, i 1543. De første var tre forhandlere, der blev sprængt i land, der blev forliset der. De lokale japanere var meget interesseret i deres kanoner, fordi der ikke var nogen skydevåben i Japan, men der var meget intens krigføring. Så japanerne adopterede skydevåben fra portugiserne meget hurtigt.
Jeg blev også overrasket over at høre, at portugisisk er det mest talte sprog i Sydamerika. Man tænker normalt først på spansk.
Portugisisk er det sjette eller syvende mest talte sprog i verden. Det skyldes hovedsageligt den store befolkning i Brasilien. Det tales også i Angola, Mozambique, det portugisiske Indien, Østtimor - alle de områder, der var en del af det portugisiske imperium.
Hvad er arven fra det portugisiske imperium?
Jeg tror, det bragte folk sammen. Det var ikke så meget et landbaseret imperium. De havde ikke store territoriale bedrifter som den spanske. De havde for det meste et netværk af handelsopgørelser, og de måtte samarbejde med mennesker. De havde også en vis mængde ildkraft, men i Asien og Afrika beskæftigede de sig med store, etablerede politiske enheder, så de var nødt til at finde frem til opholdsrum.
Hvad der skete i forbindelse med oprettelsen af et kommercielt imperium, er de også oprettede en mekanisme til produktion af nye typer kunst. I Afrika, Indien, Japan og Kina bestilte portugiserne kunstværker til det europæiske marked. Så de var virkelig i fortroppen med at skabe tværkulturel kunst også.
Dette verdenskort af den tyske kartograf Henricus Martellus (som boede i Firenze, Italien) viser verden, som Europa kendte den i 1489. Selvom det afspejlede mange nye opdagelser, var det stort set baseret på gamle kilder, herunder kortene over Ptolemeus, som dateres til det andet århundrede e. Kr. På få år ville rejser fra Christopher Columbus og andre opdagelsesrejsende, især portugiserne, ændre kortet markant. "Det er ganske forbløffende ... at se disse meget vage konturer temmelig hurtigt forvandle sig til de konturer, som du kender fra moderne kort, " siger Jay Levenson, kurator for "Omfatte kloden." (The British Library Board) 
Denne illustration fra en tidlig indisk historie med portugisiske aktiviteter (ca. 1603-1604) viser drukningen af Bahadur Shah, en hinduisk sultan, under et møde på skibet med den portugisiske guvernør. Portugiserne sagde, at sultanen sprang over bord; Indianerne insisterede på, at han blev skubbet. Portugiserne kunne være "hensynsløse", siger Jay Levenson. "De tøvede bestemt ikke med at kæmpe, fange folk, henrette folk, sætte skibe i brand." (The British Library Board) 
Tre portugisiske sejlere var de første europæere, der nåede Japan, i 1543. De bragte skydevåben, en teknologi, som øens nation snart vedtog. Denne japanske kruttekolbe fra slutningen af 1500-tallet skildrer portugisiske mænd, der bærer bombachas, eller baggy pantaloner, en stil med kjole, der morede japanerne. (Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon, Portugal; Foto: Luis Pavà £ o) 
Da Ferdinand Magellan begav sig ud på ekspeditionen, der skulle omgå jordkloden (1519-1521), ledte han efter en rute til Krydseøerne eller Molukkerne, der nu er en del af Indonesien. Magellan blev dræbt undervejs, men hans navigatør Antonio Pigafetta overlevede. Dette kort, der inkluderer et fedttræ, er fra en fransk kopi af Pigafettas tidsskrift fra 1525. (Beinecke sjældent bog- og manuskriptbibliotek, Yale University, New Haven) 
Den portugisiske konge Manuel I (der regerede fra 1495-1521) bestilte denne belgiske billedvev til minde om opdagelsesrejseren Vasco da Gamas "opdagelse" af Indien i 1498. Da Gama er figuren til venstre og knælede foran en indisk sultan. I centrum indlæser portugisiske sejlere eksotiske dyr - herunder underligt nok en enhjørning - i deres skibe til transport til den portugisiske kongelige zoologiske have. (Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon, Portugal) 
Jay Levenson er gæstekurator for udstillingen "Omfatte kloden: Portugal og verden i det 16. og 17. århundrede", der åbner på Smithsonian's Sackler Gallery i samarbejde med Museum for afrikansk kunst den 24. juni (høflighed af Jay Levenson) Var de skyldige i den samme brutalitet, som vi forbinder med andre kolonimagter?
De har ikke en helt ren rekord. Især i Det Indiske Ocean var de portugisiske guvernører, dem, der oprettede imperiet, folk i deres tid, og de var relativt hensynsløse. Det var i meget mindre skala, men de tøvede bestemt ikke med at kæmpe, fange folk, henrette folk, sætte skibe i brand.
Den anden komplicerede del af historien, som vi ikke har kastet os væk fra i udstillingen, er slavehandelen. Det gik foran portugiserne, men de blev involveret i det. Når sukker fanget i Brasilien havde de brug for enorme mængder arbejdskraft. Det var virkelig sukkerproduktionen i Brasilien og Caribien lidt senere, der tilskyndede til storskala slave transport fra Afrika til den nye verden. Det var den første bølge.
Denne udstilling er meget bred. Hvordan kondenserede du og organiserede det?
Vi forsøgte at holde fokus virkelig på portugisisk aktivitet, og vi prøvede meget hårdt at fortælle historien med det mindste antal objekter, vi kunne. Vi forsøgte at få de rigtige objekter, og der var et stort antal långivere. Der var meget relevant materiale, men vi forsøgte at begrænse det til den mindste mængde værker, der ville fortælle historien.
Hvad er nogle af højdepunkterne i showet?
Der er et afsnit om tidlige samlinger af sjældenheder fra hele verden. Det tyske udtryk for disse var Kunstkammer, "kunstkammer". Det er en type privat museum, som magtfulde herskere ville samle ud af sjældenheder fra hele verden for at vise, hvor rige de var, fordi disse ting var meget svære at få. Disse samlinger er blevet rimeligt velkendte, men det er først for nylig, at folk begyndte at knytte dem til Portugal, fordi en masse ting i dem ikke kunne være kommet til Europa undtagen gennem portugisiske kanaler.
Der er indiske værker i perlemor, der fik sølvgyldte montering af europæiske håndværkere, og værker i skildpaddeskal og afrikansk elfenben - vi har et jagthorn fra Medici-samlingen. Fra Brasilien har vi nogle tidlige koloniale skulpturer i terra cotta, hvilket var ganske sjældent. Vi har malerier i livsstørrelse af brasilianske indianere, der endte i den kongelige samling i Danmark. Vi har flere videnskabelige instrumenter lavet til jesuitterne i paladsværkstederne i Beijing i det 17. århundrede.
Portrættet af Afonso de Albuquerque, en af de tidlige portugisiske guvernører af det, de kaldte staten Indien, er magtfuldt, fordi du virkelig kan få en fornemmelse af, hvilke resolutte og utroligt dristige mennesker disse tidlige guvernører var. Portugal er et lille land. Befolkningen er omkring en million. De havde aldrig et stort antal tropper at arbejde med, og de var utroligt langt væk fra Portugal. Det tog lang, lang tid at rejse rundt i Afrika, og turen kunne kun foretages i bestemte sæsoner for at fange det rådende vind i Det Indiske Ocean. At holde noget i den retning så langt fra moderlandet med et relativt lille antal tropper var en fantastisk præstation.
Var der nogle genstande, der var vanskelige for dig at få?
Et af kortene, som jeg håber har fået der nu. Du ved aldrig i sidste øjeblik! Det er et fantastisk kort, som jeg prøvede at låne til 1492-showet i 1991, men det var ikke muligt dengang. Det er det ældste portugisiske kort over verden; det stammer fra 1502. Det blev tilsyneladende bestilt af hertugen af Ferrara gennem hans agent i Portugal, og det menes at være en kopi af det officielle kongelige portugisiske kort. Dette kort blev smuglet ud af Portugal i 1502. Det kom til Ferrara, [i Italien, ] og fra Ferrara bragte familien det til Modena, [Italien, ], og det har været i Modena hver siden. I det 19. århundrede var der et optøjer i Modena, og nogen stjal kortet. En bibliotekar fandt det to år senere i en slagterforretning - angiveligt blev den brugt som vinduesskærm. I de senere år blev det sendt en gang til Lissabon for en udstilling og en gang til Genova, men det har aldrig rejst til USA før.
Dette kort er en slags indeks over hvor meget Europa vidste om verden i 1502. Du kunne næsten datere det til et bestemt sæt måneder, fordi det afspejler visse rejser, men ikke andre. Det er som at være tilbage i datidens verden og få et nøjagtigt tværsnit af geografisk viden.
Ændrede portugiserne vores syn på verden?
I det 15. århundrede var de mest nøjagtige kort over verden de gamle kort i ptolemistisk geografi, som faktisk stammer fra det andet århundrede e.Kr. De gik ikke ned til det sydlige Afrika, fordi det ikke blev antaget at være beboet, og de viste en landbro fra det sydlige Afrika til det østlige Asien, som om Det Indiske Ocean var et lukket hav. På kort fra den senere del af 1500-tallet kan du se, at så snart portugiserne rejste hvor som helst, ville oplysninger komme tilbage. På en utrolig kort tid får du et meget mere nøjagtigt billede af verden. Det var mest kyster, fordi de ikke gik meget langt inde i landet, men de var forsigtige med at foretage breddegrader, og de gjorde det bedste, de kunne med længdegraden, hvilket er sværere. Det er ganske forbløffende, når man ser på disse kort for at se disse meget vage konturer temmelig hurtigt omdanne til konturerne, som man kender fra moderne kort.
